| Mikropascal (µPa) | Terapascal (TPa) |
|---|---|
| 1 Mikropascal | 1 × 10-18 TPa |
| 2 Mikropascal | 2 × 10-18 TPa |
| 3 Mikropascal | 3 × 10-18 TPa |
| 4 Mikropascal | 4 × 10-18 TPa |
| 5 Mikropascal | 5 × 10-18 TPa |
| 10 Mikropascal | 1 × 10-17 TPa |
| 20 Mikropascal | 2 × 10-17 TPa |
| 25 Mikropascal | 2.5 × 10-17 TPa |
| 50 Mikropascal | 5 × 10-17 TPa |
| 100 Mikropascal | 1 × 10-16 TPa |
| Reference | Mikropascal (µPa) | Terapascal (TPa) |
|---|---|---|
| Atmospheric pressure at sea level | 1.01325 × 1011 µPa | 0.000000101325 TPa |
| Healthy blood pressure (120 mmHg) | 1.6 × 1010 µPa | 0.000000016 TPa |
| A car tyre | 2.2 × 1011 µPa | 0.00000022 TPa |
| A racing bicycle tyre | 6 × 1011 µPa | 0.0000006 TPa |
Mikropascalen er en trykenhed på en milliontedel pascal. Symbolet er µPa. Den er blandt de mindste trykenheder i praktisk brug, og den skylder sin plads et enkelt tal: 20 mikropascal, det referencetryk, som hvert lydniveau i luft måles mod.
Det tal er høretærsklen — omtrent den svageste lyd, et sundt ungt øre kan opfange ved omkring 1000 hertz. Da akustikerne fastlagde decibelskalaen for luftbåren lyd, havde de brug for et fast sammenligningstryk, og de valgte den tærskel. Nul decibel betyder et lydtryk på 20 mikropascal; hvert decibeltal, der nævnes for en vej, en maskine eller en koncert, er et forhold til det tal.
Skalaen, der følger, er stejl. Tyve decibel er ti gange referencetrykket, altså 200 mikropascal. Tres decibel, en almindelig samtale, er tusind gange, altså 20 millipascal. Hundrede og tyve decibel, smertegrænsen, er en million gange: 20 pascal. Øret dækker i tryk et område på en million mod én, og mikropascalen sidder i bunden af det.
Undervandsakustikken bruger den samme enhed, men en anden reference. Lyd i vand henføres til 1 mikropascal i stedet for 20, fordi den menneskelige høretærskel er meningsløs i havet. Den forskel vejer tungt: et decibelniveau angivet under vand kan ikke sammenlignes med et i luft, og afstanden mellem de to aftaler er omkring 26 decibel før enhver anden rettelse. Sonartal, målinger af hvalsang og undersøgelser af skibsstøj bærer derfor tilføjelsen re 1 µPa.
Uden for akustikken dukker mikropascalen op i vakuumvidenskaben. Et godt højvakuum ligger omkring 100 mikropascal, og ultrahøjvakuum, det område overfladefysikken og partikelacceleratorerne arbejder i, strækker sig fra nogle få mikropascal ned til nanopascal. At pumpe et kammer til det niveau kræver timers udbagning for at drive den gas af væggene, der har sat sig fast.
Enheden viser sig også i strålingstryk og i de meget små trykforskelle, laboratorieinstrumenter kan skille ad. Det, der måles i mikropascal, er en målestørrelse og ingen kraft, nogen ville mærke, og netop det gør aftalen om referenceniveauer så nyttig.
Én mikropascal svarer til 0,000001 pascal, 0,001 millipascal, 1000 nanopascal eller omkring 0,000000000145 pund pr. kvadrattomme.
Terapascalen er en trykenhed på tusind gigapascal, skrevet TPa. Det er ti millioner bar. Intet af det, ingeniører bygger, arbejder ved dette tryk, og enheden hører i stedet hjemme i to helt forskellige hjørner af videnskaben: stivheden hos de stærkeste kendte materialer og de store planeters indre.
Kulstoffets nanostrukturer satte den på landkortet. Et enkeltvægget kulstofnanorør har et elasticitetsmodul nær én terapascal, og et ark grafen det samme, hvilket gør dem til de stiveste materialer, der nogensinde er målt i forhold til deres vægt. Diamanten, længe målestokken, ligger på 1,2 terapascal. De tre tal er grunden til, at enheden overhovedet optræder i materialelæren.
Stivhed på dette niveau er ikke det samme som styrke. Et nanorør modsætter sig strækning voldsomt, men en virkelig fiber lavet af mange af dem svigter ved en langt lavere spænding, fordi rørene glider forbi hinanden. At forveksle et modul på én terapascal med en brudstyrke på én terapascal hører til de mest almindelige fejl i populære fremstillinger af disse materialer.
Planeternes indre når virkelige terapascaltryk. Jupiters midte skønnes til tre eller fire terapascal, og kernerne i større gasgiganter derudover. Under sådanne vilkår opfører brint sig som et metal, og det er dette, der frembringer planetens magnetfelt, så enheden beskriver en tilstand af stof og ikke en last på en konstruktion.
Laboratorier når den nu kortvarigt. Laserdrevet chokkompression og pulserede magnetmetoder driver prøver ind i terapascalområdet i nanosekunder ad gangen, længe nok til at registrere, hvordan et materiales tæthed og struktur svarer. De forsøg er det eneste direkte belæg, der findes om stof under forholdene inde i kæmpeplaneter.
Som størrelsesorden er én terapascal ti millioner gange lufttrykket og omkring tre gange trykket i jordens midte. Tallet ophører med at være noget, et menneske kan mærke, og bliver en beskrivelse af, hvad atomer gør, når de presses så tæt sammen, at deres kemi ændrer sig.
Én terapascal svarer til 1 000 000 000 000 pascal, 1000 gigapascal, 10 000 000 bar eller cirka 145 millioner pund pr. kvadrattomme.