| Megapascal (MPa) | Mikropascal (µPa) |
|---|---|
| 1 Megapascal | 1000000000000 µPa |
| 2 Megapascal | 2000000000000 µPa |
| 3 Megapascal | 3000000000000 µPa |
| 4 Megapascal | 4000000000000 µPa |
| 5 Megapascal | 5000000000000 µPa |
| 10 Megapascal | 10000000000000 µPa |
| 20 Megapascal | 20000000000000 µPa |
| 25 Megapascal | 25000000000000 µPa |
| 50 Megapascal | 50000000000000 µPa |
| 100 Megapascal | 100000000000000 µPa |
| Reference | Megapascal (MPa) | Mikropascal (µPa) |
|---|---|---|
| Atmospheric pressure at sea level | 0.101325 MPa | 1.01325 × 1011 µPa |
| Healthy blood pressure (120 mmHg) | 0.016 MPa | 1.6 × 1010 µPa |
| A car tyre | 0.22 MPa | 2.2 × 1011 µPa |
| A racing bicycle tyre | 0.6 MPa | 6 × 1011 µPa |
Megapascalen er en trykenhed på en million pascal, skrevet MPa. Det er ti bar, og det er præcis én newton pr. kvadratmillimeter. Den sidste lighed er grunden til enhedens herredømme i teknikken: en spænding beregnet ud fra en kraft i newton og et areal i kvadratmillimeter kommer ud i megapascal helt uden omregning.
Materialestyrken angives i den næsten uden undtagelse. Et almindeligt konstruktionsstål flyder ved 355 megapascal, højstyrkelegerede stål over tusind, aluminiumlegeringer mellem 200 og 500, og konstruktionsbeton ved 25 til 50 i tryk. Da det netop er de tal, en projekterende sammenligner med en beregnet spænding, er megapascalen den enhed, hvori størstedelen af den byggede verden foreskrives.
Konstruktionstegninger skriver ofte N/mm² i stedet, og de to er det samme. Nogle nationale regelsæt foretrækker den ene form og andre den anden, men en plade mærket 355 N/mm² og en mærket 355 MPa bærer identisk stål. At vide, at det er én enkelt enhed, fjerner det, der ligner en uoverensstemmelse mellem tegninger fra forskellige lande.
Hydraulikken arbejder også ved disse tryk. Entreprenørmaskiner kører ved tyve til femogtredive megapascal, industripresser højere, og vandstråleskæring når fire hundrede, et tryk, hvor en vandstråle på en brøkdel af en millimeter skærer stål. Trykbeholdere, rørledninger og brintlagre konstrueres og prøves alle mod tal i dette område.
Over megapascalen overtager gigapascalen for stivheden frem for styrken. Elasticitetsmodulet for stål er omkring 200 gigapascal, for aluminium 70 og for beton 30, og de tal beskriver, hvor meget et materiale bøjer sig, ikke hvornår det brister. At holde styrken i megapascal og stivheden i gigapascal er en aftale, der gør de to lette at skelne ved et blik.
Ved omregning er én megapascal ti bar, 145 pund pr. kvadrattomme og knap ti atmosfærer. Den sidste sammenligning er værd at holde fast i: et tryk på én megapascal er omkring ti gange det, luften udenfor udøver, hvilket sætter selv beskedne industritryk i et nyttigt menneskeligt perspektiv.
Én megapascal svarer til 1 000 000 pascal, 10 bar, 1 newton pr. kvadratmillimeter eller cirka 145 pund pr. kvadrattomme.
Mikropascalen er en trykenhed på en milliontedel pascal. Symbolet er µPa. Den er blandt de mindste trykenheder i praktisk brug, og den skylder sin plads et enkelt tal: 20 mikropascal, det referencetryk, som hvert lydniveau i luft måles mod.
Det tal er høretærsklen — omtrent den svageste lyd, et sundt ungt øre kan opfange ved omkring 1000 hertz. Da akustikerne fastlagde decibelskalaen for luftbåren lyd, havde de brug for et fast sammenligningstryk, og de valgte den tærskel. Nul decibel betyder et lydtryk på 20 mikropascal; hvert decibeltal, der nævnes for en vej, en maskine eller en koncert, er et forhold til det tal.
Skalaen, der følger, er stejl. Tyve decibel er ti gange referencetrykket, altså 200 mikropascal. Tres decibel, en almindelig samtale, er tusind gange, altså 20 millipascal. Hundrede og tyve decibel, smertegrænsen, er en million gange: 20 pascal. Øret dækker i tryk et område på en million mod én, og mikropascalen sidder i bunden af det.
Undervandsakustikken bruger den samme enhed, men en anden reference. Lyd i vand henføres til 1 mikropascal i stedet for 20, fordi den menneskelige høretærskel er meningsløs i havet. Den forskel vejer tungt: et decibelniveau angivet under vand kan ikke sammenlignes med et i luft, og afstanden mellem de to aftaler er omkring 26 decibel før enhver anden rettelse. Sonartal, målinger af hvalsang og undersøgelser af skibsstøj bærer derfor tilføjelsen re 1 µPa.
Uden for akustikken dukker mikropascalen op i vakuumvidenskaben. Et godt højvakuum ligger omkring 100 mikropascal, og ultrahøjvakuum, det område overfladefysikken og partikelacceleratorerne arbejder i, strækker sig fra nogle få mikropascal ned til nanopascal. At pumpe et kammer til det niveau kræver timers udbagning for at drive den gas af væggene, der har sat sig fast.
Enheden viser sig også i strålingstryk og i de meget små trykforskelle, laboratorieinstrumenter kan skille ad. Det, der måles i mikropascal, er en målestørrelse og ingen kraft, nogen ville mærke, og netop det gør aftalen om referenceniveauer så nyttig.
Én mikropascal svarer til 0,000001 pascal, 0,001 millipascal, 1000 nanopascal eller omkring 0,000000000145 pund pr. kvadrattomme.