Omregning fra Dekapascal til Atmosfærer

Information om Dekapascal (daPa)

Dekapascalen er en trykenhed på ti pascal. Symbolet er daPa. Deka er næsten overalt metersystemets mindst brugte forstavelse, men dekapascalen er en undtagelse, fordi et klinisk fag tog den til sig og har beholdt den: audiologien måler trykket i mellemøret i dekapascal.

Undersøgelsen hedder tympanometri. En sonde lukker øregangen og varierer lufttrykket i den, mens den måler, hvor meget lyd trommehinden kaster tilbage, og den kurve, der opstår, tegnes mod trykket i dekapascal. Svøbet går fra omkring plus 200 til minus 400, og toppens placering viser det tryk, hvor trommehinden bevæger sig frit, hvilket normalt er mellemørets eget tryk.

Den ene graf bærer overordentlig meget klinisk oplysning. En top nær nul betyder, at mellemøret har samme tryk som rummet, hvilket er den sunde tilstand. En top forskudt mod minus 200 eller længere antyder, at det eustakiske rør ikke udligner ordentligt, og en flad kurve uden top overhovedet antyder væske bag trommehinden. Hver af disse aflæsninger er et sted på en dekapascalskala.

Enheden blev valgt af samme grund, som meteorologien valgte hektopascalen. Mellemørets tryk var længe blevet noteret i millimeter vandsøjle, og én millimeter vandsøjle er 0,98 dekapascal, så overgangen til den metriske enhed lod hvert klinisk tal og hvert offentliggjort referenceinterval være næsten uændret. Et enhedsskifte, der forskyder tallene med to procent, er et, praksis faktisk tager imod.

Uden for audiologien er dekapascalen stort set ubenyttet. Ventilation og lufttæthedsprøvning af bygninger arbejder ved lignende tryk, og en tæthedsprøve køres ved halvtreds pascal, men de tal skrives i pascal, og alt derover flytter til hektopascal eller kilopascal. Hullet mellem én og hundrede pascal står ellers herreløst.

Som størrelsesorden er ti pascal det tryk, en let brise udøver mod en væg, eller forskellen mellem de to ender af en veltætnet gang, når en dør åbnes. Det er også omtrent trykændringen ved at køre elevator én etage op, hvilket er grunden til, at ørerne undertiden skal udlignes i en høj bygning.

Én dekapascal svarer til 10 pascal, 0,1 hektopascal, cirka 1,02 millimeter vandsøjle eller omkring 0,00145 pund pr. kvadrattomme.

Information om Atmosfære (atm)

Atmosfæren er en trykenhed defineret som præcis 101 325 pascal. Symbolet er atm. Den er ingen måling af luften på et bestemt sted eller tidspunkt, men en fast referenceværdi, valgt i 1954 af Generalkonferencen for mål og vægt, så den ligger nær middeltrykket ved havoverfladen på tempererede breddegrader.

Dens nytte er, at den gør trykket til et forhold. At sige, at et kar holder gas ved seks atmosfærer, siger straks, at trykket indeni er seks gange det udenfor, og det er den kendsgerning, der afgør, om et kar sprænges, hvor meget gas det rummer, og hvor hurtigt det tømmes. Ingen anden trykenhed bærer den betydning i selve tallet.

Kemien byggede sin tidlige ramme på den. Gaslovene blev skrevet med tryk i atmosfærer, gaskonstanten havde en værdi skræddersyet til liter og atmosfærer, og normalbetingelser til at opstille termodynamiske data blev fastlagt ved én atmosfære. I 1982 ændrede Den Internationale Union for Ren og Anvendt Kemi standardtilstanden til præcis én bar, så nutidige tabeller bruger bar og ældre atmosfærer, og den forskel på 1,3 procent betyder noget i omhyggeligt arbejde.

Dykning og trykkammermedicin regner stadig i den. Trykket under vand beskrives i absolutte atmosfærer, hvor den, der dykker på tredive meter, udsættes for omkring fire, og hyperbar iltbehandling gives ved to til tre absolutte atmosfærer i et tæt kammer. Da både gassens rumfang og kroppens optagelse af gas skalerer med det absolutte tryk, udfører enheden her et virkeligt fysiologisk arbejde og rapporterer ikke blot en aflæsning.

Atmosfæren fastlægger desuden de gamle kviksølvskalaer. Én atmosfære er pr. definition præcis 760 millimeter kviksølv, og det binder torren og millimeteren kviksølv til metersystemet; den er også 29,92 tommer kviksølv, den indstilling en amerikansk flyver sætter som standard på højdemåleren.

En beslægtet enhed, den tekniske atmosfære på én kilogramkraft pr. kvadratcentimeter, ligger nær, men er ikke lig, ved 98 066,5 pascal. Dokumenter fra Japan, Korea og Østeuropa bruger den undertiden, og at tage den ene for den anden giver en fejl på omkring tre procent.

Én atmosfære svarer til 101 325 pascal, 1,01325 bar, 760 millimeter kviksølv eller cirka 14,696 pund pr. kvadrattomme.