Omregning fra Furlongs til Nanometer

Information om Furlong (fur)

Furlongen er en længdeenhed, der svarer til 220 yard, 660 fod eller nøjagtig 201,168 meter. Den er en ottendedel af en engelsk mil og ti chain.

Navnet er en sammentrækning af oldengelsk furh lang, altså fure lang, og betegner den strækning, et par okser kunne pløje, før de måtte hvile. Denne praktiske oprindelse fastlagde længden af middelalderens agerstrimler, og furlongen er derfor ældre end den engelske definition af milen. Da den romerske mil på 5000 fod blev afstemt med engelsk landmåling, blev milen forlænget til 5280 fod, så den rummede et helt antal furlong. Det ubekvemme tal, som generationer af skolebørn har lært udenad, er en direkte følge af, at det ældre landbrugsmål blev bevaret.

Hestevæddeløb er det område, hvor furlongen fortsat bruges dagligt. Løbsdistancer i Storbritannien, Irland, USA og store dele af væddeløbsverdenen angives i mil og furlong, så et løb, der beskrives som en mil to furlong, er 2010 meter. Mellemtider tages furlong for furlong, og reportagen bygges op om enheden. Markeringer langs rækværket tæller de resterende furlong ned til mål.

Furlongens forhold til arealmål forklarer, hvorfor den lever videre i ældre dokumenter. En acre blev oprindelig defineret som en furlong lang og en chain bred, det areal et spand kunne pløje på en dag. Det er derfor, en acre er et langt smalt rektangel og ikke et kvadrat, og derfor dens nutidige værdi på 43.560 kvadratfod ser vilkårlig ud.

Uden for væddeløbssporten er enheden i vid udstrækning gammeldags, men den optræder i visse historiske skøder og i enkelte juridiske beskrivelser. Datalogisk folklore holder den i live i furlong pr. fjorten dage, en bevidst absurd hastighedsenhed, der bruges til at illustrere dimensionsanalyse.

Den er grunden til, at acren har den form, den har. En acre bestemtes som en furlong lang og en kæde bred, 220 yard mod 22, og det lange smalle rektangel er netop, hvad et par okser kunne pløje på en dag uden at vende oftere end nødvendigt. Forholdet ti til én bevares i de ryg- og furemønstre, der endnu ses fra luften tværs over Englands Midlands, og i markskel, der har overlevet hver plov, som trak dem. Furlongen overlever altså mindre som et mål end som en form indskrevet i landskabet.

En furlong svarer til 220 yard, 10 chain, en ottendedel af en engelsk mil eller 201,168 meter.

Information om Nanometer (nm)

Nanometeren er en milliardtedel af en meter. Den dannes ved at sætte SI-forstavelsen nano, der betyder 10^-9, foran meteren, og skrives nm. Forstavelsen kommer af det græske nanos, der betyder dværg.

Dette er den skala, moderne optik og elektronik arbejder i. Synligt lys strækker sig fra omkring 380 nm i den violette ende til 750 nm i den røde, hvilket gør nanometeren til standardenheden, når farve skal beskrives fysisk. En laserpegepind, der sender ved 532 nm, lyser grønt, en ved 650 nm rødt. Ultraviolet lys ligger under 380 nm og infrarødt over 750 nm.

Biologien bruger enheden hele tiden. DNA-dobbeltspiralen er omkring 2 nm bred. En typisk virus måler mellem 20 og 300 nm. Cellemembraner er cirka 7 nm tykke. Disse mål ligger under opløsningen i almindelige lysmikroskoper, som af lysets egen bølgelængde er begrænset til omkring 200 nm.

Halvlederfremstillingen gjorde nanometeren kendt uden for videnskaben. Procesknuder har fået navne som 90 nm, 45 nm, 14 nm, 5 nm og mindre. Tallet svarer ikke længere til nogen enkelt målbar detalje på chippen, men er blevet en markedsføringsbetegnelse snarere end et fysisk mål, selv om de underliggende strukturer faktisk måler nanometer. Porten i en moderne transistor er få snese atomer bred.

Nanoteknologien har navn efter enheden og omfatter efter almindelig praksis strukturer mellem 1 og 100 nm. Materialer opfører sig ofte anderledes i dette område, fordi overfladeeffekter begynder at veje tungere end egenskaberne i materialet som helhed.

At måle i denne skala kræver instrumenter, der ikke bygger på synligt lys. Elektronmikroskoper opløser detaljer under en nanometer ved hjælp af elektroner, hvis effektive bølgelængde er langt kortere end lysets. Atomkraftmikroskoper arbejder på en anden måde: de trækker en skarp spids hen over overfladen og registrerer dens udbøjning. Begge var uundværlige for nanoteknologiens udvikling, for et fagområde kommer ikke langt, så længe dets genstand forbliver usynlig.

En nanometer svarer til 10 ångström, 1000 pikometer eller 0,001 mikrometer. Et ark papir er cirka 100.000 nm tykt.