| Nanojoule (nJ) | Millijoule (mJ) |
|---|---|
| 1 Nanojoule | 0.000001 mJ |
| 2 Nanojoule | 0.000002 mJ |
| 3 Nanojoule | 0.000003 mJ |
| 4 Nanojoule | 0.000004 mJ |
| 5 Nanojoule | 0.000005 mJ |
| 10 Nanojoule | 0.00001 mJ |
| 20 Nanojoule | 0.00002 mJ |
| 25 Nanojoule | 0.000025 mJ |
| 50 Nanojoule | 0.00005 mJ |
| 100 Nanojoule | 0.0001 mJ |
| Reference | Nanojoule (nJ) | Millijoule (mJ) |
|---|---|---|
| One food calorie (kcal) | 4.184 × 1012 nJ | 4184000 mJ |
| An AA alkaline battery | 1 × 1013 nJ | 10000000 mJ |
| Daily adult food intake | 8.368 × 1015 nJ | 8.368 × 109 mJ |
| One unit on an electricity bill | 3.6 × 1015 nJ | 3.6 × 109 mJ |
| A lightning strike | 1 × 1018 nJ | 1 × 1012 mJ |
Nanojoulen er en energienhed, der svarer til en milliardtedel joule, altså 0,000000001 joule. Symbolet er nJ. Den markerer det sted, hvor mekanikken viger for optikken og elektronikken: alt for lidt til at flytte noget, øjet kan se, og alligevel meget stort sammenlignet med energien i en enkelt partikel. Næsten enhver størrelse, der skrives i nanojoule, kommer fra et måleinstrument og ikke fra hverdagen.
Lyset giver det klareste billede af skalaen. En foton grønt lys bærer omkring 3,6 × 10⁻¹⁹ joule, så én nanojoule svarer til cirka 2,8 milliarder af den slags fotoner, der ankommer sammen. Over for varmen er den større endnu: den gennemsnitlige varmeenergi hos et enkelt molekyle ved stuetemperatur er omkring 4 × 10⁻²¹ joule, hvilket placerer nanojoulen cirka 240 milliarder gange højere. Enheden ligger dermed langt over kvanteverdenen og langt under den mekaniske.
Pulserede lasere er der, hvor den gør gavn. Oscillatoren i et tofotonmikroskop leverer impulser på nogle få nanojoule ved firs millioner impulser i sekundet, hvilket i gennemsnit giver nogle hundrede milliwatt stråleeffekt. Fiberlasere, optiske kohærenstomografer og afstandsmålere med flyvetid angives på samme måde, for det, der skader en prøve eller giver et brugbart ekko, er energien i hver impuls og ikke den gennemsnitlige effekt fordelt over sekundet.
Digital elektronik måles mod nanojoulen nedefra. En enkelt omskiftning inde i en processor koster femtojoule og en hukommelsesadgang nogle få pikojoule, så én nanojoule betaler hundredvis af læsninger eller millioner af logiske operationer. Konstruktion til energihøst vender billedet om: en solcelle til indendørs brug, en piezoelektrisk giver eller en radioantenne kan samle blot nogle få nanojoule i sekundet, og hele håndværket med yderst lavt forbrug går ud på at få nyttigt arbejde til at ligge inden for det budget.
Almindelige genstande når skalaen kun, når de er meget små eller næsten ikke bevæges. Et sandkorn på et milligram, der falder en tiendedel millimeter, frigør omkring én nanojoule. At løfte et enkelt hårstrå sin egen bredde koster mindre end det. Intet i et køkken eller et værksted opgøres nogensinde i nanojoule, og netop derfor hører enheden hjemme i laboratorier, laserkataloger og datablade, ikke på regninger og etiketter.
På skrift konkurrerer forstavelsen med potensskrivemåden. Fysikartikler trykker som regel 10⁻⁹ J og går videre, mens instrumentproducenter skriver nJ, fordi det kan være på en specifikationslinje og læses uden regning. Begge former siger den samme størrelse, og valget siger mere om den tiltænkte læser end om målingen. Når en tabel blander impulsenergier over flere dekader, er formerne med forstavelse som regel lettere at sammenligne med ét blik.
Én nanojoule svarer til 0,000000001 joule, cirka 6,24 × 10⁹ elektronvolt eller omkring 2,78 × 10⁻¹³ watttimer.
Millijoulen er en energienhed, der svarer til en tusindedel joule, altså 0,001 joule. Symbolet er mJ. Den er den første enhed på vejen nedad fra joulen, hvor menneskekroppen holder op med at mærke, hvad der sker, og derfor dukker den op overalt, hvor en lille mængde energi skal frigives med vilje og med præcision.
Hverdagens mekanik når derned uden besvær. En papirclips på et gram, sluppet fra en meter, lander med omkring ti millijoule. At trykke en tast ned kræver et par stykker, at vende et blad betydeligt mindre, og gnisten, der springer fra et dørhåndtag på en tør dag, bærer mellem én og ti. Det sidste tal ligger omtrent ved føletærsklen, hvilket gør millijoulen til den mindste energi, et menneske sædvanligvis bemærker uden at få det at vide.
Eksplosionsbeskyttelsen er skrevet her. Den mindste antændelsesenergi for metan i luft ligger omkring 0,28 millijoule og for propan omkring 0,25, mens skyer af mel, sukker eller metalstøv kræver titals millijoule. Standarder for farlige områder fastsætter et kredsløbs tilladte lagrede energi ud fra disse tal, så hele bygningsværket omkring egensikkerhed hviler på størrelser af denne orden og ikke på, hvad et spændingsmeter viser.
Medicinske og industrielle lasere bedømmes i millijoule pr. impuls. En godhedskoblet laser til fjernelse af tatoveringer eller til stenknusning leverer nogle hundrede millijoule på få nanosekunder, og netop den yderste korthed forvandler en beskeden energi til en spidseffekt på megawatt. Kapsulotomi i øjet bruger nogle få millijoule, og hudlægens apparater doseres i samme enhed, fordi det, der afgør virkningen i vævet, er dosen pr. impuls og ikke behandlingen som helhed.
Små elektriske og akustiske størrelser lander også her. En laserpen på en milliwatt udsender én millijoule i sekundet. Den, der taler højt, udstråler omkring én millijoule lyd i sekundet, og lydgiveren i en røgalarm flere. En kondensator på en mikrofarad ladet til halvtreds volt gemmer 1,25 millijoule, og det er den slags tal, der trykkes på blitzkredsløb, tændingsmoduler og kameralukkere.
Ovenover overtager joulen, og virkningerne bliver tydeligt mekaniske; nedenunder overtager mikrojoulen, og virkningerne bliver usynlige. Det gør millijoulen til opfattelsens praktiske grænse og forklarer, hvorfor sikkerhedsgrænser, følsomhedstærskler og dosisangivelser så ofte standser ved tre decimaler i stedet for at gå længere ned.
Én millijoule svarer til 0,001 joule, cirka 0,000239 kalorier eller omkring 0,000000278 watttimer.