| Megaliter (ML) | Gallon (gal) |
|---|---|
| 1 Megaliter | 219969.248299 gal |
| 2 Megaliter | 439938.496598 gal |
| 3 Megaliter | 659907.744897 gal |
| 4 Megaliter | 879876.993196 gal |
| 5 Megaliter | 1099846.2415 gal |
| 10 Megaliter | 2199692.48299 gal |
| 20 Megaliter | 4399384.96598 gal |
| 25 Megaliter | 5499231.20748 gal |
| 50 Megaliter | 10998462.415 gal |
| 100 Megaliter | 21996924.8299 gal |
| Reference | Megaliter (ML) | Gallon (gal) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.000000005 ML | 0.00109985 gal |
| A can of soft drink | 0.00000033 ML | 0.0725899 gal |
| A wine bottle | 0.00000075 ML | 0.164977 gal |
| A bathtub | 0.00015 ML | 32.9954 gal |
| An Olympic swimming pool | 2.5 ML | 549923 gal |
Megaliteren er en rumfangsenhed på en million liter, altså tusind kubikmeter. Symbolet er ML. Den er vandforvaltningens arbejdsenhed: vandingsrettigheder, renseanlægs kapacitet, gårdbassiner og handelen med vandrettigheder tælles alle i megaliter, fordi mængderne er alt for store til liter og ubekvemt små til kubikkilometer.
Australien har fået mest ud af den. Vandingsvand i Murray-Darling-oplandet ejes som rettigheder målt i megaliter, sæsontildelinger meddeles som en andel af disse rettigheder, og de rettigheder, der opstår, handles på et åbent marked, hvor priser noteres i dollar pr. megaliter. Det marked hører til de største af sin art i verden, og hver pris på det er en pris pr. million liter.
Britiske vandselskaber bruger den om gennemstrømningen. Et vandværk klassificeres i megaliter pr. døgn, forsyningszoner afbalanceres i samme enhed, og lækage opgøres som megaliter tabt hvert døgn i et net. Da en stor by bruger flere hundrede megaliter i døgnet, holder enheden nationale og regionale tal på tre eller fire cifre frem for i ulæselige rækker af nuller.
En velkendt genstand fastlægger skalaen. Et olympisk svømmebassin på halvtreds gange femogtyve meter, fyldt til to meter, rummer 2500 kubikmeter, altså to en halv megaliter. Journalistikken bruger den sammenligning uophørligt om magasinniveauer og oversvømmelsesmængder, og den holder netop, fordi bassinet og enheden ligger inden for en faktor tre fra hinanden.
På gårde beskriver enheden oplagringen. Et australsk gårdbassin kan rumme fra fem til halvtreds megaliter, en vandingssæson planlægges i megaliter pr. hektar, og fordampningstab fra åbne magasiner skønnes på samme måde. Spildevandsrensning, industrielt procesvand og mineområders vandbalancer følger efter.
Dens eneste fare er typografisk. I de rigtige symboler er mL en milliliter og ML en megaliter, og de to adskiller sig med en faktor tusind millioner. Et dokument, der sjusker med store bogstaver, kan derfor forvandle et laboratorierumfang til et vandmagasin, og derfor insisterer både vandteknisk og klinisk skrift på den rette skrivemåde.
Én megaliter svarer til 1 000 000 liter, 1000 kubikmeter, cirka 264 172 amerikanske gallons eller omkring 220 000 britiske gallons.
Gallonen i det britiske system er en rumfangsenhed på præcis 4,54609 liter. Symbolet er gal. Den rummer fire quarts, otte pints og 160 britiske flydende unser, og den er omkring en femtedel større end USA's gallon, en forskel, der volder mere forvirring end nogen anden uoverensstemmelse mellem de to systemer.
Dens oprindelige definition var elegant. Mål- og vægtloven fra 1824 fastsatte den britiske gallon som det rumfang, ti pund destilleret vand optager ved toogtres grader Fahrenheit under et lufttryk på tredive tommer kviksølv. Det bandt væskemålet direkte til avoirdupois-pundet, så en gallon vand vejede ti pund og en pint et og et kvart pund. I 1985 blev definitionen erstattet af det nøjagtige metriske tal, men det gamle forhold holder stadig inden for en brøkdel af en procent.
Brændstofforbruget holder den i daglig brug. Britiske og irske bilister beskriver forbruget i miles pr. gallon, selv om brændstof er blevet solgt i liter siden 1990'erne, og tallet er et britisk. Den samme bil noterer omkring tyve procent højere i britiske miles pr. gallon end i amerikanske, alene fordi gallonen er større, og derfor er effektivitetssammenligninger over Atlanten meningsløse, medmindre gallonen angives.
Den lovlige brug i Storbritannien er i dag snæver, men virkelig. Fadøl og cider skal sælges i pints, halve pints eller tredjedele pints, og mælk i returglas må sælges i pints, hvilket holder hele den britiske kæde i live ved at holde dens mindste arbejdende led i live. Flere caribiske områder sælger stadig motorbrændstof pr. britisk gallon.
Forskellen fra den amerikanske gallon fortjener at blive sagt lige ud. Én britisk gallon er 4,546 liter og én amerikansk 3,785, så én britisk gallon er 1,2 amerikanske gallons. Opskrifter, forbrugstal, tankrumfang og kemiske fortyndinger går alle i stykker, hvis man antager den forkerte, og fejlen er stor nok til at betyde noget og lille nok til at se troværdig ud.
Nedenunder løber kæden quart, pint, gill og flydende unse, hver en fjerdedel eller en femtedel af den ovenover frem for et decimalt trin. Den opbygning var tænkt til at dele et kar ved gentagen halvering, hvilket er en praktisk fordel ved skænkning og en alvorlig plage ved beregning.
Én britisk gallon svarer til 4,54609 liter, 8 britiske pints, 160 britiske flydende unser eller cirka 1,201 amerikanske gallons.