Omregning fra 3 Nautiske leagues til Millimeter

Information om Nautisk league (nlea)

Den nautiske league er en længdeenhed, der svarer til tre sømil, altså nøjagtig 5556 meter. Den er omkring 728 meter længere end landleaguen, fordi den bygger på sømilen på 1852 meter og ikke på den engelske mil.

Enheden hører hjemme i en tid, hvor den var det praktiske mål for kystjurisdiktion. Kanonskudsreglen, der blev formuleret i 1600- og 1700-tallet, gik ud på, at en stats myndighed rakte så langt, som den kunne forsvares fra land, en afstand der efter sædvane blev sat til tre sømil. Den afstand blev normen for søterritoriet og blev udtrykt som en sø-league. Derfor angiver mange ældre traktater og love søgrænser i leagues.

Tremilsgrænsen holdt i århundreder, før den smuldrede i løbet af 1900-tallet. Staterne gjorde efterhånden krav på bredere farvande, og De Forenede Nationers havretskonvention afgjorde sagen i 1982 ved at fastsætte et søterritorium på tolv sømil og en eksklusiv økonomisk zone på to hundrede. Begge tal er angivet i sømil og ikke i leagues, og den ældre enhed gik ud af juridisk brug.

Søkort og sejladsbeskrivelser fra sejlskibenes tid brugte leaguen rutinemæssigt til at angive afstande til havs og sigtbarheden af landkendinger. At læse disse kilder korrekt kræver, at man ved, hvilken league der menes, eftersom det samme ord kunne betyde en landleague, en sø-league eller en spansk eller portugisisk variant, og forskellene er store nok til at betyde noget, når en historisk position skal rekonstrueres.

I dag har enheden ingen navigatorisk rolle. Søkort er inddelt i sømil, og afstande til søs angives på samme måde. Den nautiske league optræder kun i historiske og juridiske tekster.

Enheden ligger desuden bag et velkendt tal i sigtberegninger. Fra en højde på omkring tre meter over havet ligger horisonten cirka en nautisk league borte, hvilket er grunden til, at tremilsgrænsen omtrentligt svarede både til, hvad en udkig kunne se, og til, hvad en kanon kunne nå.

En nautisk league svarer til 3 sømil, 5556 meter, 5,556 kilometer eller cirka 3,452 engelske mil.

Information om Millimeter (mm)

Millimeteren er en tusindedel af en meter og skrives mm. Det er den mindste streg på de fleste linealer og målebånd, hvilket gør den til den praktiske nedre grænse for dagligdags måling i lande, der bruger metersystemet.

Teknisk tegning har så godt som overalt lagt sig fast på millimeteren. Maskintegninger angiver mål i millimeter som standard, oftest uden overhovedet at skrive enheden, fordi konventionen er underforstået. Dermed undgår man de decimaltegn, centimeter ville medføre, og de store tal, mikrometer ville kræve. En del på 45,5 mm er lettere at læse og sværere at misforstå end en på 4,55 cm eller 45500 µm.

Meteorologien bruger millimeteren til nedbør. En aflæsning på 25 mm betyder, at regnen ville stå 25 millimeter dybt på en plan flade uden afløb, hvilket svarer til 25 liter pr. kvadratmeter. Sne angives normalt som dybde i centimeter og særskilt som vandmængde i millimeter.

Lægevidenskaben bruger enheden til tumorstørrelser, sårmåling og målene på anatomiske strukturer ved billeddiagnostik. Brilleordinationer angiver pupilafstanden i millimeter. Blodtryk beholder den ældre enhed millimeter kviksølv, hvis navn bevarer højden af en kviksølvsøjle.

Papir, plade og glas angives med tykkelse i millimeter. Et almindeligt kontorpapir er omkring 0,1 mm tykt. Vinduesglas i boliger er typisk 4 mm. Kalibre for våben og ammunition angives ofte i millimeter, som 9 mm.

Også befæstelsesdele følger enheden tæt. Metriske skruer og bolte betegnes med deres nominelle diameter i millimeter, så en M8-bolt har et otte millimeters gevind. Nøgle- og topstørrelser mærkes på samme måde, målt over hovedets plane sider. Derfor rummer et metrisk værktøjssæt en ubrudt række af størrelser i stedet for de tommebrøker, et britisk sæt bygger på.

Lægevidenskaben måler tryk med den lige så vel som afstand. Blodtrykket angives i millimeter kviksølv, højden af den kviksølvsøjle trykket ville bære, så en sund værdi på 120 over 80 henviser til to længder og ikke direkte til nogen kraft. Aftalen stammer fra kviksølvmanometeret og har overlevet ethvert instrument, der afløste det, for tallene er fortrolige for enhver nulevende kliniker. Samme enhed måler øjets indre tryk, det centrale venetryk og blodgassernes partialtryk, og i vakuumarbejde optræder den som torr, hvilket er en millimeter kviksølv under et andet navn.

En millimeter svarer til 1000 mikrometer, 0,1 centimeter eller 0,001 meter. Det er cirka 0,03937 tomme, så 25,4 millimeter giver præcis en tomme.