Omregning fra 5 Megabit per sekund til Bit per sekund

=

Byt om

Formel til omregning af Megabit per sekund (Mbit/s) til Bit per sekund (bit/s)

Mere information

Omregningstabel Megabit per sekund til Bit per sekund

Megabit per sekund (Mbit/s)Bit per sekund (bit/s)
1 Megabit per sekund1000000 bit/s
2 Megabit per sekund2000000 bit/s
3 Megabit per sekund3000000 bit/s
4 Megabit per sekund4000000 bit/s
5 Megabit per sekund5000000 bit/s
10 Megabit per sekund10000000 bit/s
20 Megabit per sekund20000000 bit/s
25 Megabit per sekund25000000 bit/s
50 Megabit per sekund50000000 bit/s
100 Megabit per sekund100000000 bit/s

Referenceværdier for dataoverførselshastighed

ReferenceMegabit per sekund (Mbit/s)Bit per sekund (bit/s)
A dial-up modem0.056 Mbit/s56000 bit/s
Typical home broadband100 Mbit/s100000000 bit/s
Gigabit Ethernet1000 Mbit/s1 × 109 bit/s
Streaming a 4K film25 Mbit/s25000000 bit/s

Prøv vores andre enhedsomregnere

LængdeMasseTemperaturEnergiRumfangHastighedTidDataTrykFrekvensDataoverførselshastighedVolumenstrømVinkelAreal

Information om Megabit per sekund (Mbit/s)

Megabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på en million bit pr. sekund. Symbolet er Mbit/s, ofte skrevet Mbps. Det er den enhed, hvori internetforbindelser sælges, hvilket gør den til den dataenhed, de fleste møder ved navn.

Da der er tale om en decimal million og ikke 1 048 576, er omregningen til oktetter nøjagtig og let: én megabit pr. sekund er 125 kilooktetter pr. sekund, så en hundredemegabitsforbindelse leverer i bedste fald omkring 12,5 megaoktetter pr. sekund. Den, der ser på en filoverførsel og udfører divisionen, har forstået hele forholdet mellem den måde, forbindelser markedsføres på, og den måde, overførsler meldes på.

Hvad en husstand virkelig behøver, ligger langt under, hvad den plejer at tegne. Video i normal opløsning bruger omkring 3 megabit pr. sekund, høj opløsning omkring 5, ultrahøj opløsning omkring 25. Et videoopkald ligger mellem 3 og 8. En stor familie, der ser fire adskilte højopløste strømme, mens nogen henter et spil, bruger måske 60 megabit pr. sekund, hvilket en hundredemegabitsforbindelse klarer med god margen.

Grunden til at købe mere kapacitet er ikke tophastigheden, men adfærden under belastning. En forbindelse nær sin grænse danner køer, og køer lægger forsinkelse til, som viser sig som hak i videoopkald og træghed i spil. En forbindelse med rundelig margen holder sin forsinkelse lav, og det er en mere mærkbar forbedring end et højere tal i en hastighedstest.

Trådbundne lokalnet passerer dette område på vej opad. Det oprindelige Ethernet kørte 10 megabit pr. sekund, dets efterfølger 100, og begge var kontorets almindelige forbindelse i et årti hver, før gigabitten afløste dem. De trådløse standarder fulgte samme vej med forsinkelse, og begge måles i dag i hundreder af megabit eller i gigabit.

Den virkelige gennemstrømning ligger altid under den nominelle takt. Protokoltillægget tager 5 til 10 procent på en trådbunden forbindelse; en delt trådløs kanal taber langt mere, fordi mediet deles mellem alle apparater, der bruger det, og forstyrrelser fremtvinger gensendelser. En forbindelse averteret til 100 megabit pr. sekund, der måler 90 over kabel og 50 over et belastet trådløst net, opfører sig normalt.

Én megabit pr. sekund svarer til 1 000 000 bit pr. sekund, 125 kilooktetter pr. sekund eller omkring 0,9537 mebibit pr. sekund.


Information om Bit per sekund (bit/s)

Bitten pr. sekund er dataoverførselshastighedens grundenhed. Symbolet er bit/s, ofte skrevet bps. Den tæller, hvor mange binære afgørelser en kanal bærer på et sekund, og hver anden enhed for overførselshastighed er et mangefold af den.

Da den er en hastighed, har den formen af en mængde delt med tid, præcis som meter pr. sekund eller liter pr. sekund. Det gør regningen enkel: en forbindelse med et vist antal bit pr. sekund, ganget med en varighed i sekunder, giver det samlede antal overførte bit, og at dele med otte omdanner det til oktetter.

Enheden må skelnes fra bauden, som tæller symboler pr. sekund og ikke bit. Tidlige modemer sendte én bit pr. symbol, så de to tal faldt sammen, og ordene blev brugt i flæng. Moderne oplæg koder flere bit i hvert symbol — ved at ændre fase og amplitude samtidig — så en kanal på 3000 baud kan bære 33 600 bit pr. sekund. Kun bithastigheden beskriver, hvor megen information der flytter sig.

Claude Shannon fastlagde det teoretiske loft i 1948. En kanals kapacitet i bit pr. sekund afhænger af dens båndbredde og af forholdet mellem signal og støj, og intet kodningsoplæg kan overskride den. Hvert fremskridt i modem- og radiokonstruktion siden da har været et forsøg på at komme nærmere den grænse, og nutidens systemer holder sig inden for en brøkdel af en decibel fra den.

I praksis er en forbindelses rå bithastighed aldrig den takt, hvormed nyttige data ankommer. Protokolhoveder, fejlrettende koder, kvitteringer og gensendelser tærer på kapaciteten, og den brugbare andel er som regel 90 til 95 procent på en trådbunden forbindelse og betydeligt mindre på en delt trådløs.

Enkelte bit pr. sekund angives sjældent, da næsten enhver kanal er hurtigere. Undtagelserne er kommunikation i det dybe rum, hvor en sonde milliarder af kilometer borte kan sende data tilbage med nogle titals bit pr. sekund, og visse strømbesparende følernet, der sender en håndfuld bit med lange mellemrum for at spare batteriet.

Én bit pr. sekund svarer til 0,125 oktetter pr. sekund, 0,001 kilobit pr. sekund eller omkring 0,0009766 kibibit pr. sekund.