| Zebioktetter per sekund (Zio/s) | Bit per sekund (bit/s) |
|---|---|
| 1 Zebioktet per sekund | 9.44473296574 × 1021 bit/s |
| 2 Zebioktetter per sekund | 1.88894659315 × 1022 bit/s |
| 3 Zebioktetter per sekund | 2.83341988972 × 1022 bit/s |
| 4 Zebioktetter per sekund | 3.7778931863 × 1022 bit/s |
| 5 Zebioktetter per sekund | 4.72236648287 × 1022 bit/s |
| 10 Zebioktetter per sekund | 9.44473296574 × 1022 bit/s |
| 20 Zebioktetter per sekund | 1.88894659315 × 1023 bit/s |
| 25 Zebioktetter per sekund | 2.36118324143 × 1023 bit/s |
| 50 Zebioktetter per sekund | 4.72236648287 × 1023 bit/s |
| 100 Zebioktetter per sekund | 9.44473296574 × 1023 bit/s |
| Reference | Zebioktetter per sekund (Zio/s) | Bit per sekund (bit/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 5.92923 × 10-18 Zio/s | 56000 bit/s |
| Typical home broadband | 1.05879 × 10-14 Zio/s | 100000000 bit/s |
| Gigabit Ethernet | 1.05879 × 10-13 Zio/s | 1 × 109 bit/s |
| Streaming a 4K film | 2.64698 × 10-15 Zio/s | 25000000 bit/s |
Zebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 exbioktetter pr. sekund, altså to i halvfjerdsindstyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Zio/s. Den er zettaoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 18,1 procent.
En forbindelse i denne takt ville på et enkelt sekund overføre alt, menneskeheden nogensinde har lagret, flere gange. Det er den enkleste måde at beskrive, hvor langt den ligger hinsides alt, hvad der findes, planlægges eller for alvor er foreslået. Enheden er et navn på en størrelse, ikke beskrivelsen af en ting.
Det er værd at være nøjagtig om, hvorfor sådanne navne alligevel bestemmes. Et målesystem er et sæt regler, og en regels værdi ligger i, at den gælder uden undtagelse. I det øjeblik et system erklærer, at visse sammensætninger af forstavelse og enhed er tilladte og andre ikke, må hver bruger bære en tabel i stedet for en regel, og forskellige brugere vil bære forskellige tabeller. Fuldstændig bestemmelse er billigere og sikrere.
De fysiske forhindringer er ikke blot store, men artsforskellige. Ved én zebioktet pr. sekund bliver den energi, der kræves for at skifte det nødvendige antal tilstande, selv ved det termodynamiske minimum, en betydelig effekt; det praktiske tal for virkelig elektronik ligger mange tierordener over; og antallet af nødvendige parallelle kanaler overstiger alt, hvad der kunne bygges og køles. Dette er ingen tekniske mål.
Kløften på 18,1 procent i forhold til den decimale enhed fortsætter det mønster, der løber gennem hele den binære række. Hvert trin ganger afvigelsen med 1,024, så en skik, der var ufarlig ved kibioktetten, ved dette punkt er blevet en forskel, ingen læser kunne overse. At gøre den synlig er den opgave, IEC-forstavelserne udfylder.
I praksis møder en omregner denne enhed kun i en fuldstændig tabel eller i et dokument, der udforsker teoretiske grænser. At håndtere den rigtigt koster intet og viser, at værktøjet anvender sine regler ensartet, hvilket er den egenskab, der gør dets almindelige svar værd at stole på.
Én zebioktet pr. sekund svarer til 1024 exbioktetter pr. sekund, 1 180 591 620 717 411 303 424 oktetter pr. sekund eller omkring 1,181 zettaoktetter pr. sekund.
Bitten pr. sekund er dataoverførselshastighedens grundenhed. Symbolet er bit/s, ofte skrevet bps. Den tæller, hvor mange binære afgørelser en kanal bærer på et sekund, og hver anden enhed for overførselshastighed er et mangefold af den.
Da den er en hastighed, har den formen af en mængde delt med tid, præcis som meter pr. sekund eller liter pr. sekund. Det gør regningen enkel: en forbindelse med et vist antal bit pr. sekund, ganget med en varighed i sekunder, giver det samlede antal overførte bit, og at dele med otte omdanner det til oktetter.
Enheden må skelnes fra bauden, som tæller symboler pr. sekund og ikke bit. Tidlige modemer sendte én bit pr. symbol, så de to tal faldt sammen, og ordene blev brugt i flæng. Moderne oplæg koder flere bit i hvert symbol — ved at ændre fase og amplitude samtidig — så en kanal på 3000 baud kan bære 33 600 bit pr. sekund. Kun bithastigheden beskriver, hvor megen information der flytter sig.
Claude Shannon fastlagde det teoretiske loft i 1948. En kanals kapacitet i bit pr. sekund afhænger af dens båndbredde og af forholdet mellem signal og støj, og intet kodningsoplæg kan overskride den. Hvert fremskridt i modem- og radiokonstruktion siden da har været et forsøg på at komme nærmere den grænse, og nutidens systemer holder sig inden for en brøkdel af en decibel fra den.
I praksis er en forbindelses rå bithastighed aldrig den takt, hvormed nyttige data ankommer. Protokolhoveder, fejlrettende koder, kvitteringer og gensendelser tærer på kapaciteten, og den brugbare andel er som regel 90 til 95 procent på en trådbunden forbindelse og betydeligt mindre på en delt trådløs.
Enkelte bit pr. sekund angives sjældent, da næsten enhver kanal er hurtigere. Undtagelserne er kommunikation i det dybe rum, hvor en sonde milliarder af kilometer borte kan sende data tilbage med nogle titals bit pr. sekund, og visse strømbesparende følernet, der sender en håndfuld bit med lange mellemrum for at spare batteriet.
Én bit pr. sekund svarer til 0,125 oktetter pr. sekund, 0,001 kilobit pr. sekund eller omkring 0,0009766 kibibit pr. sekund.