| Nautiske leagues (nlea) | Parsec (pc) |
|---|---|
| 1 Nautisk league | 1.80057697322 × 10-13 pc |
| 2 Nautiske leagues | 3.60115394643 × 10-13 pc |
| 3 Nautiske leagues | 5.40173091965 × 10-13 pc |
| 4 Nautiske leagues | 7.20230789286 × 10-13 pc |
| 5 Nautiske leagues | 9.00288486608 × 10-13 pc |
| 10 Nautiske leagues | 1.80057697322 × 10-12 pc |
| 20 Nautiske leagues | 3.60115394643 × 10-12 pc |
| 25 Nautiske leagues | 4.50144243304 × 10-12 pc |
| 50 Nautiske leagues | 9.00288486608 × 10-12 pc |
| 100 Nautiske leagues | 1.80057697322 × 10-11 pc |
| Reference | Nautiske leagues (nlea) | Parsec (pc) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 0.0000534557 nlea | 9.62511 × 10-18 pc |
| Average adult human height | 0.000305976 nlea | 5.50932 × 10-17 pc |
| A football pitch (length) | 0.0188985 nlea | 3.40282 × 10-15 pc |
| A marathon | 7.59449 nlea | 1.36745 × 10-12 pc |
| Height of Mount Everest | 1.59269 nlea | 2.86777 × 10-13 pc |
Den nautiske league er en længdeenhed, der svarer til tre sømil, altså nøjagtig 5556 meter. Den er omkring 728 meter længere end landleaguen, fordi den bygger på sømilen på 1852 meter og ikke på den engelske mil.
Enheden hører hjemme i en tid, hvor den var det praktiske mål for kystjurisdiktion. Kanonskudsreglen, der blev formuleret i 1600- og 1700-tallet, gik ud på, at en stats myndighed rakte så langt, som den kunne forsvares fra land, en afstand der efter sædvane blev sat til tre sømil. Den afstand blev normen for søterritoriet og blev udtrykt som en sø-league. Derfor angiver mange ældre traktater og love søgrænser i leagues.
Tremilsgrænsen holdt i århundreder, før den smuldrede i løbet af 1900-tallet. Staterne gjorde efterhånden krav på bredere farvande, og De Forenede Nationers havretskonvention afgjorde sagen i 1982 ved at fastsætte et søterritorium på tolv sømil og en eksklusiv økonomisk zone på to hundrede. Begge tal er angivet i sømil og ikke i leagues, og den ældre enhed gik ud af juridisk brug.
Søkort og sejladsbeskrivelser fra sejlskibenes tid brugte leaguen rutinemæssigt til at angive afstande til havs og sigtbarheden af landkendinger. At læse disse kilder korrekt kræver, at man ved, hvilken league der menes, eftersom det samme ord kunne betyde en landleague, en sø-league eller en spansk eller portugisisk variant, og forskellene er store nok til at betyde noget, når en historisk position skal rekonstrueres.
I dag har enheden ingen navigatorisk rolle. Søkort er inddelt i sømil, og afstande til søs angives på samme måde. Den nautiske league optræder kun i historiske og juridiske tekster.
Enheden ligger desuden bag et velkendt tal i sigtberegninger. Fra en højde på omkring tre meter over havet ligger horisonten cirka en nautisk league borte, hvilket er grunden til, at tremilsgrænsen omtrentligt svarede både til, hvad en udkig kunne se, og til, hvad en kanon kunne nå.
En nautisk league svarer til 3 sømil, 5556 meter, 5,556 kilometer eller cirka 3,452 engelske mil.
Parsec er en afstandsenhed, der svarer til omkring 3,0857 × 1016 meter, altså 3,26 lysår. Symbolet er pc. Den er standardenheden for afstand i fagastronomien og foretrækkes frem for lysåret i forskningslitteraturen.
Navnet er en sammentrækning af parallaksesekund, og definitionen følger direkte af, hvordan stjerneafstande faktisk måles. Efterhånden som Jorden gennemløber sin bane, synes nære stjerner at forskyde sig en smule i forhold til den fjernere baggrund. Halvdelen af den årlige forskydning er stjernens parallaksevinkel. En stjerne med en parallakse på et buesekund ligger i en afstand af en parsec. Sammenhængen er en enkel omvendt værdi: afstanden i parsec er et divideret med parallaksen i buesekunder, hvilket gør enheden bekvem for iagttageren. Der kræves ingen omregning mellem måling og resultat.
Formelt defineres parsec som 648.000 divideret med pi astronomiske enheder, en værdi som Den Internationale Astronomiske Union fastsatte nøjagtigt i 2015. Herbert Hall Turner foreslog navnet i 1913.
Ingen stjerne ligger tæt nok til at have en parallakse på et helt buesekund. Proxima Centauri, den nærmeste, har en parallakse på omkring 0,77 buesekunder og ligger 1,3 parsec borte. De involverede vinkler er ganske små, og derfor lykkedes parallaksemålingen først i 1838, skønt man havde søgt den siden oldtiden. Rumsonden Gaia har siden målt parallakser for over en milliard stjerner med mikrobuesekunders nøjagtighed.
Multipla dækker de større skalaer. Mælkevejen er omkring 30 kiloparsec i diameter, og afstandene mellem galaksehobe løber op i megaparsec. Hubbles konstant angives efter sædvane i kilometer i sekundet pr. megaparsec.
Enheden er vidt kendt fra en replik i Stjernekrigen, hvor Tusindårsfalken tilbagelægger en rute på under tolv parsec, en afstand hvor man ville forvente en tid.
Kosmologien regner i megaparsec og giver enheden en rolle i en af sine centrale stridigheder. Hubblekonstanten, den takt hvormed universet udvider sig, angives i kilometer pr. sekund og pr. megaparsec: en galakse en megaparsec borte fjerner sig med omkring halvfjerds kilometer i sekundet, en to megaparsec borte med det dobbelte. Målinger fra den kosmiske baggrundsstråling giver en værdi nær 67, mens dem fra supernovaer og variable stjerner giver omkring 73, og kløften mellem dem har stået imod et årtis møje for at lukke den. Hvad der end løser uenigheden, vil den blive drøftet i denne enhed.
En parsec svarer til 3,26156 lysår, 206.265 astronomiske enheder eller 30,857 billioner kilometer.