| Reference | Hænder (hh) | Dekameter (dam) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 2.92323 hh | 0.0297 dam |
| Average adult human height | 16.7323 hh | 0.17 dam |
| A football pitch (length) | 1033.46 hh | 10.5 dam |
| A marathon | 415305 hh | 4219.5 dam |
| Height of Mount Everest | 87096.5 hh | 884.9 dam |
Hånden er en længdeenhed, der svarer til nøjagtig fire tommer, altså 101,6 millimeter. Den lever videre i én eneste specialiseret anvendelse: at måle højden på heste og ponyer. Næsten intet andet sted er den stadig i brug.
Målet tages fra jorden til manken, den forhøjning mellem skulderbladene, hvor halsen møder ryggen. Manken vælges, fordi den er et fast punkt i skelettet, der ikke flytter sig, når hesten løfter eller sænker hovedet, så tallet kan gentages på en måde, som en måling til issen ikke kunne.
Skrivemåden er usædvanlig og læses ofte forkert. Højder skrives med et komma, der ikke angiver en decimalbrøk. En hest på 15,2 hænder står femten hænder og to tommer, altså 62 tommer eller 157,5 centimeter. Da en hånd er fire tommer, løber cifferet efter kommaet kun fra 0 til 3, og 15,4 er ikke en gyldig højde. Forkortelsen hh, af engelsk hands high, er almindelig.
Grænsen mellem pony og hest sættes efter sædvane ved 14,2 hænder, selv om den præcise grænse varierer mellem stambøger og konkurrencediscipliner. Koldblodsracer som shire overstiger jævnligt 17 hænder. De højeste heste, der er registreret, har stået over 20 hænder.
Enheden stammer fra bredden af et menneskes håndflade, en oprindelse den deler med flere oldtidsmål. Både det egyptiske og det romerske system havde et håndfladermål af sammenlignelig størrelse. At den blev fastsat til fire tommer i England tilskrives sædvanligvis en forordning af Henrik 8. At hånden lever videre i rideverdenen skyldes i høj grad tradition, og internationale konkurrenceregler angiver nu også højden i centimeter.
At måle nøjagtigt er sværere, end det ser ud. Hesten skal stå opstillet på plan grund med hovedet i naturlig stilling, og man bruger en særlig målestok med vaterpas og glidende tværarm frem for et målebånd. Beslag øger højden, så officielle målinger angiver, om hesten er skoet, og konkurrenceregler med højdegrænser kræver attest fra en udpeget måler.
En hånd svarer til 4 tommer, 101,6 millimeter eller 0,1016 meter.
Dekameteren er ti meter og skrives dam. Det er en gyldig SI-enhed dannet med forstavelsen deka, men ligesom decimeteren bruges den sjældent. Deka er den eneste multiplumforstavelse i SI, hvis symbol består af to bogstaver, hvilket gør den lidt besværlig at skrive og kan have bidraget til, at den er blevet forbigået.
Stavemåden varierer. Dekameter er den internationale form; i visse amerikanske tekster skrives dekameter, og i ældre materiale ses undertiden symbolet dkm, selv om dam er den form, BIPM anerkender. Ligheden mellem dam og forkortelsen for decimeter har givet anledning til forveksling, og nogle standardiseringsorganer fraråder enheden alene af den grund.
Hvor den trods alt bruges, er det mest inden for landmåling, skovbrug og agronomi. Markmål, planteafstande og træhøjder ligger bekvemt i størrelsesordenen få dekameter. Enkelte europæiske matrikelregistre bruger enheden. Den optræder også i specifikationer for kabler og slanger, der leveres i timeterslængder.
Den afledte arealenhed er bedre kendt end længdeenheden. En kvadratdekameter er 100 kvadratmeter, altså nøjagtig en ar. Aren bruges i sig selv kun lidt, men dens hundredfoldige multiplum, hektaren, er standardmålet for landareal i det meste af verden. En hektar er 100 ar eller 10.000 kvadratmeter og kan lige så godt beskrives som en kvadrathektometer.
I praksis udtrykker de fleste ti meter ganske enkelt som ti meter, eller som 0,01 kilometer, når man arbejder i større skala. Dekameteren forstås bedst som en formelt korrekt enhed, som dagligdagens sprogbrug er gået uden om.
Størrelsen optræder alligevel i en dagligdags sammenhæng uden at blive nævnt ved navn. Banelængder i svømmehaller, afsnit på løbebaner og afstanden mellem gadelamper fastsættes ofte i multipla af ti meter. Planlægningsdokumenter, der angiver grundbredder eller bygningers afstand til vejskel, arbejder ofte i samme net. Størrelsen er nyttig; det er kun ordet, der er gået af brug.
Dens kvadrat er klaret sig bedre end længden selv. Aren, hundrede kvadratmeter, er kvadratdekameteren under et andet navn, og selv om aren i dag er sjælden, styrer dens hundredfold hektaren jordmålingen i næsten hele verden. Samme mønster ses i dekaren på tusind kvadratmeter, den gængse enhed for agerjord i Tyrkiet, Grækenland, Norge og dele af Balkan, hvilket ganske enkelt er ti ar. Dekameteren overlever altså først og fremmest ved arv: ingen angiver et markskel i dekameter, men en stor del af verdens jord købes og sælges i enheder bygget af den.
En dekameter svarer til 10 meter, 1000 centimeter eller 0,01 kilometer. Det er omkring 32,8084 fod.