Omregning fra 5 Megabit til Kibibit

Information om Megabit (Mbit)

Megabitten er en enhed for digital information på en million bit. Symbolet er Mbit. Det er den enhed, hvori en internetforbindelses hastighed næsten altid markedsføres, hvilket gør den til en af de få dataenheder, almindelige kunder møder ved navn, hver gang de vælger en tjeneste.

Én megabit er nøjagtig en million bit, ikke 1 048 576. Den forskel får praktiske følger. Én megabit rummer 125 000 oktetter, altså 125 kilooktetter, så en forbindelse på 100 megabit pr. sekund overfører i bedste fald omkring 12,5 megaoktetter pr. sekund. En fil angivet til 500 megaoktetter tager derfor mindst fyrre sekunder og ikke de fire, det markedsførte tal synes at love.

Den faktor otte er grunden til, at så mange tror deres forbindelse langsommere end det, de købte. Intet uærligt sker: branchen angiver gennemstrømningen i bit pr. sekund, fordi det er, hvad det fysiske lag faktisk bærer, mens filhåndteringer angiver størrelse i oktetter, fordi lagringen er ordnet sådan. Begge skikke er rigtige inden for deres område, og regnestykket mellem dem er en division med otte.

Den virkelige gennemstrømning er endnu lavere. Protokolhoveder, fejlrettelse og gensendelser tærer på kapaciteten, og den brugbare andel af en forbindelse er som regel 90 til 95 procent af dens nominelle hastighed. Trådløse forbindelser taber mere, fordi mediet deles, og forstyrrelser fremtvinger gentagelser. En forbindelse averteret til 100 megabit pr. sekund leverer i praksis ofte omkring 90 og mindre over et belastet trådløst net.

Tallene, der markerer epokerne, er værd at huske. Tidligt bredbånd gav 1 til 8 megabit pr. sekund, kabel og fiber løftede det til 50 og 100, og gigabittjenester er i dag almindelige i byerne. Højopløst video kræver omkring 5 megabit pr. sekund, ultrahøjopløst omkring 25, og et videoopkald mellem to personer 8, så en husstands virkelige behov ligger som regel langt under, hvad den tegner.

I hukommelsen beskriver megabitten kredsenes rummelighed. En hukommelseskreds på 512 megabit rummer 64 megaoktetter, og flere sådanne kredse danner et modul. Fabrikanten tæller i bit, fordi det er, hvad siliciummet rummer; køberen tæller i oktetter, fordi det er, hvad styresystemet melder.

Én megabit svarer til 1 000 000 bit, 1000 kilobit, 125 kilooktetter eller omkring 0,9537 mebibit.

Information om Kibibit (Kibit)

Kibibitten er en enhed for digital information på 1024 bit. Symbolet er Kibit. Det er den første af de binære forstavelser, et sæt enheder, som Den Internationale Elektrotekniske Kommission bestemte i 1998 for at gøre en ende på en forvirring, der havde løbet gennem databehandlingen siden tresserne.

Problemet var ligetil. Datamater adresserer hukommelse i topotenser, så hukommelse kom i klumper på 1024 i stedet for 1000. Ingeniørerne lånte den metriske forstavelse kilo til den mængde, fordi 1024 ligger nær 1000, og for små tal var tilnærmelsen harmløs. Men lagring og overførsel talte i sande tusinder, så samme forstavelse betød to forskellige ting alt efter, hvilken del af maskinen der blev beskrevet.

IEC's løsning var at forme nye navne. Kibi er en sammentrækning af kilo binært, og mønstret fortsætter med mebi, gibi, tebi, pebi, exbi, zebi og yobi. Hver er 1024 gange den under, og hvert symbol har formen af et stort bogstav fulgt af et lille i: Ki, Mi, Gi, Ti og så videre. Kilobitten betyder derefter tusind bit og intet andet.

Én kibibit er 128 oktetter, og afstanden til én kilobit er 2,4 procent. Den lille forskel er grunden til, at de to blev forvekslet så længe: i denne størrelse mærker ingen det. Fejlen hober sig op med 2,4 procent ved hvert trin, når 5 procent ved mebibitten, 7 procent ved gibibitten og 21 procent ved yobibitten, og dér blev tvetydigheden for alvor dyr.

Optagelsen har været delvis og ujævn. Standardiseringsorganer, Linux-kernen og størstedelen af den tekniske dokumentation bruger IEC-forstavelserne rigtigt. Forbrugerprogrammer gør det i vid udstrækning ikke, og mange skriver stadig KB, mens de deler med 1024. Følgen er, at en læser ofte må slutte sig ud fra sammenhængen til, hvilken skik et tal følger, hvilket er præcis, hvad standarden blev skrevet for at forhindre.

I praksis ses kibibitten mest i databladene for små hukommelseskredse, i de serielle hukommelser indbyggede systemer bruger, og i protokoldokumenter, hvor en nøjagtig topotens har betydning. Overalt hvor 1024 menes og ikke 1000, er dette den rette enhed.

Én kibibit svarer til 1024 bit, 128 oktetter eller 1,024 kilobit.