| Kubikfod (ft³) | Amerikanske flydende pints (pt) |
|---|---|
| 1 Kubikfod | 59.8441558399 pt |
| 2 Kubikfod | 119.68831168 pt |
| 3 Kubikfod | 179.53246752 pt |
| 4 Kubikfod | 239.37662336 pt |
| 5 Kubikfod | 299.2207792 pt |
| 10 Kubikfod | 598.441558399 pt |
| 20 Kubikfod | 1196.8831168 pt |
| 25 Kubikfod | 1496.103896 pt |
| 50 Kubikfod | 2992.207792 pt |
| 100 Kubikfod | 5984.41558399 pt |
| Reference | Kubikfod (ft³) | Amerikanske flydende pints (pt) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.000176573 ft³ | 0.0105669 pt |
| A can of soft drink | 0.0116538 ft³ | 0.697414 pt |
| A wine bottle | 0.026486 ft³ | 1.58503 pt |
| A bathtub | 5.2972 ft³ | 317.006 pt |
| An Olympic swimming pool | 88286.7 ft³ | 5283441 pt |
Kubikfoden er en rumfangsenhed på 1728 kubiktommer eller 28,3168 liter. Symbolet er cu ft, undertiden skrevet ft³. Den er rumfanget af en terning med en fods kant, og det er den enhed, hvori USA måler naturgas, hvidevarers rumfang og luftmængder, tre felter, der ellers næsten intet har til fælles.
Naturgassen er dens langt største brug. Amerikanske gasmålere registrerer forbruget i hundreder af kubikfod, regninger udstedes i tusinder, og nationale reserver angives i tusind milliarder. Da energien i et givet rumfang gas afhænger af sammensætningen, offentliggør selskaberne desuden en brændværdi pr. kubikfod, og regningen er produktet af de to.
Hvidevarer dimensioneres i den. Køle- og fryserumfang i USA angives i kubikfod, så et familiekøleskab har omkring tyve og en fryseboks måske syv, og samme skik gælder mikrobølgeovne, vaskemaskiner og ladrum på pickupper. Køberen sammenligner varer med et tal, der beskriver brugbart rum frem for ydre mål, hvilket virkelig er mere nyttigt.
Luftbevægelsen bruger den pr. tidsenhed. Ventilatorer, emhætter, klimaanlæg og kompressorer klassificeres i kubikfod pr. minut, et tal, der forkortes CFM i ethvert amerikansk katalog. Ventilationsnormer skrives som krævede luftskifter, der omregnes til kubikfod pr. minut, så snart rumfanget er kendt, så enheden står på begge sider af regnestykket.
Materialer og gods følger samme skala. Beton, grus, barkflis og muldjord sælges pr. kubikfod i mindre mængder og pr. kubikyard i større, hvor syvogtyve kubikfod bliver én kubikyard. Én kubikfod ferskvand vejer 62,4 pund og rummer omkring 7,48 amerikanske gallons, de to tal, man oftest har brug for ved siden af den.
Dens metriske modstykke er ikke mindeværdigt, ved 28,3168 liter eller 0,0283 kubikmeter, og det er forholdet til kubiktommen på 1728 heller ikke. De faktorer forklarer, hvorfor teknikken uden for USA gik over til metriske rumfang tidligt, selv hvor længderne forblev britiske længere.
Én kubikfod svarer til 1728 kubiktommer, cirka 28,317 liter, omkring 7,48 amerikanske gallons eller cirka 0,0283 kubikmeter.
USA's flydende pint er en rumfangsenhed på præcis 473,176473 milliliter. Symbolet er pt. Det er seksten amerikanske flydende unser og en ottendedel amerikansk gallon. Den er mærkbart mindre end den britiske pint på 568 milliliter, fordi den amerikanske pint rummer seksten flydende unser, hvor den britiske rummer tyve.
Den forskel på fire unser er hele historien om de to pints. Begge systemer nedstammer fra de samme middelalderlige engelske mål, men Storbritannien byggede sin væskekæde om i 1824 omkring en gallon på ti pund vand, mens USA beholdt den ældre vingallon på 231 kubiktommer. Pinten arvede forskellen, og en britisk pint er i dag omkring en femtedel større end en amerikansk.
Remsen lever videre, fordi den amerikanske pint passer ind i den. Tanken om, at en pint er et pund verden over, gælder den amerikanske pint, eftersom seksten flydende unser vand vejer 1,04 pund, og den falder i Storbritannien, hvor en pint vand vejer et og et kvart pund. Udtrykket minder nyttigt om, at remser om mål rejser dårligere end målene selv.
Fadøllet er der, hvor forskellen bliver synlig for den rejsende, og hvor amerikansk praksis er løsere end britisk. Der findes intet føderalt krav om, at et glas solgt som pint skal rumme en pint, og det udbredte sekstenunseglas rummer den mængde kun fyldt til randen, så en øl skænket med skum indeholder mindre. Flere delstater har lovgivet om spørgsmålet netop, fordi det britiske systems kontrollerede glas ikke har noget amerikansk modstykke.
Husholdningsemballagen bruger den uophørligt. Mælk, fløde, is og bløde frugter sælges i pintbeholdere, og en doneret blodenhed kaldes i daglig tale en pint, skønt den rummer omkring 470 milliliter. Kvalitetsis i pintbæger hører til landets mest genkendelige detailformater.
Dertil findes en amerikansk tør pint på 551 milliliter til frugt og grønt, og intet i ordet skiller den ud. En pint fløde og en pint blåbær er altså forskellige mængder med omkring seksten procents forskel, den slags enkelthed, der først bliver synlig, når nogen prøver at omregne en opskrift.
Én amerikansk flydende pint svarer til 473,176 milliliter, 16 amerikanske flydende unser, 0,125 amerikanske gallons eller cirka 0,833 britiske pints.