| Mikropascal (µPa) | Kilopound per kvadrattomme (ksi) |
|---|---|
| 1 Mikropascal | 1.45037743897 × 10-13 ksi |
| 2 Mikropascal | 2.90075487795 × 10-13 ksi |
| 3 Mikropascal | 4.35113231692 × 10-13 ksi |
| 4 Mikropascal | 5.80150975589 × 10-13 ksi |
| 5 Mikropascal | 7.25188719486 × 10-13 ksi |
| 10 Mikropascal | 1.45037743897 × 10-12 ksi |
| 20 Mikropascal | 2.90075487795 × 10-12 ksi |
| 25 Mikropascal | 3.62594359743 × 10-12 ksi |
| 50 Mikropascal | 7.25188719486 × 10-12 ksi |
| 100 Mikropascal | 1.45037743897 × 10-11 ksi |
| Reference | Mikropascal (µPa) | Kilopound per kvadrattomme (ksi) |
|---|---|---|
| Atmospheric pressure at sea level | 1.01325 × 1011 µPa | 0.0146959 ksi |
| Healthy blood pressure (120 mmHg) | 1.6 × 1010 µPa | 0.0023206 ksi |
| A car tyre | 2.2 × 1011 µPa | 0.0319083 ksi |
| A racing bicycle tyre | 6 × 1011 µPa | 0.0870226 ksi |
Mikropascalen er en trykenhed på en milliontedel pascal. Symbolet er µPa. Den er blandt de mindste trykenheder i praktisk brug, og den skylder sin plads et enkelt tal: 20 mikropascal, det referencetryk, som hvert lydniveau i luft måles mod.
Det tal er høretærsklen — omtrent den svageste lyd, et sundt ungt øre kan opfange ved omkring 1000 hertz. Da akustikerne fastlagde decibelskalaen for luftbåren lyd, havde de brug for et fast sammenligningstryk, og de valgte den tærskel. Nul decibel betyder et lydtryk på 20 mikropascal; hvert decibeltal, der nævnes for en vej, en maskine eller en koncert, er et forhold til det tal.
Skalaen, der følger, er stejl. Tyve decibel er ti gange referencetrykket, altså 200 mikropascal. Tres decibel, en almindelig samtale, er tusind gange, altså 20 millipascal. Hundrede og tyve decibel, smertegrænsen, er en million gange: 20 pascal. Øret dækker i tryk et område på en million mod én, og mikropascalen sidder i bunden af det.
Undervandsakustikken bruger den samme enhed, men en anden reference. Lyd i vand henføres til 1 mikropascal i stedet for 20, fordi den menneskelige høretærskel er meningsløs i havet. Den forskel vejer tungt: et decibelniveau angivet under vand kan ikke sammenlignes med et i luft, og afstanden mellem de to aftaler er omkring 26 decibel før enhver anden rettelse. Sonartal, målinger af hvalsang og undersøgelser af skibsstøj bærer derfor tilføjelsen re 1 µPa.
Uden for akustikken dukker mikropascalen op i vakuumvidenskaben. Et godt højvakuum ligger omkring 100 mikropascal, og ultrahøjvakuum, det område overfladefysikken og partikelacceleratorerne arbejder i, strækker sig fra nogle få mikropascal ned til nanopascal. At pumpe et kammer til det niveau kræver timers udbagning for at drive den gas af væggene, der har sat sig fast.
Enheden viser sig også i strålingstryk og i de meget små trykforskelle, laboratorieinstrumenter kan skille ad. Det, der måles i mikropascal, er en målestørrelse og ingen kraft, nogen ville mærke, og netop det gør aftalen om referenceniveauer så nyttig.
Én mikropascal svarer til 0,000001 pascal, 0,001 millipascal, 1000 nanopascal eller omkring 0,000000000145 pund pr. kvadrattomme.
Kilopundet pr. kvadrattomme er en trykenhed på tusind pund pr. kvadrattomme eller 6,895 megapascal. Symbolet er ksi. Det er ingen trykenhed i dagligt brug, men en spændingsenhed, og det er sådan amerikansk teknik angiver styrken af konstruktionsmaterialer.
Konstruktionsstål foreskrives i den. Den kvalitet, der længe har heddet A36, flyder ved 36 kilopund pr. kvadrattomme, og det bredflangede stål, der afløste den som amerikansk norm, flyder ved 50. Armeringsjern af klasse 60 flyder ved 60, og højstyrkebolte klassificeres ved 120 i træk. De tal er det amerikanske konstruktionsarbejdes ordforråd, ligesom 355 og 500 er det i Europa.
Betonen bruger samme skala nedad. En almindelig konstruktionsblanding når fire kilopund pr. kvadrattomme i tryk efter otteogtyve døgn, højtydende blandinger otte eller mere, og det foreskrevne tal står på tegningerne, i recepten og i prøvelegemets rapport. Aluminiumlegeringer ligger derimellem, og en almindelig varmebehandlet kvalitet flyder omkring 35.
Brudmekanikken forlænger enheden i en usædvanlig retning. Brudsejhed angives i kilopund pr. kvadrattomme gange kvadratroden af en tomme, et sammensat udtryk, der ser underligt ud, men er dimensionsrigtigt, og det beskriver, hvor stor en revne et materiale tåler, før den løber. Den metriske modsvarighed er megapascal gange kvadratroden af en meter, og at omregne mellem dem kræver omhu.
Dens forhold til den metriske verden er i princippet enkelt. Ét kilopund pr. kvadrattomme er 6,895 megapascal, så et stål på halvtreds ksi flyder ved 345 megapascal og et jern på tres ksi ved 414. Den, der læser tegninger fra begge traditioner, lærer til sidst den faktor, fordi de to systemer benævner de samme stål med forskellige tal.
Navnet læses undertiden forkert. Et kilopund er her tusind pund kraft, ikke det kilopund masse, der inden for transport undertiden kaldes kip, og det tryk, det benævner, har intet at gøre med nogen vægt i en beholder. At læse ksi som en spænding og ikke som en last rydder forvirringen af vejen.
Ét kilopund pr. kvadrattomme svarer til 1000 pund pr. kvadrattomme, cirka 6,895 megapascal, omkring 68,95 bar eller cirka 68 atmosfærer.