| Dekapascal (daPa) | Terapascal (TPa) |
|---|---|
| 1 Dekapascal | 1 × 10-11 TPa |
| 2 Dekapascal | 2 × 10-11 TPa |
| 3 Dekapascal | 3 × 10-11 TPa |
| 4 Dekapascal | 4 × 10-11 TPa |
| 5 Dekapascal | 5 × 10-11 TPa |
| 10 Dekapascal | 1 × 10-10 TPa |
| 20 Dekapascal | 2 × 10-10 TPa |
| 25 Dekapascal | 2.5 × 10-10 TPa |
| 50 Dekapascal | 5 × 10-10 TPa |
| 100 Dekapascal | 0.000000001 TPa |
| Reference | Dekapascal (daPa) | Terapascal (TPa) |
|---|---|---|
| Atmospheric pressure at sea level | 10132.5 daPa | 0.000000101325 TPa |
| Healthy blood pressure (120 mmHg) | 1600 daPa | 0.000000016 TPa |
| A car tyre | 22000 daPa | 0.00000022 TPa |
| A racing bicycle tyre | 60000 daPa | 0.0000006 TPa |
Dekapascalen er en trykenhed på ti pascal. Symbolet er daPa. Deka er næsten overalt metersystemets mindst brugte forstavelse, men dekapascalen er en undtagelse, fordi et klinisk fag tog den til sig og har beholdt den: audiologien måler trykket i mellemøret i dekapascal.
Undersøgelsen hedder tympanometri. En sonde lukker øregangen og varierer lufttrykket i den, mens den måler, hvor meget lyd trommehinden kaster tilbage, og den kurve, der opstår, tegnes mod trykket i dekapascal. Svøbet går fra omkring plus 200 til minus 400, og toppens placering viser det tryk, hvor trommehinden bevæger sig frit, hvilket normalt er mellemørets eget tryk.
Den ene graf bærer overordentlig meget klinisk oplysning. En top nær nul betyder, at mellemøret har samme tryk som rummet, hvilket er den sunde tilstand. En top forskudt mod minus 200 eller længere antyder, at det eustakiske rør ikke udligner ordentligt, og en flad kurve uden top overhovedet antyder væske bag trommehinden. Hver af disse aflæsninger er et sted på en dekapascalskala.
Enheden blev valgt af samme grund, som meteorologien valgte hektopascalen. Mellemørets tryk var længe blevet noteret i millimeter vandsøjle, og én millimeter vandsøjle er 0,98 dekapascal, så overgangen til den metriske enhed lod hvert klinisk tal og hvert offentliggjort referenceinterval være næsten uændret. Et enhedsskifte, der forskyder tallene med to procent, er et, praksis faktisk tager imod.
Uden for audiologien er dekapascalen stort set ubenyttet. Ventilation og lufttæthedsprøvning af bygninger arbejder ved lignende tryk, og en tæthedsprøve køres ved halvtreds pascal, men de tal skrives i pascal, og alt derover flytter til hektopascal eller kilopascal. Hullet mellem én og hundrede pascal står ellers herreløst.
Som størrelsesorden er ti pascal det tryk, en let brise udøver mod en væg, eller forskellen mellem de to ender af en veltætnet gang, når en dør åbnes. Det er også omtrent trykændringen ved at køre elevator én etage op, hvilket er grunden til, at ørerne undertiden skal udlignes i en høj bygning.
Én dekapascal svarer til 10 pascal, 0,1 hektopascal, cirka 1,02 millimeter vandsøjle eller omkring 0,00145 pund pr. kvadrattomme.
Terapascalen er en trykenhed på tusind gigapascal, skrevet TPa. Det er ti millioner bar. Intet af det, ingeniører bygger, arbejder ved dette tryk, og enheden hører i stedet hjemme i to helt forskellige hjørner af videnskaben: stivheden hos de stærkeste kendte materialer og de store planeters indre.
Kulstoffets nanostrukturer satte den på landkortet. Et enkeltvægget kulstofnanorør har et elasticitetsmodul nær én terapascal, og et ark grafen det samme, hvilket gør dem til de stiveste materialer, der nogensinde er målt i forhold til deres vægt. Diamanten, længe målestokken, ligger på 1,2 terapascal. De tre tal er grunden til, at enheden overhovedet optræder i materialelæren.
Stivhed på dette niveau er ikke det samme som styrke. Et nanorør modsætter sig strækning voldsomt, men en virkelig fiber lavet af mange af dem svigter ved en langt lavere spænding, fordi rørene glider forbi hinanden. At forveksle et modul på én terapascal med en brudstyrke på én terapascal hører til de mest almindelige fejl i populære fremstillinger af disse materialer.
Planeternes indre når virkelige terapascaltryk. Jupiters midte skønnes til tre eller fire terapascal, og kernerne i større gasgiganter derudover. Under sådanne vilkår opfører brint sig som et metal, og det er dette, der frembringer planetens magnetfelt, så enheden beskriver en tilstand af stof og ikke en last på en konstruktion.
Laboratorier når den nu kortvarigt. Laserdrevet chokkompression og pulserede magnetmetoder driver prøver ind i terapascalområdet i nanosekunder ad gangen, længe nok til at registrere, hvordan et materiales tæthed og struktur svarer. De forsøg er det eneste direkte belæg, der findes om stof under forholdene inde i kæmpeplaneter.
Som størrelsesorden er én terapascal ti millioner gange lufttrykket og omkring tre gange trykket i jordens midte. Tallet ophører med at være noget, et menneske kan mærke, og bliver en beskrivelse af, hvad atomer gør, når de presses så tæt sammen, at deres kemi ændrer sig.
Én terapascal svarer til 1 000 000 000 000 pascal, 1000 gigapascal, 10 000 000 bar eller cirka 145 millioner pund pr. kvadrattomme.