Omregning fra 3 Millimeter til Dekameter

Information om Millimeter (mm)

Millimeteren er en tusindedel af en meter og skrives mm. Det er den mindste streg på de fleste linealer og målebånd, hvilket gør den til den praktiske nedre grænse for dagligdags måling i lande, der bruger metersystemet.

Teknisk tegning har så godt som overalt lagt sig fast på millimeteren. Maskintegninger angiver mål i millimeter som standard, oftest uden overhovedet at skrive enheden, fordi konventionen er underforstået. Dermed undgår man de decimaltegn, centimeter ville medføre, og de store tal, mikrometer ville kræve. En del på 45,5 mm er lettere at læse og sværere at misforstå end en på 4,55 cm eller 45500 µm.

Meteorologien bruger millimeteren til nedbør. En aflæsning på 25 mm betyder, at regnen ville stå 25 millimeter dybt på en plan flade uden afløb, hvilket svarer til 25 liter pr. kvadratmeter. Sne angives normalt som dybde i centimeter og særskilt som vandmængde i millimeter.

Lægevidenskaben bruger enheden til tumorstørrelser, sårmåling og målene på anatomiske strukturer ved billeddiagnostik. Brilleordinationer angiver pupilafstanden i millimeter. Blodtryk beholder den ældre enhed millimeter kviksølv, hvis navn bevarer højden af en kviksølvsøjle.

Papir, plade og glas angives med tykkelse i millimeter. Et almindeligt kontorpapir er omkring 0,1 mm tykt. Vinduesglas i boliger er typisk 4 mm. Kalibre for våben og ammunition angives ofte i millimeter, som 9 mm.

Også befæstelsesdele følger enheden tæt. Metriske skruer og bolte betegnes med deres nominelle diameter i millimeter, så en M8-bolt har et otte millimeters gevind. Nøgle- og topstørrelser mærkes på samme måde, målt over hovedets plane sider. Derfor rummer et metrisk værktøjssæt en ubrudt række af størrelser i stedet for de tommebrøker, et britisk sæt bygger på.

Lægevidenskaben måler tryk med den lige så vel som afstand. Blodtrykket angives i millimeter kviksølv, højden af den kviksølvsøjle trykket ville bære, så en sund værdi på 120 over 80 henviser til to længder og ikke direkte til nogen kraft. Aftalen stammer fra kviksølvmanometeret og har overlevet ethvert instrument, der afløste det, for tallene er fortrolige for enhver nulevende kliniker. Samme enhed måler øjets indre tryk, det centrale venetryk og blodgassernes partialtryk, og i vakuumarbejde optræder den som torr, hvilket er en millimeter kviksølv under et andet navn.

En millimeter svarer til 1000 mikrometer, 0,1 centimeter eller 0,001 meter. Det er cirka 0,03937 tomme, så 25,4 millimeter giver præcis en tomme.

Information om Dekameter (dam)

Dekameteren er ti meter og skrives dam. Det er en gyldig SI-enhed dannet med forstavelsen deka, men ligesom decimeteren bruges den sjældent. Deka er den eneste multiplumforstavelse i SI, hvis symbol består af to bogstaver, hvilket gør den lidt besværlig at skrive og kan have bidraget til, at den er blevet forbigået.

Stavemåden varierer. Dekameter er den internationale form; i visse amerikanske tekster skrives dekameter, og i ældre materiale ses undertiden symbolet dkm, selv om dam er den form, BIPM anerkender. Ligheden mellem dam og forkortelsen for decimeter har givet anledning til forveksling, og nogle standardiseringsorganer fraråder enheden alene af den grund.

Hvor den trods alt bruges, er det mest inden for landmåling, skovbrug og agronomi. Markmål, planteafstande og træhøjder ligger bekvemt i størrelsesordenen få dekameter. Enkelte europæiske matrikelregistre bruger enheden. Den optræder også i specifikationer for kabler og slanger, der leveres i timeterslængder.

Den afledte arealenhed er bedre kendt end længdeenheden. En kvadratdekameter er 100 kvadratmeter, altså nøjagtig en ar. Aren bruges i sig selv kun lidt, men dens hundredfoldige multiplum, hektaren, er standardmålet for landareal i det meste af verden. En hektar er 100 ar eller 10.000 kvadratmeter og kan lige så godt beskrives som en kvadrathektometer.

I praksis udtrykker de fleste ti meter ganske enkelt som ti meter, eller som 0,01 kilometer, når man arbejder i større skala. Dekameteren forstås bedst som en formelt korrekt enhed, som dagligdagens sprogbrug er gået uden om.

Størrelsen optræder alligevel i en dagligdags sammenhæng uden at blive nævnt ved navn. Banelængder i svømmehaller, afsnit på løbebaner og afstanden mellem gadelamper fastsættes ofte i multipla af ti meter. Planlægningsdokumenter, der angiver grundbredder eller bygningers afstand til vejskel, arbejder ofte i samme net. Størrelsen er nyttig; det er kun ordet, der er gået af brug.

Dens kvadrat er klaret sig bedre end længden selv. Aren, hundrede kvadratmeter, er kvadratdekameteren under et andet navn, og selv om aren i dag er sjælden, styrer dens hundredfold hektaren jordmålingen i næsten hele verden. Samme mønster ses i dekaren på tusind kvadratmeter, den gængse enhed for agerjord i Tyrkiet, Grækenland, Norge og dele af Balkan, hvilket ganske enkelt er ti ar. Dekameteren overlever altså først og fremmest ved arv: ingen angiver et markskel i dekameter, men en stor del af verdens jord købes og sælges i enheder bygget af den.

En dekameter svarer til 10 meter, 1000 centimeter eller 0,01 kilometer. Det er omkring 32,8084 fod.