| Hektometer (hm) | Furlongs (fur) |
|---|---|
| 1 Hektometer | 0.49709695379 fur |
| 2 Hektometer | 0.99419390758 fur |
| 3 Hektometer | 1.49129086137 fur |
| 4 Hektometer | 1.98838781516 fur |
| 5 Hektometer | 2.48548476895 fur |
| 10 Hektometer | 4.9709695379 fur |
| 20 Hektometer | 9.9419390758 fur |
| 25 Hektometer | 12.4274238447 fur |
| 50 Hektometer | 24.8548476895 fur |
| 100 Hektometer | 49.709695379 fur |
| Reference | Hektometer (hm) | Furlongs (fur) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 0.00297 hm | 0.00147638 fur |
| Average adult human height | 0.017 hm | 0.00845065 fur |
| A football pitch (length) | 1.05 hm | 0.521952 fur |
| A marathon | 421.95 hm | 209.75 fur |
| Height of Mount Everest | 88.49 hm | 43.9881 fur |
Hektometeren er hundrede meter og skrives hm. Den bruger SI-forstavelsen hekto, af det græske hekaton, der betyder hundrede. Ligesom dekameteren og decimeteren er det en fuldt gyldig enhed, som almindelig sprogbrug i vid udstrækning er gået uden om til fordel for meter og kilometer.
Den tydeligste anvendelse findes i opmåling af jord, hvor den optræder indirekte. En kvadrathektometer er 10.000 kvadratmeter, altså nøjagtig en hektar. Hektaren er standardenheden for jordareal inden for landbrug, skovbrug og tinglysning i det meste af verden, så hektometeren er indlejret i den daglige praksis, selv om selve længden sjældent nævnes. En kvadratisk mark med en hektometers side dækker en hektar.
Jernbane- og vejinfrastruktur står for den anden almindelige anvendelse. Flere europæiske jernbanenet markerer afstande med hektometerpæle og sætter et mærke for hver hundrede meter langs sporet. De giver vedligeholdelseshold og togledere en præcis stedsangivelse, og hændelsesrapporter anfører sædvanligvis en kilometer- og hektometerværdi. Nederlandske og belgiske motorveje bruger hektometermarkeringer på samme måde, og bilister opfordres til at oplyse dem, når de melder et nedbrud.
Atletikken byder på en velkendt længde uden at bruge navnet. Langsiden på en godkendt udendørsbane måler en hektometer, og 100 meter er den korteste sprintdistance i det officielle program. Ingen kalder det et hektometerløb.
Meteorologien bruger enheden til skybasens højde i visse rapportformater inden for luftfarten, hvor angivelser i hundreder af meter eller fod holder tallene korte.
Søkort og luftfart arbejder i tilsvarende trin uden at overtage navnet. Banesynsvidden rapporteres i hundreder af meter i mange lande, og sigtbarheden i flyvevejrmeldinger angives i meter op til fem tusind, altså reelt i hektometerspring. Hvor enheden bruges udtrykkeligt, som på nederlandske motorveje, ligger fordelen i nøjagtigheden: en hektometerpæl placerer en hændelse inden for halvtreds meter.
Radioteknikken opkalder et helt bånd efter den. Den internationale inddeling kalder bølger mellem 100 og 1000 meter hektometriske, svarende til frekvenser fra 300 kilohertz til 3 megahertz, og det bånd er den mellembølge, der har været brugt til radiofoni siden tyverne. En sender, der arbejder ved 1000 kilohertz, udstråler en bølge tre hektometer lang, hvilket er grunden til, at mellembølgeantenner er høje master og ikke de korte piske, der betjener højere frekvenser. Navngivningen fortsætter til begge sider: båndet nedenunder er kilometrisk og det ovenover dekametrisk, så stigen af metriske præfikser falder direkte sammen med radiospektrets inddelinger.
En hektometer svarer til 100 meter, 10 dekameter eller 0,1 kilometer. Det er cirka 328,084 fod eller 109,361 yard.
Furlongen er en længdeenhed, der svarer til 220 yard, 660 fod eller nøjagtig 201,168 meter. Den er en ottendedel af en engelsk mil og ti chain.
Navnet er en sammentrækning af oldengelsk furh lang, altså fure lang, og betegner den strækning, et par okser kunne pløje, før de måtte hvile. Denne praktiske oprindelse fastlagde længden af middelalderens agerstrimler, og furlongen er derfor ældre end den engelske definition af milen. Da den romerske mil på 5000 fod blev afstemt med engelsk landmåling, blev milen forlænget til 5280 fod, så den rummede et helt antal furlong. Det ubekvemme tal, som generationer af skolebørn har lært udenad, er en direkte følge af, at det ældre landbrugsmål blev bevaret.
Hestevæddeløb er det område, hvor furlongen fortsat bruges dagligt. Løbsdistancer i Storbritannien, Irland, USA og store dele af væddeløbsverdenen angives i mil og furlong, så et løb, der beskrives som en mil to furlong, er 2010 meter. Mellemtider tages furlong for furlong, og reportagen bygges op om enheden. Markeringer langs rækværket tæller de resterende furlong ned til mål.
Furlongens forhold til arealmål forklarer, hvorfor den lever videre i ældre dokumenter. En acre blev oprindelig defineret som en furlong lang og en chain bred, det areal et spand kunne pløje på en dag. Det er derfor, en acre er et langt smalt rektangel og ikke et kvadrat, og derfor dens nutidige værdi på 43.560 kvadratfod ser vilkårlig ud.
Uden for væddeløbssporten er enheden i vid udstrækning gammeldags, men den optræder i visse historiske skøder og i enkelte juridiske beskrivelser. Datalogisk folklore holder den i live i furlong pr. fjorten dage, en bevidst absurd hastighedsenhed, der bruges til at illustrere dimensionsanalyse.
Den er grunden til, at acren har den form, den har. En acre bestemtes som en furlong lang og en kæde bred, 220 yard mod 22, og det lange smalle rektangel er netop, hvad et par okser kunne pløje på en dag uden at vende oftere end nødvendigt. Forholdet ti til én bevares i de ryg- og furemønstre, der endnu ses fra luften tværs over Englands Midlands, og i markskel, der har overlevet hver plov, som trak dem. Furlongen overlever altså mindre som et mål end som en form indskrevet i landskabet.
En furlong svarer til 220 yard, 10 chain, en ottendedel af en engelsk mil eller 201,168 meter.