| Parsec (pc) | Meter (m) |
|---|---|
| 1 Parsec | 3.08567758149 × 1016 m |
| 2 Parsec | 6.17135516298 × 1016 m |
| 3 Parsec | 9.25703274447 × 1016 m |
| 4 Parsec | 1.2342710326 × 1017 m |
| 5 Parsec | 1.54283879075 × 1017 m |
| 10 Parsec | 3.08567758149 × 1017 m |
| 20 Parsec | 6.17135516298 × 1017 m |
| 25 Parsec | 7.71419395373 × 1017 m |
| 50 Parsec | 1.54283879075 × 1018 m |
| 100 Parsec | 3.08567758149 × 1018 m |
| Reference | Parsec (pc) | Meter (m) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 9.62511 × 10-18 pc | 0.297 m |
| Average adult human height | 5.50932 × 10-17 pc | 1.7 m |
| A football pitch (length) | 3.40282 × 10-15 pc | 105 m |
| A marathon | 1.36745 × 10-12 pc | 42195 m |
| Height of Mount Everest | 2.86777 × 10-13 pc | 8849 m |
Parsec er en afstandsenhed, der svarer til omkring 3,0857 × 1016 meter, altså 3,26 lysår. Symbolet er pc. Den er standardenheden for afstand i fagastronomien og foretrækkes frem for lysåret i forskningslitteraturen.
Navnet er en sammentrækning af parallaksesekund, og definitionen følger direkte af, hvordan stjerneafstande faktisk måles. Efterhånden som Jorden gennemløber sin bane, synes nære stjerner at forskyde sig en smule i forhold til den fjernere baggrund. Halvdelen af den årlige forskydning er stjernens parallaksevinkel. En stjerne med en parallakse på et buesekund ligger i en afstand af en parsec. Sammenhængen er en enkel omvendt værdi: afstanden i parsec er et divideret med parallaksen i buesekunder, hvilket gør enheden bekvem for iagttageren. Der kræves ingen omregning mellem måling og resultat.
Formelt defineres parsec som 648.000 divideret med pi astronomiske enheder, en værdi som Den Internationale Astronomiske Union fastsatte nøjagtigt i 2015. Herbert Hall Turner foreslog navnet i 1913.
Ingen stjerne ligger tæt nok til at have en parallakse på et helt buesekund. Proxima Centauri, den nærmeste, har en parallakse på omkring 0,77 buesekunder og ligger 1,3 parsec borte. De involverede vinkler er ganske små, og derfor lykkedes parallaksemålingen først i 1838, skønt man havde søgt den siden oldtiden. Rumsonden Gaia har siden målt parallakser for over en milliard stjerner med mikrobuesekunders nøjagtighed.
Multipla dækker de større skalaer. Mælkevejen er omkring 30 kiloparsec i diameter, og afstandene mellem galaksehobe løber op i megaparsec. Hubbles konstant angives efter sædvane i kilometer i sekundet pr. megaparsec.
Enheden er vidt kendt fra en replik i Stjernekrigen, hvor Tusindårsfalken tilbagelægger en rute på under tolv parsec, en afstand hvor man ville forvente en tid.
Kosmologien regner i megaparsec og giver enheden en rolle i en af sine centrale stridigheder. Hubblekonstanten, den takt hvormed universet udvider sig, angives i kilometer pr. sekund og pr. megaparsec: en galakse en megaparsec borte fjerner sig med omkring halvfjerds kilometer i sekundet, en to megaparsec borte med det dobbelte. Målinger fra den kosmiske baggrundsstråling giver en værdi nær 67, mens dem fra supernovaer og variable stjerner giver omkring 73, og kløften mellem dem har stået imod et årtis møje for at lukke den. Hvad der end løser uenigheden, vil den blive drøftet i denne enhed.
En parsec svarer til 3,26156 lysår, 206.265 astronomiske enheder eller 30,857 billioner kilometer.
Meteren er basisenheden for længde i Det Internationale Enhedssystem og skrives m. Alle andre SI-enheder for længde er defineret som multipla eller dele af meteren, og ud fra den bygges igen enhederne for areal, rumfang, hastighed og meget andet.
Definitionen er blevet ændret fire gange, og hver gang er en fysisk genstand blevet erstattet af noget, der lettere kan gentages. Det franske videnskabsakademi foreslog i 1791, at meteren skulle være en titusinddel af afstanden fra Nordpolen til ækvator langs meridianen gennem Paris. Opmålingen af den bue tog seks år og gav en lille fejl, eftersom Jorden ikke er en fuldkommen kugle. I 1889 blev definitionen knyttet til en stang af platin og iridium, der blev opbevaret i Sèvres uden for Paris, med kopier fordelt til de underskrivende lande. I 1960 blev meteren omdefineret som 1 650 763,73 bølgelængder af det orangerøde lys, som krypton-86 udsender.
Den nuværende definition er fra 1983 og er usædvanlig, fordi den fastlægger en anden størrelse. Lysets hastighed i vakuum defineres som præcis 299 792 458 meter i sekundet, og meteren følger heraf: den strækning, lyset tilbagelægger på 1/299 792 458 sekund. Lysets hastighed måles altså ikke længere, men er en defineret konstant, og bedre måleteknik forfiner i dag meteren frem for hastigheden.
Enheden bruges over hele verden til bygningsmål, løbebaner, svømmebassiner, vanddybde, stof og tovværk. Kun ganske få lande holder fast i britiske enheder i dagligdagen, og selv dér er meteren fremherskende inden for videnskab og medicin.
Nogle dagligdags holdepunkter gør skalaen lettere at fornemme. En almindelig indvendig dør er omkring to meter høj. En voksens skridt er tæt på tre kvarte meter, og det er derfor, man kan skridte en afstand af og få et brugbart mål. Bredden af en vognbane ligger mellem tre og tre en halv meter i de fleste lande.
En meter svarer til 100 centimeter, 1000 millimeter eller 0,001 kilometer. Det er cirka 3,28084 fod eller 39,3701 tommer.