Omregning fra Kalorier til Decijoule

=

Byt om

Formel til omregning af Kalorier (cal) til Decijoule (dJ)

Mere information

Omregningstabel Kalorier til Decijoule

Kalorier (cal)Decijoule (dJ)
1 Kalorie41.84 dJ
2 Kalorier83.68 dJ
3 Kalorier125.52 dJ
4 Kalorier167.36 dJ
5 Kalorier209.2 dJ
10 Kalorier418.4 dJ
20 Kalorier836.8 dJ
25 Kalorier1046 dJ
50 Kalorier2092 dJ
100 Kalorier4184 dJ

Referenceværdier for energi

ReferenceKalorier (cal)Decijoule (dJ)
One food calorie (kcal)1000 cal41840 dJ
An AA alkaline battery2390.06 cal100000 dJ
Daily adult food intake2000000 cal83680000 dJ
One unit on an electricity bill860421 cal36000000 dJ
A lightning strike239005736 cal1 × 1010 dJ

Prøv vores andre enhedsomregnere

LængdeMasseTemperaturEnergiRumfangHastighedTidDataTrykFrekvensDataoverførselshastighedVolumenstrømVinkelAreal

Information om Kalorie (cal)

Kalorien er en energienhed, der svarer til 4,184 joule. Symbolet er cal. Den blev oprindelig defineret som den varme, der skal til for at hæve temperaturen af ét gram vand med én grad celsius, og den er ikke en SI-enhed, selv om den lever videre næsten overalt, hvor mad og varme drøftes.

Den oprindelige definition var besværlig, fordi svaret afhænger af starttemperaturen. Vand kræver lidt mere varme for at gå fra 14,5 til 15,5 grader end fra 19,5 til 20,5, og derfor fandtes flere konkurrerende kalorier: femtengraderskalorien, middelkalorien og kalorien fra de internationale damptabeller, blandt andre. Den termokemiske kalorie, der nu bruges, defineres ganske enkelt som nøjagtigt 4,184 joule, hvilket helt kapper båndet til vand og gør ende på tvetydigheden.

Den større forvirring handler om størrelsesordenen. Den kalorie, der står trykt på fødevareemballage i USA, er slet ikke denne enhed, men kilokalorien, tusind gange større, undertiden skelnet ved et stort C. En kiks, der angives at indeholde tres kalorier, indeholder i virkeligheden tres tusind af den enhed, der beskrives her. Skikken sidder dybt og ændrer sig næppe, så ernæringstal og fysiske tal må læses i forskellige registre.

Kemien beholdt kalorien længe efter, at fysikken var gået videre. Reaktionsentalpier, bindingsenergier og dannelsesvarmer blev opstillet i kilokalorier pr. mol i størstedelen af det tyvende århundrede, og ældre litteratur samt visse nutidige amerikanske lærebøger gør det stadig. Det tilsvarende SI-tal i kilojoule pr. mol er større med faktoren 4,184, og at læse forkert på, hvilket der menes, giver fejl, der ser rimelige ud.

Ernæringslæren bruger den, fordi menneskets energibalance tilfældigvis ligger på en bekvem skala i kilokalorier, med et dagligt behov omkring to tusind. I joule bliver samme tal cirka otte og en halv million, hvilket er rigtigt, men sværere at håndtere i hovedet.

Luftkonditionering og køling angives i nogle lande stadig i kilokalorier pr. time, og brændslers brændværdier står i kalorier pr. gram i ældre tekniske tabeller.

Én kalorie svarer til nøjagtigt 4,184 joule, 0,001 kilokalorier eller cirka 0,00116 watttimer.


Information om Decijoule (dJ)

Decijoulen er en energienhed, der svarer til en tiendedel joule, altså 0,1 joule. Symbolet er dJ. Den dannes præcis som decimeteren og deciliteren og hører med rette til metersystemet, men den skrives langt sjældnere end nogen af dem, fordi den størrelse, den navngiver, sædvanligvis angives som en decimalbrøkdel af en joule.

Skalaen er let at mærke. Et æble på hundrede gram, der falder ti centimeter, lander med omkring én decijoule. En fjederbelastet musefælde gemmer nogle stykker, et kraftigt knips med fingeren leverer cirka én, og en lille sten kastet nedefra bærer flere. Det er det første område på vejen op fra millijoulen, hvor et menneske mærker energien direkte som et skub og ikke som et klik.

Produktsikkerheden bruger området, også når den ikke bruger navnet. Regler for legetøjsprojektiler skrives i joule og tiendedele joule, luftdrevne kopier er i flere lande begrænset til omkring én joule, og slagprøver på små plastprøveemner opgøres i tiendedele. Tallene står som 0,3 J eller 0,5 J i stedet for 3 dJ eller 5 dJ, men den størrelse, der reguleres, er netop den, decijoulen navngiver.

Forstavelsen deci har overlevet i andre enheder af bekvemmelighed snarere end af logik. Deciliteren er et selvfølgeligt køkkenmål i Skandinavien, i Schweiz og i store dele af Centraleuropa, og kubikdecimeteren er præcis literen, hvilket lister forstavelsen ind i en enhed, næsten alle bruger. Decigrammet dukker op på apoteket og i handelen med ædelmetaller, og decibelen findes, fordi belen viste sig at være et for groft trin til at beskrive lyd.

Med joulen virkede ingen af de kræfter. Teknikken havde allerede bestemt sig for forstavelser i tusindtrin, og kommaet gør resten: 0,4 joule er ikke sværere at skrive end 4 decijoule og passer ind i samme tabel som 40 joule eller 4 kilojoule uden skift af enhed. En forstavelse fortjener sin plads ved at forkorte det, man skriver, og her forkorter den intet.

At støde på enheden er derfor mest et spørgsmål om ældre litteratur, om oversatte tekniske dokumenter og om undervisningsmateriale, der gennemgår hele forstavelsesstigen. Omregningen er enkel begge veje: gang med hundrede for millijoule, divider med ti for joule, så falder værdien lige ind i den skrivemåde, der omgiver den.

Én decijoule svarer til 0,1 joule, cirka 0,0239 kalorier eller omkring 0,0000278 watttimer.