| Kalorier (cal) | Terajoule (TJ) |
|---|---|
| 1 Kalorie | 4.184 × 10-12 TJ |
| 2 Kalorier | 8.368 × 10-12 TJ |
| 3 Kalorier | 1.2552 × 10-11 TJ |
| 4 Kalorier | 1.6736 × 10-11 TJ |
| 5 Kalorier | 2.092 × 10-11 TJ |
| 10 Kalorier | 4.184 × 10-11 TJ |
| 20 Kalorier | 8.368 × 10-11 TJ |
| 25 Kalorier | 1.046 × 10-10 TJ |
| 50 Kalorier | 2.092 × 10-10 TJ |
| 100 Kalorier | 4.184 × 10-10 TJ |
| Reference | Kalorier (cal) | Terajoule (TJ) |
|---|---|---|
| One food calorie (kcal) | 1000 cal | 0.000000004184 TJ |
| An AA alkaline battery | 2390.06 cal | 0.00000001 TJ |
| Daily adult food intake | 2000000 cal | 0.000008368 TJ |
| One unit on an electricity bill | 860421 cal | 0.0000036 TJ |
| A lightning strike | 239005736 cal | 0.001 TJ |
Kalorien er en energienhed, der svarer til 4,184 joule. Symbolet er cal. Den blev oprindelig defineret som den varme, der skal til for at hæve temperaturen af ét gram vand med én grad celsius, og den er ikke en SI-enhed, selv om den lever videre næsten overalt, hvor mad og varme drøftes.
Den oprindelige definition var besværlig, fordi svaret afhænger af starttemperaturen. Vand kræver lidt mere varme for at gå fra 14,5 til 15,5 grader end fra 19,5 til 20,5, og derfor fandtes flere konkurrerende kalorier: femtengraderskalorien, middelkalorien og kalorien fra de internationale damptabeller, blandt andre. Den termokemiske kalorie, der nu bruges, defineres ganske enkelt som nøjagtigt 4,184 joule, hvilket helt kapper båndet til vand og gør ende på tvetydigheden.
Den større forvirring handler om størrelsesordenen. Den kalorie, der står trykt på fødevareemballage i USA, er slet ikke denne enhed, men kilokalorien, tusind gange større, undertiden skelnet ved et stort C. En kiks, der angives at indeholde tres kalorier, indeholder i virkeligheden tres tusind af den enhed, der beskrives her. Skikken sidder dybt og ændrer sig næppe, så ernæringstal og fysiske tal må læses i forskellige registre.
Kemien beholdt kalorien længe efter, at fysikken var gået videre. Reaktionsentalpier, bindingsenergier og dannelsesvarmer blev opstillet i kilokalorier pr. mol i størstedelen af det tyvende århundrede, og ældre litteratur samt visse nutidige amerikanske lærebøger gør det stadig. Det tilsvarende SI-tal i kilojoule pr. mol er større med faktoren 4,184, og at læse forkert på, hvilket der menes, giver fejl, der ser rimelige ud.
Ernæringslæren bruger den, fordi menneskets energibalance tilfældigvis ligger på en bekvem skala i kilokalorier, med et dagligt behov omkring to tusind. I joule bliver samme tal cirka otte og en halv million, hvilket er rigtigt, men sværere at håndtere i hovedet.
Luftkonditionering og køling angives i nogle lande stadig i kilokalorier pr. time, og brændslers brændværdier står i kalorier pr. gram i ældre tekniske tabeller.
Én kalorie svarer til nøjagtigt 4,184 joule, 0,001 kilokalorier eller cirka 0,00116 watttimer.
Terajoulen er en energienhed, der svarer til tusind gigajoule, altså 1 000 000 000 000 joule. Symbolet er TJ. Det er den enhed, hvori lande bogfører deres energi, og den optræder langt oftere i offentlig statistik end i noget teknisk katalog, fordi den er skåret til en bys årsforbrug og ikke til en maskines.
Den internationale energibogføring kører på den. Det Internationale Energiagentur udgiver nationale energibalancer i terajoule, og de drivhusgasopgørelser, der indsendes under De Forenede Nationers klimaramme, opgør brændselsforbruget i samme enhed. Emissionsfaktorerne er angivet i samme ånd: at brænde én terajoule naturgas frigiver omkring 56 ton kuldioxid, dieselolie omkring 74 og stenkul omkring 95, hvilket gør ethvert energital direkte til et udledningstal.
Produktionen beskrives også her. En vindmølle på tre megawatt med en realistisk kapacitetsfaktor giver cirka 33 terajoule på et år. En enkelt last flydende naturgas i et stort skib rummer næsten 3800 terajoule, og derfor kan én leverance dække ugers gasbehov i et lille land. Batterier i netskala måles derimod stadig i brøkdele af en terajoule.
Ødelæggende energi når også skalaen. Et kiloton TNT er præcis 4,184 terajoule, så bomben over Hiroshima frigav omkring 63 terajoule. Et jordskælv af styrke fem udstråler cirka to terajoule seismisk energi, og hvert helt trin på skalaen ganger det med omkring toogtredive, hvilket er grunden til, at en hændelse af styrke syv er tusind gange så stor som en af styrke fem.
Enheden markerer desuden en grænse for, hvordan energi drøftes. Under den hører størrelserne til bygninger, køretøjer og apparater, og striden gælder virkningsgrader. Ved den og over den hører de til politikken: brændselsimport, støtteordninger, udledningsmål og netplanlægning. Det er den samme fysik, der måles, men terajoulen er dér, hvor samtalen holder op med at være teknisk og bliver politisk.
Over terajoulen fortsætter stigen med petajoulen, der bruges om hele nationale sektorer, og exajoulen, der bruges om verdenssummer: det globale forbrug af primær energi ligger på godt 600 exajoule om året. At læse den stige nedad igen er et spørgsmål om at flytte kommaet tre pladser ad gangen.
Én terajoule svarer til 1 000 000 000 000 joule, cirka 277,8 megawatt-timer eller omkring 239 gigakalorier.