| Reference | Bar (bar) | Terapascal (TPa) |
|---|---|---|
| Atmospheric pressure at sea level | 1.01325 bar | 0.000000101325 TPa |
| Healthy blood pressure (120 mmHg) | 0.16 bar | 0.000000016 TPa |
| A car tyre | 2.2 bar | 0.00000022 TPa |
| A racing bicycle tyre | 6 bar | 0.0000006 TPa |
Baren er en trykenhed på præcis 100 000 pascal, altså 100 kilopascal. Symbolet er bar. Den indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem, men tolereres ved siden af det og bruges i hele den europæiske teknik, fordi den tilfældigvis ligger næsten præcis på det normale lufttryk: én atmosfære er 1,01325 bar.
Det sammentræf er hele grunden til dens succes. Et tryk angivet i bar læses som et næsten nøjagtigt antal atmosfærer, så seks bar i en trykluftledning betyder omkring seks gange trykket udenfor, en kendsgerning en ingeniør kan bruge uden regning. Navnet kommer af det græske ord for vægt, og enheden blev foreslået af den norske meteorolog Vilhelm Bjerknes omkring 1909.
Dykningen bruger den, fordi havet spiller med. Hver ti meter havvand lægger næsten præcis én bar til, så den, der dykker på tyve meter, er under tre bar absolut tryk, atmosfæren ovenover medregnet. Dekompressionstabeller, gasforbrug og flasketryk følger alle af den ene sammenhæng, og hele dykkerpraksis er lettere at lære fra sig i bar end i nogen anden enhed.
Hverdagens maskiner arbejder ved nogle få bar. Bildæk pumpes til mellem to og to en halv, værkstedets trykluft løber ved seks til otte, ledningsvand ankommer ved tre til seks, og en espressomaskine brygger ved ni, et tal så fastslået, at det står på maskinens forside. Armbåndsure bærer tæthedsangivelser i bar, hvor ti bar nominelt svarer til hundrede meters dybde.
Skellet mellem overtryk og absolut tryk betyder her mere end noget andet sted. En dæktrykmåler, der viser 2,2 bar, angiver 2,2 bar over den omgivende luft, så det absolutte tryk indeni er 3,2. Industrien skriver barg for overtryk og bara for absolut tryk, og at blande dem sammen er en hyppig fejlkilde i specifikationer og i sikkerhedsberegninger.
Standardiseringsorganer har i årtier frarådet baren til fordel for pascalen, uden større virkning. Kilopascalen er det sammenhængende alternativ og bruges i Canada, Australien og dele af Asien, men hundrede kilopascal læses mindre naturligt end én bar, og vanen har vist sig stærkere end anbefalingen.
Én bar svarer til 100 000 pascal, 100 kilopascal, 1000 millibar eller cirka 14,5 pund pr. kvadrattomme.
Terapascalen er en trykenhed på tusind gigapascal, skrevet TPa. Det er ti millioner bar. Intet af det, ingeniører bygger, arbejder ved dette tryk, og enheden hører i stedet hjemme i to helt forskellige hjørner af videnskaben: stivheden hos de stærkeste kendte materialer og de store planeters indre.
Kulstoffets nanostrukturer satte den på landkortet. Et enkeltvægget kulstofnanorør har et elasticitetsmodul nær én terapascal, og et ark grafen det samme, hvilket gør dem til de stiveste materialer, der nogensinde er målt i forhold til deres vægt. Diamanten, længe målestokken, ligger på 1,2 terapascal. De tre tal er grunden til, at enheden overhovedet optræder i materialelæren.
Stivhed på dette niveau er ikke det samme som styrke. Et nanorør modsætter sig strækning voldsomt, men en virkelig fiber lavet af mange af dem svigter ved en langt lavere spænding, fordi rørene glider forbi hinanden. At forveksle et modul på én terapascal med en brudstyrke på én terapascal hører til de mest almindelige fejl i populære fremstillinger af disse materialer.
Planeternes indre når virkelige terapascaltryk. Jupiters midte skønnes til tre eller fire terapascal, og kernerne i større gasgiganter derudover. Under sådanne vilkår opfører brint sig som et metal, og det er dette, der frembringer planetens magnetfelt, så enheden beskriver en tilstand af stof og ikke en last på en konstruktion.
Laboratorier når den nu kortvarigt. Laserdrevet chokkompression og pulserede magnetmetoder driver prøver ind i terapascalområdet i nanosekunder ad gangen, længe nok til at registrere, hvordan et materiales tæthed og struktur svarer. De forsøg er det eneste direkte belæg, der findes om stof under forholdene inde i kæmpeplaneter.
Som størrelsesorden er én terapascal ti millioner gange lufttrykket og omkring tre gange trykket i jordens midte. Tallet ophører med at være noget, et menneske kan mærke, og bliver en beskrivelse af, hvad atomer gør, når de presses så tæt sammen, at deres kemi ændrer sig.
Én terapascal svarer til 1 000 000 000 000 pascal, 1000 gigapascal, 10 000 000 bar eller cirka 145 millioner pund pr. kvadrattomme.