| Nanogram (ng) | Hundredweights (cwt) |
|---|---|
| 1 Nanogram | 1.96841305522 × 10-14 cwt |
| 2 Nanogram | 3.93682611044 × 10-14 cwt |
| 3 Nanogram | 5.90523916567 × 10-14 cwt |
| 4 Nanogram | 7.87365222089 × 10-14 cwt |
| 5 Nanogram | 9.84206527611 × 10-14 cwt |
| 10 Nanogram | 1.96841305522 × 10-13 cwt |
| 20 Nanogram | 3.93682611044 × 10-13 cwt |
| 25 Nanogram | 4.92103263806 × 10-13 cwt |
| 50 Nanogram | 9.84206527611 × 10-13 cwt |
| 100 Nanogram | 1.96841305522 × 10-12 cwt |
| Reference | Nanogram (ng) | Hundredweights (cwt) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (80 gsm) | 5 × 109 ng | 0.0000984207 cwt |
| One litre of water | 1 × 1012 ng | 0.0196841 cwt |
| Average adult human | 7 × 1013 ng | 1.37789 cwt |
| A small car | 1.4 × 1015 ng | 27.5578 cwt |
Nanogrammet er en masseenhed, der svarer til en milliardtedel gram eller en tusindedel mikrogram. Dets symbol er ng. Udtrykt i SI-systemets basisenhed er det 10 opløftet til minus tolv kilogram.
Der ligger intet historisk bag nanogrammet. Det findes, fordi SI-præfikserne fortsætter uden grænse, og det blev først nyttigt, da instrumenterne blev følsomme nok til at retfærdiggøre det. En god analysevægt opløser tiendedele mikrogram og stopper der; ingen vægt vejer et nanogram direkte. Mængden udledes i stedet af det signal, som et massespektrometer, et immunoassay eller en kromatografisøjle giver, når et kendt prøvevolumen passerer igennem.
Det er på det kliniske laboratorium, at de fleste møder enheden uden at bemærke det. Koncentrationer af hormoner og lægemidler i blod angives i nanogram pr. milliliter: testosteron, prostataspecifikt antigen, digoxin, takrolimus og i amerikansk praksis D-vitamin. Terapeutisk lægemiddelmonitorering hviler på denne skala, fordi forskellen mellem virksom og toksisk koncentration for nogle lægemidler er få nanogram pr. milliliter. Dopinggrænser skrives på samme måde, og derfor kan en atlet blive erklæret positiv for et stof, der findes i mængder, som er usynlige for ethvert andet mål.
Miljøkemien bruger den til de giftigste forureninger, hvis interessante koncentrationer ligger langt under det, en enhed i gramskala beskriver bekvemt. Dioxiner og furaner i luft angives i nanogram pr. kubikmeter, kviksølv og polycykliske aromatiske kulbrinter i nanogram pr. liter vand. Grænseværdierne for disse stoffer er sat ved koncentrationer, der først blev målbare i anden halvdel af det tyvende århundrede, så enheden og reguleringen kom samtidig.
Skalaen er svær at forestille sig. Et enkelt korn fint bordsalt vejer omkring tres mikrogram, altså tresindstyve tusind nanogram. En pattedyrcelle vejer i størrelsesordenen et nanogram, så et nanogram væv er en håndfuld celler. Et mikrogram af hvad som helst er allerede usynligt; et nanogram er en tusindedel af det.
Et nanogram svarer til 0,001 mikrogram, en milliontedel milligram og en milliardtedel gram.
Hundredweight er en masseenhed, hvis værdi afhænger af, hvilken side af Atlanten man står på. Det britiske eller lange hundredweight er 112 pund, omkring 50,802 kilogram. Det amerikanske eller korte er 100 pund, omkring 45,359 kilogram. Symbolet er cwt, af latin centum og engelsk weight.
Navnet lover hundrede, og den britiske udgave leverer hundrede og tolv, hvilket ligner en fejl, indtil man ser aritmetikken bag. Tyve hundredweight udgør et long ton på 2240 pund, og et hundredweight er otte stone à fjorten pund. Kæden af halveringer og fordoblinger fra pundet til tonnet lukker sig kun pænt, hvis mellemenheden er 112, så tallet er en følge af systemet og ikke en fejl i det.
Dets arbejdsliv lå i bulkhandelen. Kul, cement, korn, kartofler og gødning bevægede sig pr. hundredweight, og sækkestørrelser blev bygget omkring den: den britiske standardkulsæk rummede et hundredweight, og derfor blev en kulhandlers vogn angivet i antal hundredweight frem for i ton. Varevogne og lette lastbiler blev engang klassificeret på samme måde, og udtrykket lever videre i nogle køretøjsnavne.
I USA bruges det korte hundredweight stadig på landbrugsmarkeder, hvor priser på kvæg, korn og mælk noteres pr. hundredweight frem for pr. pund eller ton. Andre steder har enheden i vid udstrækning veget for tonnet og kilogrammet, og dens vigtigste moderne rolle er at gøre gamle optegnelser forståelige.
Det kontinentale Europa beholdt en fætter under et andet navn. Kvintalen, af arabisk qintar gennem middelalderlatin, tjente samme formål i fransk, spansk, italiensk og portugisisk handel, og da metersystemet kom, blev den ganske enkelt fastsat til runde 100 kilogram. Den metriske kvintal er stadig den enhed, kornhøster opgives i i store dele af Sydeuropa, Latinamerika og Indien, og den ligger nær nok ved den britiske hundredweight på 50,8 kilogram til, at gamle og nye tal ser bedragerisk ens ud. Sammenligningen er lærerig: begge enheder overlevede, fordi en sæk, som en stærk arbejder kan håndtere, er en mere naturlig mængde end nogen rund metrisk masse.
Et britisk hundredweight svarer til 112 pund, cirka 50,802 kilogram eller 8 stone.