Omregning fra Pascal til Kilopound per kvadrattomme

Information om Pascal (Pa)

Pascalen er SI-enheden for tryk og skrives Pa. Den er defineret som én newton kraft fordelt over én kvadratmeter og bærer navn efter Blaise Pascal, hvis barometerforsøg i 1640'erne viste, at luft har vægt, og at dens tryk aftager med højden. Generalkonferencen for mål og vægt antog navnet i 1971.

Det er en bemærkelsesværdigt lille enhed. Lufttrykket ved havoverfladen er 101 325 pascal, så det tryk, alle lever under, er et sekscifret tal, og næsten enhver praktisk brug af enheden bærer derfor en forstavelse. Den besværlighed er ingen konstruktionsfejl, men en følge af sammenhængen: newtonen og kvadratmeteren blev fastlagt først, og pascalen er, hvad der falder ud, når den ene deles med den anden.

Akustikken er det område, hvor nøgne pascal føles naturlige. Referencetrykket for decibelskalaen er tyve mikropascal, sat som den svageste lyd, et ungt og sundt øre kan opfatte, og en almindelig samtale ligger omkring 0,02 pascal lydtryk. Smertegrænsen ligger nær 63 pascal, så hele menneskets høreområde spænder over omkring seks tierpotenser i denne enhed.

Hverdagens ting giver en fornemmelse af skalaen. Et ark kontorpapir, der ligger fladt, trykker mod bordet med omkring 0,8 pascal. En let brise udøver nogle få pascal mod en væg, og den trykforskel, der driver ventilationen i en bygning, ligger sædvanligvis mellem ti og halvtreds. Alt, hvad et menneske mærker som kraft, tælles allerede i tusinder.

Formerne med forstavelse udfører det virkelige arbejde. Meteorologien bruger hektopascal, taltro identiske med de ældre millibar, så en aflæsning på 1013 i en udsigt ikke krævede nogen ny indlæring. Teknikken bruger kilopascal til dæk- og væsketryk, og materialelæren megapascal og gigapascal til styrke og stivhed, hvor én megapascal er én newton pr. kvadratmillimeter.

Pascalen optræder desuden overalt, hvor der menes en spænding og ikke et tryk, da de to har samme dimensioner. Elasticitetsmodul, flydespænding og forskydningsspænding angives alle i pascal eller dens multipla, og derfor spænder én enkelt enhed over trykket i et dæk og stivheden af stål.

Én pascal svarer til 1 newton pr. kvadratmeter, 0,01 millibar, cirka 0,0000099 atmosfærer eller omkring 0,000145 pund pr. kvadrattomme.

Information om Kilopound per kvadrattomme (ksi)

Kilopundet pr. kvadrattomme er en trykenhed på tusind pund pr. kvadrattomme eller 6,895 megapascal. Symbolet er ksi. Det er ingen trykenhed i dagligt brug, men en spændingsenhed, og det er sådan amerikansk teknik angiver styrken af konstruktionsmaterialer.

Konstruktionsstål foreskrives i den. Den kvalitet, der længe har heddet A36, flyder ved 36 kilopund pr. kvadrattomme, og det bredflangede stål, der afløste den som amerikansk norm, flyder ved 50. Armeringsjern af klasse 60 flyder ved 60, og højstyrkebolte klassificeres ved 120 i træk. De tal er det amerikanske konstruktionsarbejdes ordforråd, ligesom 355 og 500 er det i Europa.

Betonen bruger samme skala nedad. En almindelig konstruktionsblanding når fire kilopund pr. kvadrattomme i tryk efter otteogtyve døgn, højtydende blandinger otte eller mere, og det foreskrevne tal står på tegningerne, i recepten og i prøvelegemets rapport. Aluminiumlegeringer ligger derimellem, og en almindelig varmebehandlet kvalitet flyder omkring 35.

Brudmekanikken forlænger enheden i en usædvanlig retning. Brudsejhed angives i kilopund pr. kvadrattomme gange kvadratroden af en tomme, et sammensat udtryk, der ser underligt ud, men er dimensionsrigtigt, og det beskriver, hvor stor en revne et materiale tåler, før den løber. Den metriske modsvarighed er megapascal gange kvadratroden af en meter, og at omregne mellem dem kræver omhu.

Dens forhold til den metriske verden er i princippet enkelt. Ét kilopund pr. kvadrattomme er 6,895 megapascal, så et stål på halvtreds ksi flyder ved 345 megapascal og et jern på tres ksi ved 414. Den, der læser tegninger fra begge traditioner, lærer til sidst den faktor, fordi de to systemer benævner de samme stål med forskellige tal.

Navnet læses undertiden forkert. Et kilopund er her tusind pund kraft, ikke det kilopund masse, der inden for transport undertiden kaldes kip, og det tryk, det benævner, har intet at gøre med nogen vægt i en beholder. At læse ksi som en spænding og ikke som en last rydder forvirringen af vejen.

Ét kilopund pr. kvadrattomme svarer til 1000 pund pr. kvadrattomme, cirka 6,895 megapascal, omkring 68,95 bar eller cirka 68 atmosfærer.