Omregning fra 3 Nautiske leagues til Decimeter

Information om Nautisk league (nlea)

Den nautiske league er en længdeenhed, der svarer til tre sømil, altså nøjagtig 5556 meter. Den er omkring 728 meter længere end landleaguen, fordi den bygger på sømilen på 1852 meter og ikke på den engelske mil.

Enheden hører hjemme i en tid, hvor den var det praktiske mål for kystjurisdiktion. Kanonskudsreglen, der blev formuleret i 1600- og 1700-tallet, gik ud på, at en stats myndighed rakte så langt, som den kunne forsvares fra land, en afstand der efter sædvane blev sat til tre sømil. Den afstand blev normen for søterritoriet og blev udtrykt som en sø-league. Derfor angiver mange ældre traktater og love søgrænser i leagues.

Tremilsgrænsen holdt i århundreder, før den smuldrede i løbet af 1900-tallet. Staterne gjorde efterhånden krav på bredere farvande, og De Forenede Nationers havretskonvention afgjorde sagen i 1982 ved at fastsætte et søterritorium på tolv sømil og en eksklusiv økonomisk zone på to hundrede. Begge tal er angivet i sømil og ikke i leagues, og den ældre enhed gik ud af juridisk brug.

Søkort og sejladsbeskrivelser fra sejlskibenes tid brugte leaguen rutinemæssigt til at angive afstande til havs og sigtbarheden af landkendinger. At læse disse kilder korrekt kræver, at man ved, hvilken league der menes, eftersom det samme ord kunne betyde en landleague, en sø-league eller en spansk eller portugisisk variant, og forskellene er store nok til at betyde noget, når en historisk position skal rekonstrueres.

I dag har enheden ingen navigatorisk rolle. Søkort er inddelt i sømil, og afstande til søs angives på samme måde. Den nautiske league optræder kun i historiske og juridiske tekster.

Enheden ligger desuden bag et velkendt tal i sigtberegninger. Fra en højde på omkring tre meter over havet ligger horisonten cirka en nautisk league borte, hvilket er grunden til, at tremilsgrænsen omtrentligt svarede både til, hvad en udkig kunne se, og til, hvad en kanon kunne nå.

En nautisk league svarer til 3 sømil, 5556 meter, 5,556 kilometer eller cirka 3,452 engelske mil.

Information om Decimeter (dm)

Decimeteren er en tiendedel af en meter og skrives dm. Det er en fuldt gyldig SI-enhed dannet med forstavelsen deci, men den hører til de mindst brugte trin på den metriske stige. De fleste går direkte fra centimeter til meter og springer mellemtrinnet helt over.

Grunden er praktisk snarere end teknisk. En længde på 3 dm udtrykkes mere naturligt som 30 cm eller 0,3 m, og ingen af formerne får læseren til at standse op. Enheder overlever, når de besvarer et spørgsmål, som ingen naboenhed besvarer lige så godt, og det gør decimeteren sjældent.

En afledt form udgør dog en slående undtagelse. Kubikdecimeteren, dm³, er nøjagtig en liter, fordi en terning med 10 cm sider rummer netop det rumfang. Sammenhængen er grundlaget for metersystemets rumfangsenheder og var tilsigtet: literen blev i 1795 defineret som rumfanget af en kubikdecimeter. Enheden optræder derfor hele tiden i kemien, hvor koncentration angives i mol pr. kubikdecimeter, skrevet mol/dm³. Kemiundervisning i gymnasiet og på universitetet bruger rutinemæssigt denne skrivemåde, selv om den samme størrelse kunne skrives som mol pr. liter.

Kvadratdecimeteren bruges lejlighedsvis til små arealer, især ved materialeprøvning og i visse europæiske tekniske standarder for belægninger og overfladebehandling.

Uden for disse nicher optræder decimeteren mest i undervisningen, hvor hele rækken af forstavelser gennemgås, og i omregningstabeller. Nogle lande har tidligere brugt den til skostørrelser og til måling af tekstiler.

Akvariers og tankes rumfang viser den samme sammenhæng i praksis. En tank på fem gange tre gange fire decimeter rummer tres kubikdecimeter, altså tres liter, og regnestykket kan udføres uden omregningsfaktorer. Det er netop den praktiske fordel, metersystemet skulle give, og decimeteren er den længde, hvor rumfang i liter og længde i hele enheder passer sammen mest elegant.

Skandinavien er undtagelsen fra denne almindelige forsømmelse. De, der taler svensk, norsk og dansk, bruger decimeteren i almindelig samtale og angiver størrelsen på en fisk, en hylde eller et snefald i decimeter, hvor en fransk- eller tysktalende ville sige titals centimeter. Skolerne der lærer den fra sig side om side med centimeteren og meteren i stedet for at springe den over, og linealer er inddelt derefter. Vanen minder om, at hvilke præfikser der føles naturlige, er et spørgsmål om skik og ikke om logik: enhedssystemet byder hele stigen, og hvert sprogfællesskab har stilfærdigt sat sig på de trin, det finder bekvemme.

En decimeter svarer til 10 centimeter, 100 millimeter eller 0,1 meter. Det er cirka 3,937 tomme, lidt under fire tommer.