Omregning fra Furlongs til Millimeter

Information om Furlong (fur)

Furlongen er en længdeenhed, der svarer til 220 yard, 660 fod eller nøjagtig 201,168 meter. Den er en ottendedel af en engelsk mil og ti chain.

Navnet er en sammentrækning af oldengelsk furh lang, altså fure lang, og betegner den strækning, et par okser kunne pløje, før de måtte hvile. Denne praktiske oprindelse fastlagde længden af middelalderens agerstrimler, og furlongen er derfor ældre end den engelske definition af milen. Da den romerske mil på 5000 fod blev afstemt med engelsk landmåling, blev milen forlænget til 5280 fod, så den rummede et helt antal furlong. Det ubekvemme tal, som generationer af skolebørn har lært udenad, er en direkte følge af, at det ældre landbrugsmål blev bevaret.

Hestevæddeløb er det område, hvor furlongen fortsat bruges dagligt. Løbsdistancer i Storbritannien, Irland, USA og store dele af væddeløbsverdenen angives i mil og furlong, så et løb, der beskrives som en mil to furlong, er 2010 meter. Mellemtider tages furlong for furlong, og reportagen bygges op om enheden. Markeringer langs rækværket tæller de resterende furlong ned til mål.

Furlongens forhold til arealmål forklarer, hvorfor den lever videre i ældre dokumenter. En acre blev oprindelig defineret som en furlong lang og en chain bred, det areal et spand kunne pløje på en dag. Det er derfor, en acre er et langt smalt rektangel og ikke et kvadrat, og derfor dens nutidige værdi på 43.560 kvadratfod ser vilkårlig ud.

Uden for væddeløbssporten er enheden i vid udstrækning gammeldags, men den optræder i visse historiske skøder og i enkelte juridiske beskrivelser. Datalogisk folklore holder den i live i furlong pr. fjorten dage, en bevidst absurd hastighedsenhed, der bruges til at illustrere dimensionsanalyse.

Den er grunden til, at acren har den form, den har. En acre bestemtes som en furlong lang og en kæde bred, 220 yard mod 22, og det lange smalle rektangel er netop, hvad et par okser kunne pløje på en dag uden at vende oftere end nødvendigt. Forholdet ti til én bevares i de ryg- og furemønstre, der endnu ses fra luften tværs over Englands Midlands, og i markskel, der har overlevet hver plov, som trak dem. Furlongen overlever altså mindre som et mål end som en form indskrevet i landskabet.

En furlong svarer til 220 yard, 10 chain, en ottendedel af en engelsk mil eller 201,168 meter.

Information om Millimeter (mm)

Millimeteren er en tusindedel af en meter og skrives mm. Det er den mindste streg på de fleste linealer og målebånd, hvilket gør den til den praktiske nedre grænse for dagligdags måling i lande, der bruger metersystemet.

Teknisk tegning har så godt som overalt lagt sig fast på millimeteren. Maskintegninger angiver mål i millimeter som standard, oftest uden overhovedet at skrive enheden, fordi konventionen er underforstået. Dermed undgår man de decimaltegn, centimeter ville medføre, og de store tal, mikrometer ville kræve. En del på 45,5 mm er lettere at læse og sværere at misforstå end en på 4,55 cm eller 45500 µm.

Meteorologien bruger millimeteren til nedbør. En aflæsning på 25 mm betyder, at regnen ville stå 25 millimeter dybt på en plan flade uden afløb, hvilket svarer til 25 liter pr. kvadratmeter. Sne angives normalt som dybde i centimeter og særskilt som vandmængde i millimeter.

Lægevidenskaben bruger enheden til tumorstørrelser, sårmåling og målene på anatomiske strukturer ved billeddiagnostik. Brilleordinationer angiver pupilafstanden i millimeter. Blodtryk beholder den ældre enhed millimeter kviksølv, hvis navn bevarer højden af en kviksølvsøjle.

Papir, plade og glas angives med tykkelse i millimeter. Et almindeligt kontorpapir er omkring 0,1 mm tykt. Vinduesglas i boliger er typisk 4 mm. Kalibre for våben og ammunition angives ofte i millimeter, som 9 mm.

Også befæstelsesdele følger enheden tæt. Metriske skruer og bolte betegnes med deres nominelle diameter i millimeter, så en M8-bolt har et otte millimeters gevind. Nøgle- og topstørrelser mærkes på samme måde, målt over hovedets plane sider. Derfor rummer et metrisk værktøjssæt en ubrudt række af størrelser i stedet for de tommebrøker, et britisk sæt bygger på.

Lægevidenskaben måler tryk med den lige så vel som afstand. Blodtrykket angives i millimeter kviksølv, højden af den kviksølvsøjle trykket ville bære, så en sund værdi på 120 over 80 henviser til to længder og ikke direkte til nogen kraft. Aftalen stammer fra kviksølvmanometeret og har overlevet ethvert instrument, der afløste det, for tallene er fortrolige for enhver nulevende kliniker. Samme enhed måler øjets indre tryk, det centrale venetryk og blodgassernes partialtryk, og i vakuumarbejde optræder den som torr, hvilket er en millimeter kviksølv under et andet navn.

En millimeter svarer til 1000 mikrometer, 0,1 centimeter eller 0,001 meter. Det er cirka 0,03937 tomme, så 25,4 millimeter giver præcis en tomme.