Omregning fra Furlongs til Centimeter

Information om Furlong (fur)

Furlongen er en længdeenhed, der svarer til 220 yard, 660 fod eller nøjagtig 201,168 meter. Den er en ottendedel af en engelsk mil og ti chain.

Navnet er en sammentrækning af oldengelsk furh lang, altså fure lang, og betegner den strækning, et par okser kunne pløje, før de måtte hvile. Denne praktiske oprindelse fastlagde længden af middelalderens agerstrimler, og furlongen er derfor ældre end den engelske definition af milen. Da den romerske mil på 5000 fod blev afstemt med engelsk landmåling, blev milen forlænget til 5280 fod, så den rummede et helt antal furlong. Det ubekvemme tal, som generationer af skolebørn har lært udenad, er en direkte følge af, at det ældre landbrugsmål blev bevaret.

Hestevæddeløb er det område, hvor furlongen fortsat bruges dagligt. Løbsdistancer i Storbritannien, Irland, USA og store dele af væddeløbsverdenen angives i mil og furlong, så et løb, der beskrives som en mil to furlong, er 2010 meter. Mellemtider tages furlong for furlong, og reportagen bygges op om enheden. Markeringer langs rækværket tæller de resterende furlong ned til mål.

Furlongens forhold til arealmål forklarer, hvorfor den lever videre i ældre dokumenter. En acre blev oprindelig defineret som en furlong lang og en chain bred, det areal et spand kunne pløje på en dag. Det er derfor, en acre er et langt smalt rektangel og ikke et kvadrat, og derfor dens nutidige værdi på 43.560 kvadratfod ser vilkårlig ud.

Uden for væddeløbssporten er enheden i vid udstrækning gammeldags, men den optræder i visse historiske skøder og i enkelte juridiske beskrivelser. Datalogisk folklore holder den i live i furlong pr. fjorten dage, en bevidst absurd hastighedsenhed, der bruges til at illustrere dimensionsanalyse.

Den er grunden til, at acren har den form, den har. En acre bestemtes som en furlong lang og en kæde bred, 220 yard mod 22, og det lange smalle rektangel er netop, hvad et par okser kunne pløje på en dag uden at vende oftere end nødvendigt. Forholdet ti til én bevares i de ryg- og furemønstre, der endnu ses fra luften tværs over Englands Midlands, og i markskel, der har overlevet hver plov, som trak dem. Furlongen overlever altså mindre som et mål end som en form indskrevet i landskabet.

En furlong svarer til 220 yard, 10 chain, en ottendedel af en engelsk mil eller 201,168 meter.

Information om Centimeter (cm)

Centimeteren er en hundrededel af en meter og skrives cm. Blandt metersystemets underenheder er det den, man oftest griber til i hverdagen, for den dækker de genstande, der er små nok til at holde i hånden, men for store til bekvemt at måle i millimeter.

Kropsmål er den mest almindelige anvendelse. Højde, talje, brystvidde og indvendig benlængde angives i centimeter i det meste af verden, og tøjstørrelser bygger på det. Vækstkurver for børn viser højde og hovedomfang i centimeter i forhold til alderen. Nedbør over længere perioder, snedybde samt mål på møbler og bagage angives på samme måde.

Enheden havde en formel plads i videnskaben i næsten et århundrede. CGS-systemet, som British Association for the Advancement of Science indførte i 1874, brugte centimeteren som basisenhed for længde. CGS-enheder som erg, dyn og gauss var standard i fysikken, indtil meter-kilogram-sekundsystemet fortrængte dem, og i 1960 afløste SI formelt CGS. Enkelte CGS-enheder lever videre i astronomien og i dele af elektromagnetismen.

Rumfanget følger naturligt. En kubikcentimeter, skrevet cm³ eller cc, svarer nøjagtigt til en milliliter. Motorers slagvolumen angives ofte i kubikcentimeter, især for motorcykler, og sprøjter i sundhedsvæsenet har samme inddeling.

Trods sin nytte passer centimeteren dårligt ind i teknisk praksis. Tegninger bruger millimeter netop for at undgå at blande enheder, der kun adskiller sig med en faktor ti, for et forkert placeret decimaltegn mellem de to er en nærliggende og dyr fejl.

Kortmålestokke gør enheden tydelig. Et kort i 1:25.000 betyder, at en centimeter på papiret svarer til 25.000 centimeter i terrænet, altså 250 meter, så fire centimeter dækker en kilometer. Vandrere og orienteringsløbere bruger dette forhold hele tiden, og det er et af de klareste eksempler på, hvorfor et decimalsystem er praktisk: at skifte mellem målestokkene kræver blot, at man flytter et decimaltegn.

To velkendte bølgelængder falder i dette område og bærer dets navn. Neutralt brint stråler ved 21 centimeter, en linje der blev forudsagt i 1944 og påvist syv år senere, og da brint fylder galaksen, har den ene bølgelængde kortlagt Mælkevejens spiralarme og de rotationskurver, der først pegede på mørkt stof. Mikrobølgeovne i hjemmet arbejder ved 12,2 centimeter, valgt fra et bånd afsat til industrielt og medicinsk brug og ikke for nogen særlig resonans med vand. I begge tilfælde er centimeteren den naturlige enhed, fordi bølgen har en hånds størrelse.

En centimeter svarer til 10 millimeter eller 0,01 meter og ligger meget tæt på 0,3937 tomme.