Omregning fra 5 Gibibit til Petaoktetter

Information om Gibibit (Gibit)

Gibibitten er en enhed for digital information på 1 073 741 824 bit, altså 1024 mebibit eller to i tredivte. Symbolet er Gibit. Den er gigabittens binære modstykke, og de to afviger i dag med 7,4 procent — en kløft bred nok til, at en forveksling i en bestilling er en virkelig fejl.

Dens praktiske hjem er hukommelsesindustrien. Kredse til dynamisk hukommelse fremstilles i binære rummeligheder, fordi deres indre opbygning er et retvinklet gitter af rækker og søjler, begge adresseret binært. En komponent, der i reklamemateriale beskrives som 8 gigabit, er en brik på 8 gibibit med 8 589 934 592 bit, og otte af dem danner de 8 gibioktetter, som et hukommelsesmodul markedsfører som 8 GB.

Flashhukommelsen følger samme regel af samme grund, med en drejning: flashbrikker rummer reserveblokke til at erstatte celler, der slides op, så en disks brugbare rummelighed er med vilje mindre end kredsenes rå. Fabrikanterne angiver derefter det brugbare tal i decimale enheder, og sådan bliver en disk bygget af binære dele til sidst mærket med et decimalt tal.

Kløften på 7,4 procent forklarer meget af den daglige forvirring. Et hukommelsesmodul på 8 gibioktetter og en halvlederdisk på 8 gigaoktetter er ikke lige store, skønt begge skrives 8 GB. Modulet rummer 8,59 gigaoktetter; disken rummer 8,00. Ingen af tallene er forkerte, men de tælles i forskellige grundtal og kan ikke sammenlignes uden omregning.

Én gibibit er 134 217 728 oktetter, altså 128 mebioktetter. I dagligdags termer er det omkring hundrede og tredive megaoktetter: et par dusin fotografier eller to minutters højopløst video. Det er ingen stor datamængde med nutidens mål, hvilket er grunden til, at enheden dukker op i komponentspecifikationer snarere end i beskrivelser af filer.

Det rette symbol, Gibit, bruges i datablade og i standarder, men næsten aldrig i reklame. Når et dokument skriver Gb uden yderligere forklaring, er den sikre antagelse, at hukommelse betyder den binære mængde og netteknik den decimale, og at en omhyggelig forfatter ville have skrevet Gibit eller Gbit for at sige hvilken.

Én gibibit svarer til 1 073 741 824 bit, 1024 mebibit, 134 217 728 oktetter eller omkring 1,074 gigabit.

Information om Petaoktet (Po)

Petaoktetten er en enhed for digital information på tusind teraoktetter, altså en million gigaoktetter. Symbolet er Po. Det er den institutionelle lagrings enhed: den skala, hvor data tilhører en organisation og ikke en person, og hvor det at bevare dem bliver en budgetpost og ikke en eftertanke.

Én petaoktet er cirka lagringen i tusind store harddiske af forbrugerslags, eller teksten i alle bøger, der nogensinde er udgivet, flere gange. I video er det omkring tyve tusind timer i ultrahøj opløsning, eller to et halvt års uafbrudt seen. Hele kataloget hos en stor strømningstjeneste, bevaret én gang pr. kvalitetstrin, løber op i nogle få petaoktetter.

Videnskaben nåede denne skala først. Den store hadronkollider ved CERN optager titals petaoktetter om året, efter at dens udløsersystemer allerede har kasseret mere end 99,99 procent af, hvad detektorerne ser, og hele arkivet løber op i flere hundrede petaoktetter. Astronomien, genomikken og klimamodelleringen holder arkiver af sammenlignelig størrelse, og kunsten at passe dem blev et eget forskningsfelt.

Kommercielt beskriver petaoktetten lagringen i ét enkelt datacenter og ikke en virksomheds samlede. En stor organisation holder titals eller hundreder af petaoktetter spredt over mange steder, og de største skyleverandører holder exaoktetter. I denne størrelse er de praktiske vanskeligheder ikke rummeligheden, men strømmen der holder diskene snurrende, kølingen og visheden om, at en del af udstyret svigter i ethvert øjeblik.

Det sidste punkt styrer udformningen. I en petaoktetopstilling er diskhavarier ikke undtagelseshændelser, men en uafbrudt baggrundsrate, så systemet bygges til bestandigt at miste apparater og genopbygge uden afbrydelse. Data lagres med sletningskoder spredt over mange maskiner, og ingen enkelt kopi af noget betros.

At læse én petaoktet er i sig selv et problem. Selv ved ti gigaoktetter i sekundet, en takt få systemer holder, tager en fuldstændig gennemgang mere end et døgn. Derfor udformes analyse i denne størrelse til at føre beregningen hen til data i stedet for data hen til beregningen, en omvending, der har formet hele feltet for fordelt behandling.

Én petaoktet svarer til 1000 teraoktetter, 1 000 000 gigaoktetter, 8 petabit eller omkring 0,8882 pebioktetter.