Omregning fra Kilowatttimer til Kilokalorier

Information om Kilowatttime (kWh)

Kilowatt-timen er en energienhed, der svarer til den energi, én kilowatts effekt leverer på én time, eller nøjagtigt 3,6 millioner joule. Symbolet er kWh. Det er den enhed, praktisk talt al elektricitet i verden købes og sælges i.

Formen forklarer nytten. Effekt gange tid giver energi, så et apparat mærket i watt og en tid i timer giver et tal, der kan læses direkte på en regning. Et varmeapparat på to kilowatt, der kører i tre timer, bruger seks kilowatt-timer, og mellem apparatets mærkeplade og tallet på måleren kræves ingen omregning.

Husstandenes forbrug ligger på en forståelig skala. En typisk europæisk husstand bruger mellem 2000 og 5000 kilowatt-timer om året, en amerikansk nærmere 10 000. At koge en elkedel én gang koster omkring 0,1, en vaskemaskine cirka 0,7, og et moderne køleskab omkring 200 om året. De tal gør enheden til et virksomt redskab til at ræsonnere om, hvor energien i et hjem faktisk bliver af.

Elbilerne gav den et nyt publikum. Batterikapacitet angives i kilowatt-timer, typisk mellem 40 og 100 for en personbil, og effektiviteten udtrykkes i kilowatt-timer pr. hundrede kilometer, elektricitetens modstykke til liter pr. hundrede kilometer. Ladeeffekten i kilowatt afgør derefter, hvor lang tid det tager at levere en given mængde energi.

Enheden hører ikke til SI og bebrejdes undertiden at føje en enhed med præfiks til en tidsenhed uden for SI. Megajoulen er det formelt korrekte alternativ, og nogle lande afregner faktisk gas i megajoule eller gigajoule, men kilowatt-timens direkte forbindelse til apparaternes mærkeeffekt har holdt den dominerende for el overalt.

Større multipla driver elindustrien. Megawatt-timen er engroshandelens enhed, gigawatt-timen beskriver et kraftværks produktion over et døgn, og terawatt-timen bruges til et lands årsforbrug.

Taksterne har gjort enheden til et signal lige så vel som et mål. Tidsstyret prissætning tager forskellige beløb pr. kilowatt-time efter tidspunktet på døgnet, engrosmarkeder gøres op i halvtimesblokke, og i perioder med megen vind og lav efterspørgsel er prisen gået under nul, så producenter betaler for at blive ved med at levere. Husstande med batteri eller elbil svarer ved at flytte forbruget til de billige timer, hvilket jævner belastningen på nettet. Kilowatt-timen er også den enhed, hvori elektricitetens kulstofintensitet angives, i gram kuldioxid pr. kilowatt-time, hvilket lader et lands produktionssammensætning bedømmes på ét eneste tal.

Én kilowatt-time svarer til 3,6 millioner joule, 3600 kilojoule eller cirka 860 kilokalorier.

Information om Kilokalorie (kcal)

Kilokalorien er en energienhed, der svarer til 1000 kalorier eller nøjagtigt 4184 joule. Symbolet er kcal. Det er den enhed, fødevarers energi tælles i næsten overalt i verden, uanset om mærkningen siger det eller ej.

Navngivningen er et rod, ingen har villet rette op på. I USA og i store dele af den engelsktalende verden trykker fødevaremærkning ordet kalorie, når der menes kilokalorie, undertiden med stort begyndelsesbogstav for at markere forskellen, en skelnen, der ikke overlever nogen talt samtale og få skrevne. Størstedelen af Europa undgår fælden ved udtrykkeligt at trykke kcal, som regel ved siden af kilojoule.

Tallene på en emballage fås ikke ved at brænde maden. De kommer fra Atwater-systemet fra slutningen af det nittende århundrede, som tildeler makronæringsstofferne faste energiværdier: fire kilokalorier pr. gram protein og kulhydrat, ni pr. gram fedt og syv pr. gram alkohol. Værdierne er gennemsnit, der ser bort fra, hvor meget energi kroppen faktisk optager, hvilket varierer med tilberedning, forarbejdning og person.

Menneskets behov ligger på en bekvem skala. En voksen har brug for cirka 2000 til 2500 kilokalorier om dagen alt efter størrelse og aktivitet, en times gåtur koster omkring 250, og et kilogram kropsfedt lagrer omkring 7700. Fra det sidste tal stammer det almindelige råd om at holde et underskud på 500 kilokalorier om dagen for at tabe et halvt kilo om ugen, selv om kroppen tilpasser sit forbrug, og det virkelige vægttab er langsommere, end regnestykket antyder.

Idrætsvidenskab og klinisk ernæring bruger enheden præcist, i indirekte kalorimetri og ved beregning af hvilestofskiftet. Foder, hospitalskost og fødevarefremstilling angiver energitæthed i kilokalorier pr. hundrede gram.

Ældre kemisk og teknisk litteratur bruger kilokalorien til reaktionsentalpier og brændværdier, hvor den konkurrerer med kilojoulen og kræver omhyggelig læsning.

Træningstal i denne enhed overdrives rutinemæssigt, og grunden er regning snarere end uærlighed. En maskine, der melder 300 kilokalorier for en halv time, tæller som regel bruttoforbruget med, altså også det kroppen ville have brændt siddende, så det ekstra, der kan tilskrives bevægelsen, er mindre. De tre hovednæringsstoffer adskiller sig desuden skarpt: fedt giver omkring 9 kilokalorier pr. gram mod 4 for protein og kulhydrat, og alkohol ligger imellem ved 7, hvilket er grunden til, at en lille ændring af en fødevares fedtindhold rykker dens tal så meget. At forstå disse to punkter opløser det meste af den forvirring, enheden volder i hverdagen.

Én kilokalorie svarer til 1000 kalorier, 4184 joule eller cirka 1,162 watttimer.