Omregning fra Gigabit per sekund til Terabit per sekund

Information om Gigabit per sekund (Gbit/s)

Gigabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på en milliard bit pr. sekund. Symbolet er Gbit/s, ofte skrevet Gbps. Den giver navn til standarden for trådbundne lokalnet og i stigende grad til fiberforbindelser til hjemmene.

Gigabit-Ethernet blev standardiseret i 1998 til optisk fiber og i 1999 til almindelig parsnoet kobber, og det var kobberudgaven, der gjorde den almen. Den løber hundrede meter over samme kabling, som bar den foregående hundredemegabitsstandard, hvilket betød, at bygninger kunne opgraderes ved at udskifte udstyr og ikke ledninger. Netop den egenskab gjorde gigabitten til forvalgt forbindelse for en hel generation.

I oktetter er én gigabit pr. sekund 125 megaoktetter pr. sekund. Det er cirka hastigheden af en god mekanisk harddisk og klart under en moderne halvlederdisk, hvilket er grunden til, at gigabitnettet ikke længere er den flaskehals, det engang var: nettet kan i mange almindelige opstillinger løbe fra lagringen i den ene eller anden ende.

Fibertjenester til hjemmene averterer gigabit som rutine, og tallet er blevet en markedstærskel snarere end en teknisk. Praktisk talt ingen husstand kan mætte den — én gigabit rækker til et par hundrede samtidige højopløste videostrømme — og nytten i daglig brug er ikke gennemstrømningen, men fraværet af trængsel, som holder forsinkelsen lav og jævn.

Over gigabitten fortsætter stigen i de samme trin. Tigigabits-Ethernet er standard mellem servere og switche i datacentre; forbindelser på femogtyve, fyrre, hundrede og fire hundrede gigabit binder skabe, bygninger og byer sammen. Hver er et mangefold af samme enhed, og hver tælles stadig i bit pr. sekund, fordi det er, hvad optikken og kobberet faktisk bærer.

Det trådløse har fulgt efter. De senere standarder for trådløse lokalnet angiver tophastigheder over én gigabit pr. sekund, skønt de tal forudsætter et enkelt apparat, ideelle forhold og kanalens fulde bredde. Virkelig trådløs gennemstrømning i en almindelig bolig er som regel en tredjedel til halvdelen af den averterede top, og kløften udvides med hvert yderligere apparat.

Én gigabit pr. sekund svarer til 1 000 000 000 bit pr. sekund, 125 megaoktetter pr. sekund eller omkring 0,9313 gibibit pr. sekund.

Information om Terabit per sekund (Tbit/s)

Terabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind gigabit pr. sekund. Symbolet er Tbit/s. Det er internettets rygradsenhed: søkablerne, knudepunkterne og de langtrækkende optiske forbindelser, der bærer trafik mellem kontinenter.

Et enkelt nutidigt havkabel bærer flere hundrede terabit pr. sekund. Det opnår det ikke med én vældig kanal, men med bølgelængdemultipleksering, der sender snesevis af adskilte lysfarver i hver fiber på én gang, og med flere fiberpar i samme kabel. Hver bølgelængde bærer nogle hundrede gigabit, og summerne lægges sammen.

Den historiske sammenligning er værd at sige lige ud. Det første transatlantiske telefonkabel, lagt i 1956, bar seksogtredive samtidige samtaler. Et kabel lagt i 2020'erne bærer hundreder af terabit pr. sekund, nok til hundreder af millioner samtaler på én gang. Det er en faktor på cirka ti millioner på halvfjerds år, opnået næsten udelukkende ved at ændre, hvad der sendes i glasset, snarere end ved at lægge mere kabel.

Knudepunkter, hvor net mødes og giver trafik videre til hinanden, offentliggør deres gennemstrømning i terabit pr. sekund. De største i Europa og Asien topper ved titals terabit, og de offentlige kurver hører til de mest pålidelige mål for, hvor hårdt internettet bruges i et givet øjeblik, for de tæller virkelig trafik og ikke kapacitet.

I oktetter er én terabit pr. sekund 125 gigaoktetter pr. sekund — indholdet på en stor bærbar datamats disk flyttet hvert sekund, uafbrudt. Intet enkelt lagringssystem kan fodre en sådan forbindelse; trafikken på disse ruter er summen af millioner af adskilte forbindelser, hver af dem forsvindende lille til sammenligning.

Laboratorierekorderne går langt højere, op i petabit pr. sekund, med flerkernet fiber og hundreder af bølgelængder på én gang, om end over korte afstande under kontrollerede forhold. Afstanden mellem det, der vises i laboratoriet, og det, der lægges under et hav, har historisk været omkring et årti.

Én terabit pr. sekund svarer til 1000 gigabit pr. sekund, 125 gigaoktetter pr. sekund eller omkring 0,9095 tebibit pr. sekund.