Omregning fra 4 Watttimer til Decijoule

Information om Watttime (Wh)

Watt-timen er en energienhed, der svarer til den energi, én watts effekt leverer på én time, eller nøjagtigt 3600 joule. Symbolet er Wh. Den er kilowatt-timens småmønt og bruges overalt, hvor energimængderne er for beskedne til at angives i tusinder.

Batterier er dens vigtigste område. Kapaciteten i en bærbar computer, en telefon, et elværktøj eller en bærbar højttaler angives i watt-timer, og det er det tal, der betyder noget, når apparater sammenlignes, fordi det forener de to tal, der plejer at stå trykt på en celle. Et batteri mærket 3000 milliampere-timer ved 3,7 volt lagrer omkring 11 watt-timer, og ampere-time-tallet alene betyder intet uden spændingen.

Luftfartens regler har gjort enheden uventet almindeligt kendt. Litiumbatterier over 100 watt-timer må ikke medbringes i kabinebagage uden flyselskabets godkendelse, og over 160 watt-timer er de helt forbudt på passagerfly. Derfor bærer bærbare computeres og kameraers batterier tallet trykt på sig, og derfor konstrueres powerbanks, så de lander lige under grænsen.

Også energiproduktion i lille målestok bruger den. Et solpanel på en havelampe, en sensor, der høster energi fra omgivelserne, eller en cykeldynamo giver watt-timer pr. døgn i stedet for kilowatt-timer, og lavenergielektronik beregnet til at køre i årevis på ét enkelt batteri budgetteres i milliwatt-timer.

Enheden deler den kritik, der rettes mod kilowatt-timen: den forener en kohærent SI-enhed for effekt med en tidsenhed uden for SI. Strengt efter SI lyder det korrekte udtryk 3600 joule eller 3,6 kilojoule, og videnskabelig skrivning bruger joule. Alle andre steder vinder den praktiske forbindelse til apparatets mærkeeffekt.

Energilagringsanlæg, fra et hjemmebatteri til et netanlæg, vokser opad gennem kilowatt-timer og megawatt-timer fra samme udgangspunkt, så hele familien deler én og samme aritmetik.

En almindelig forveksling er værd at rede ud her. Battericeller mærkes oftest i amperetimer eller milliamperetimer, som måler ladning og ikke energi, og to celler med samme amperetimetal lagrer ganske forskellige mængder, hvis deres spændinger afviger. Amperetimer gange mærkespændingen giver watt-timer: en telefoncelle på 3000 milliamperetimer ved 3,85 volt rummer omkring 11,6 watt-timer. Derfor er sammenligninger af kapacitet mellem apparater kun meningsfulde i watt-timer, derfor sætter flyselskaber deres grænser i watt-timer, og derfor kan et reservebatteri, der markedsføres i milliamperetimer, give mindre end sit tal, når dets egne omdannelsestab regnes med.

Én watt-time svarer til 3600 joule, 0,001 kilowatt-timer eller cirka 0,86 kilokalorier.

Information om Decijoule (dJ)

Decijoulen er en energienhed, der svarer til en tiendedel joule, altså 0,1 joule. Symbolet er dJ. Den dannes præcis som decimeteren og deciliteren og hører med rette til metersystemet, men den skrives langt sjældnere end nogen af dem, fordi den størrelse, den navngiver, sædvanligvis angives som en decimalbrøkdel af en joule.

Skalaen er let at mærke. Et æble på hundrede gram, der falder ti centimeter, lander med omkring én decijoule. En fjederbelastet musefælde gemmer nogle stykker, et kraftigt knips med fingeren leverer cirka én, og en lille sten kastet nedefra bærer flere. Det er det første område på vejen op fra millijoulen, hvor et menneske mærker energien direkte som et skub og ikke som et klik.

Produktsikkerheden bruger området, også når den ikke bruger navnet. Regler for legetøjsprojektiler skrives i joule og tiendedele joule, luftdrevne kopier er i flere lande begrænset til omkring én joule, og slagprøver på små plastprøveemner opgøres i tiendedele. Tallene står som 0,3 J eller 0,5 J i stedet for 3 dJ eller 5 dJ, men den størrelse, der reguleres, er netop den, decijoulen navngiver.

Forstavelsen deci har overlevet i andre enheder af bekvemmelighed snarere end af logik. Deciliteren er et selvfølgeligt køkkenmål i Skandinavien, i Schweiz og i store dele af Centraleuropa, og kubikdecimeteren er præcis literen, hvilket lister forstavelsen ind i en enhed, næsten alle bruger. Decigrammet dukker op på apoteket og i handelen med ædelmetaller, og decibelen findes, fordi belen viste sig at være et for groft trin til at beskrive lyd.

Med joulen virkede ingen af de kræfter. Teknikken havde allerede bestemt sig for forstavelser i tusindtrin, og kommaet gør resten: 0,4 joule er ikke sværere at skrive end 4 decijoule og passer ind i samme tabel som 40 joule eller 4 kilojoule uden skift af enhed. En forstavelse fortjener sin plads ved at forkorte det, man skriver, og her forkorter den intet.

At støde på enheden er derfor mest et spørgsmål om ældre litteratur, om oversatte tekniske dokumenter og om undervisningsmateriale, der gennemgår hele forstavelsesstigen. Omregningen er enkel begge veje: gang med hundrede for millijoule, divider med ti for joule, så falder værdien lige ind i den skrivemåde, der omgiver den.

Én decijoule svarer til 0,1 joule, cirka 0,0239 kalorier eller omkring 0,0000278 watttimer.