| Astronomiske enheder (au) | Miles (mi) |
|---|---|
| 1 Astronomisk enhed | 92955807.273 mi |
| 2 Astronomiske enheder | 185911614.546 mi |
| 3 Astronomiske enheder | 278867421.819 mi |
| 4 Astronomiske enheder | 371823229.092 mi |
| 5 Astronomiske enheder | 464779036.365 mi |
| 10 Astronomiske enheder | 929558072.73 mi |
| 20 Astronomiske enheder | 1859116145.46 mi |
| 25 Astronomiske enheder | 2323895181.83 mi |
| 50 Astronomiske enheder | 4647790363.65 mi |
| 100 Astronomiske enheder | 9295580727.3 mi |
| Reference | Astronomiske enheder (au) | Miles (mi) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 1.98532 × 10-12 au | 0.000184547 mi |
| Average adult human height | 1.13638 × 10-11 au | 0.00105633 mi |
| A football pitch (length) | 7.01882 × 10-10 au | 0.065244 mi |
| A marathon | 0.000000282056 au | 26.2188 mi |
| Height of Mount Everest | 0.0000000591519 au | 5.49851 mi |
Den astronomiske enhed er en længde, der svarer til nøjagtig 149.597.870.700 meter, altså næsten 150 millioner kilometer. Symbolet er au. Den svarer omtrent til middelafstanden mellem Jorden og Solen og er standardmålet for afstande inden for solsystemet.
Enheden blev oprindelig defineret ved det baneforhold frem for ved et fast tal. Tidligere definitioner knyttede den til egenskaberne hos et tænkt legeme i bane om Solen, hvilket betød, at værdien afhang af gravitationskonstanten og måtte revideres, efterhånden som målingerne blev bedre. Den Internationale Astronomiske Union brød den afhængighed i 2012 ved at fastsætte den astronomiske enhed som et nøjagtigt antal meter. Ændringen forenklede beregningerne og fjernede en ulempe: en enhed, hvis længde flyttede sig, hver gang en fysisk konstant blev forfinet.
At bestemme dens værdi var et af observationsastronomiens store problemer. Venuspassager foran solskiven, iagttaget fra vidt adskilte steder på Jorden, gjorde det muligt at triangulere afstanden. Der blev udrustet ekspeditioner til passagerne i 1761, 1769, 1874 og 1882, og James Cooks første stillehavsrejse blev tilrettelagt omkring begivenheden i 1769. Radarafstandsmåling til Venus i 1960-erne fastlagde til sidst tallet langt mere præcist end nogen optisk metode.
Enheden gør solsystemets afstande læsbare. Merkur kredser i 0,39 au, Mars i 1,52 au, Jupiter i 5,2 au og Neptun i 30,1 au. Kuiperbæltet strækker sig ud til omkring 50 au. Voyager 1, det fjerneste menneskeskabte objekt, har passeret 165 au. Lyset er cirka 499 sekunder om en astronomisk enhed, så Solen ligger lidt over otte lysminutter borte.
Uden for solsystemet bliver enheden uhåndterlig, og astronomer går over til lysår og parsec. En parsec er 206.265 au.
Rumsondenavigation forudsætter, at enheden er nøjagtig og ikke tilnærmet. Baner til de ydre planeter beregnes over afstande på snesevis af astronomiske enheder, og en fejl i selve enhedens længde ville forplante sig til enhver positionsberegning. At værdien blev fastsat i 2012, fjernede den kilde til afdrift fra de efemerider, der bruges til missionsplanlægning.
En astronomisk enhed svarer til 149.597.870,7 kilometer eller cirka 92,956 millioner engelske mil.
Den engelske mil er en længdeenhed, der svarer til 5280 fod, 1760 yard eller nøjagtig 1609,344 meter. Symbolet er mi. Den er den vigtigste enhed for vejafstande i USA og Storbritannien.
Navnet kommer af latinsk mille passus, tusind skridt, hvor et skridt talte to trin. Den enhed målte omkring 1479 meter, mærkbart mindre end nutidens mil. Den engelske mil voksede til sin nuværende længde, fordi den blev afstemt med furlongen, et ældre landbrugsmål. For at milen kunne rumme otte furlong krævedes 5280 fod, og parlamentet fastsatte det tal ved lov i 1593. Derfor kaldes enheden undertiden statute mile for at skelne den fra andre historiske mil.
Sådanne varianter var talrige. Den skotske mil, den irske mil og forskellige tyske og nordiske mil afveg alle fra hinanden, nogle betydeligt. Den svenske mil, der stadig bruges i dagligsproget, er ti kilometer.
Vejskilte, hastighedsgrænser og kilometertællere bruger milen i USA, Storbritannien, Liberia og Myanmar, og hastigheder angives i miles i timen. Storbritanniens holdning er bevidst blandet: afstande og hastigheder er britiske, mens de fleste andre officielle mål er metriske, en ordning der har overlevet gentagne forslag om ændring.
Atletikken beholder milen som den eneste ikke-metriske distance med fortsat international status. Verdensrekorder godkendes på den engelske mil ved siden af de metriske distancer, i høj grad på grund af den historiske vægt af firemintersgrænsen, som Roger Bannister brød i 1954. Den nuværende rekord ligger under 3 minutter og 44 sekunder.
Brændstofforbrug i USA udtrykkes som miles pr. gallon, og luftfart og søfart bruger den særskilte sømil, der med 1852 meter er længere og har en anden oprindelse.
De Forenede Staters kort er tegnet på den. Den statslige landmåling, påbegyndt i 1785, delte de vestlige områder i townships på seks engelske mil i kvadrat, hver med seksogtredive sektioner på en kvadratmil, og hver sektion på 640 acre faldt rent i fjerdedele og fjerdedeles fjerdedele. Vejene fulgte sektionslinjerne, hvilket er grunden til, at så stor en del af det amerikanske Midtvesten er et gitter af lige veje en mil fra hinanden, og til at gårde der beskrives i fjerdedels sektioner i stedet for i acre. Den, der flyver over Iowa eller Kansas, ser milen tegnet over et helt landskab, to århundreder efter at landmålerne lagde den ud.
En engelsk mil svarer til 1760 yard, 5280 fod, 8 furlong eller 1609,344 meter. Et fem kilometer langt løb er cirka 3,107 engelske mil.