Omregning fra 4 Millisekunder til Døgn

Information om Millisekund (ms)

Millisekundet er en tidsenhed, der svarer til en tusindedel sekund. Symbolet er ms. Det er det korteste tidsrum, mennesker møder ved navn i hverdagen, først og fremmest fordi datateknik og netværk har gjort det til et mål i hjemmet.

Det er den menneskelige sansning, der sætter den skala, som gør enheden interessant. Øjet smelter adskilte billeder sammen til bevægelse et sted omkring fyrre millisekunders afstand, og derfor virker film med fireogtyve billeder i sekundet. Øret er langt mindre overbærende: en forsinkelse på mere end en halv snes millisekunder mellem en musikers bevægelse og den lyd, vedkommende hører, er nok til at forstyrre spillet, og stereoens retning bedømmes ud fra forskelle i ankomsttid mellem ørerne, der ligger langt under et millisekund.

Netværkets forsinkelse angives i millisekunder og er det tal, der afgør, om en forbindelse føles kvik. Lyset tilbagelægger omkring trehundrede kilometer pr. millisekund i fiber, så interkontinentale tur-retur har et gulv, der ikke kan presses: London til New York kommer ikke under omkring tres millisekunder, uanset hvor meget der bruges på udstyr. Konkurrencepræget netspil, finansiel handel og videoopkald formes alle af den grænse.

Reaktionstiden måles i samme enhed. En trænet sprinter svarer på startskuddet på omkring 150 millisekunder, og atletikkens regler regner alt under 100 millisekunder som tyvstart med den begrundelse, at intet menneske når at reagere hurtigere. Simple visuelle reaktionstider i laboratorium falder som regel mellem 200 og 250 millisekunder.

Datateknikken bruger millisekunder som naturlig enhed for alt, der angår lagring eller menneskelig betjening. En mekanisk harddisk søger på flere millisekunder, mens et halvlederdrev svarer på en brøkdel af et, en forskel på to størrelsesordener, der forklarer størstedelen af ændringen i, hvordan computere føles gennem de seneste to årtier. Tidsstempler i de fleste programmeringsmiljøer tæller millisekunder siden begyndelsen af 1970.

Fotografien låner den til lukkertider, hvor tusindedele sekund er en almindelig indstilling til at fryse bevægelse, og fysiologien bruger den til varigheden af en nerveimpuls, som varer et til to millisekunder.

Ét millisekund svarer til 0,001 sekunder, 1000 mikrosekunder eller en 3 600 000-del af en time.

Information om Døgn (d)

Døgnet er en tidsenhed, der svarer til 24 timer eller 86 400 sekunder. Symbolet er d. Det er godkendt til brug sammen med SI uden at være en SI-enhed, og det er den eneste almindelige tidsenhed, der direkte svarer til en fysisk cyklus, mennesker kan iagttage uden instrumenter.

Der findes mere end én slags døgn, og forskellen har betydning i astronomien. Soldøgnet er tiden mellem to på hinanden følgende middage, når Solen vender tilbage til samme sted på himlen. Stjernedøgnet er den tid, Jorden bruger på én omdrejning i forhold til de fjerne stjerner, og det er kortere med omkring tre minutter og seksoghalvtreds sekunder. Forskellen skyldes, at Jorden samtidig bevæger sig langs sin bane og derfor må dreje lidt mere end en hel omgang for atter at føre Solen op i samme højde.

Soldøgnet er heller ikke konstant. Jordens bane er elliptisk og aksen hælder, så intervallet mellem middagene varierer gennem året med op til omkring tredive sekunder til hver side. Middelsoldøgnet udjævner dette, og tidsligningen beskriver forskellen, hvilket er grunden til, at et solur kan gå et kvarter foran eller bagefter et ur alt efter årstiden.

Det borgerlige døgn på nøjagtigt 86 400 sekunder er en aftale og ingen måling. Jordens rotation bremses gradvist af tidevandsfriktion mod Månen i et tempo, der forlænger døgnet med omkring to millisekunder pr. århundrede, og den varierer desuden uregelmæssigt med bevægelser i atmosfæren og i kernen. Siden 1972 er der indskudt skudsekunder for at holde urtiden inden for ét sekund fra soltiden, en praksis, der efter beslutning skal ophøre senest i 2035 til fordel for en større tilladt afvigelse.

Ud over tidsregningen ordner enheden alt periodisk i det almindelige liv: ansættelses- og lejekontrakter, renteberegning, doseringsplaner for lægemidler, vejrstatistik, skøn over forsendelse og levering samt hele kalendernes apparat. Biologien har sin egen udgave i døgnrytmen, en indre cyklus på næsten nøjagtigt fireogtyve timer, der fortsætter selv uden holdepunkter fra dagslyset.

Astronomien bruger juliansk dagnummer, en ubrudt optælling af døgn fra en fast epoke i år 4713 før vor tidsregning, netop fordi kalendere er uregelmæssige, og en simpel løbende sum er lettere at regne med.

Ét døgn svarer til 24 timer, 1440 minutter eller 86 400 sekunder.