Omregning fra 50 Bit til Gigabit

Information om Bit (bit)

Bitten er informationens grundenhed. Symbolet er bit, og navnet er en sammentrækning af engelsk binary digit, binært ciffer, formet af statistikeren John Tukey og bragt på tryk af Claude Shannon i hans afhandling fra 1948, En matematisk teori for kommunikation, det værk der grundlagde informationsteorien.

En bit er den mængde information, som et enkelt valg mellem to lige sandsynlige muligheder bærer. En mønt der falder plat eller krone, en afbryder åben eller lukket, en spænding høj eller lav: hver af disse afgør én bit. Den bestemmelse er det, der gør bitten til en enhed og ikke blot en skrivevane. Den måler, hvor megen uvished et svar fjerner, og det uafhængigt af, hvad spørgsmålet handlede om.

Shannons indsigt var, at dette lod sig tælle. En besked hentet fra et alfabet på toogtredive lige sandsynlige tegn bærer fem bit pr. tegn, fordi toogtredive er to i femte. Er tegnene ikke lige sandsynlige — som et sprogs bogstaver ikke er — falder gennemsnittet, og netop den afstand mellem den naive optælling og det sande gennemsnit er, hvad komprimering udnytter. En vel komprimeret fil er en, hvor de overflødige bit er fjernet.

I udstyret er bitten en fysisk tilstand: en ladning fanget på en flydende port i flashhukommelse, magnetiseringens retning i et område på en harddisks skive, en fordybning eller en flade på en optisk skive, en lyspuls til stede eller fraværende i en fiber. Alle koder den samme abstrakte størrelse, og derfor kan data flytte mellem dem uden tab.

I lagring tælles bit næsten aldrig én for én. De samles i oktetter på otte, og rummeligheden angives i oktetter eller deres mangefold. Overførsel er noget andet: net- og grænsefladehastigheder angives i bit pr. sekund, så en forbindelse, der averteres til 100 megabit pr. sekund, leverer omkring 12,5 megaoktetter pr. sekund. At blande de to sammen er hele feltets hyppigste regnefejl.

Hvor enkelte bit virkelig tælles, er i angivelser af finhed og omfang. En farvekanal med 8 bit rummer 256 trin; en med 10 bit rummer 1024. Lyd med 16 bit pr. prøve har omkring 96 decibels dynamik, og med 24 bit omkring 144. En 64-bits adresse kan navngive cirka 18 trillioner pladser. I hvert tilfælde fordobler hver tilføjet bit det, der kan skelnes.

Én bit svarer til 0,125 oktetter, 0,001 kilobit eller omkring 0,0009766 kibibit.

Information om Gigabit (Gbit)

Gigabitten er en enhed for digital information på en milliard bit. Symbolet er Gbit. Det er den enhed, der giver navn til nutidens standard for trådbundne net, og ordet gigabit er blevet en forkortelse for en vis formåen snarere end for blot en mængde.

Gigabit-Ethernet, standardiseret i 1998 og 1999, bærer én gigabit pr. sekund over almindeligt parsnoet kobberkabel op til hundrede meter. Det afløste den hundredemegabitsstandard, der gik forud, og er stadig den forbindelse, der sidder i de fleste datamater, switche og routere. Den ene beslutning fastlagde ordet gigabits betydning for en hel ingeniørgeneration.

I oktetter er én gigabit 125 megaoktetter. En forbindelse på én gigabit pr. sekund flytter derfor omkring 125 megaoktetter i sekundet under bedste forhold, så en film på to gigaoktetter overføres på cirka seksten sekunder. Virkelige overførsler er langsommere, fordi protokoltillæg, diskens hastighed og forbindelsens anden ende hver sætter grænser, og det er sjældent, at lagringen holder trit med nettet ved disse hastigheder.

Fibertjenester til hjemmene averterer nu gigabit som rutine, og i mange lande er tallet blevet en markedstærskel snarere end en teknisk. Meget få husstande kan udnytte den: en gigabitforbindelse rækker til at strømme et par hundrede højopløste videotjenester på én gang. Dens virkelige nytte er ikke tophastigheden, men margenen, for en forbindelse, der aldrig er nær sin kapacitet, holder jævnt lav forsinkelse.

Hukommelseskredse angives i gigabit af samme grund, som mindre angives i megabit: tallet spejler antallet af hukommelsesceller på brikken. En kreds på 8 gigabit rummer én gigaoktet, og otte sådanne kredse danner et modul på 8 gigaoktetter. Flashhukommelse følger samme skik, så en flashbrik på 512 gigabit rummer 64 gigaoktetter.

Over gigabitten fortsætter skalaen i tusinder. Tigigabits-Ethernet er standard i datacentre, forbindelser på fyrre og hundrede gigabit binder bygninger og byer sammen, og internettets rygrad kører i mangefold af disse. Hvert trin bevarer samme forhold til oktetten, og hvert trin angives i bit pr. sekund, fordi det er, hvad optikken og kobberet faktisk bærer.

Én gigabit svarer til 1 000 000 000 bit, 1000 megabit, 125 megaoktetter eller omkring 0,9313 gibibit.