| Milligram (mg) | Mikrogram (μg) |
|---|---|
| 1 Milligram | 1000 μg |
| 2 Milligram | 2000 μg |
| 3 Milligram | 3000 μg |
| 4 Milligram | 4000 μg |
| 5 Milligram | 5000 μg |
| 10 Milligram | 10000 μg |
| 20 Milligram | 20000 μg |
| 25 Milligram | 25000 μg |
| 50 Milligram | 50000 μg |
| 100 Milligram | 100000 μg |
| Reference | Milligram (mg) | Mikrogram (μg) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (80 gsm) | 5000 mg | 5000000 μg |
| One litre of water | 1000000 mg | 1 × 109 μg |
| Average adult human | 70000000 mg | 7 × 1010 μg |
| A small car | 1.4 × 109 mg | 1.4 × 1012 μg |
Milligrammet er en masseenhed, der svarer til en tusindedel gram eller en milliontedel kilogram. Dets symbol er mg. Det er den mindste masse, de fleste kender ved navn, og den, der står trykt på næsten enhver medicinæske og næringsdeklaration.
Farmacien er bygget på det. Tabletstyrker angives i milligram stort set overalt, fra en paracetamoltablet på 500 mg til en dosis på 5 mg af et hjertelægemiddel, og dosering efter kropsvægt skrives i milligram pr. kilogram. Enheden passer til opgaven, fordi det terapeutiske interval for de fleste perorale lægemidler ligger mellem et og tusind milligram, så doser kan angives som hele tal uden præfikser og decimaler.
Næringsdeklarationer bruger det til mineralerne og til alt, der findes i mængder, som er for små til gram. Natrium, calcium, kalium, magnesium, jern og C-vitamin står i milligram, og det samme gør kolesterol. Koffeinindholdet skrives på samme måde: en stærk kop kaffe indeholder omkring 100 mg, og i flere lande kræver myndighederne en advarsel på energidrikke over 150 mg pr. liter.
I laboratoriet er milligrammet det bekvemme arbejdsområde for en analysevægt, der typisk viser tiendedele milligram og falder til ro på få sekunder. Under det bliver vejning en øvelse i at beherske træk, statisk elektricitet og operatørens egen kropsvarme, og derfor tilberedes mængder under et milligram som regel ved at opløse en større afvejet masse og udtage en alikvot i stedet for at veje direkte.
Retten og folkesundheden låner det, hver gang en grænse skal kunne håndhæves. Spirituskørsel bestemmes i store dele af Europa som 50 milligram alkohol pr. 100 milliliter blod, og i Det Forenede Kongerige som 80; fødevareforskrifter begrænser natrium, tilsætningsstoffer og forureninger i milligram pr. kilogram; og køretøjers udstødningskrav skrives i milligram pr. kilometer for partikler og kvælstofilter. I hvert tilfælde må tallet være lille nok til at betyde noget biologisk og stort nok til at måles sikkert i et almindeligt prøvelaboratorium, og der ligger milligrammet netop. En kop kaffe bærer omkring 100 milligram koffein, et nyttigt holdepunkt for hele skalaen.
Et milligram svarer til 0,001 gram, ettusinde mikrogram og en milliontedel kilogram.
Mikrogrammet er en masseenhed, der svarer til en milliontedel gram eller en tusindedel milligram. Det officielle symbol er µg, skrevet med det græske bogstav my.
I sundhedsvæsenet er det symbol en kendt risiko. Håndskrevet læses µg let som mg, en fejl på tusind gange, og forvekslingen har kostet patienter livet. Sikkerhedsorganer som Institute for Safe Medication Practices anbefaler derfor, at der skrives mcg på recepter og etiketter, og de fleste hospitalssystemer kræver det nu. Forkortelsen hører ikke til SI og ville være forkert i en videnskabelig artikel, men på en medicinliste er den det sikreste valg.
Mikronæringsstofferne lever på denne skala. Vitamin B12, folat, jod, selen, biotin og K-vitamin doseres i mikrogram, og de daglige behov spænder fra få mikrogram til nogle hundrede. D-vitamin angives enten i mikrogram eller i internationale enheder, hvor et mikrogram svarer til fyrre IE, en dobbelt konvention, der skaber vedvarende forvirring på kosttilskudsetiketter. Også stærkt virkende lægemidler bruger enheden: fentanyl, levothyroxin, digoxin og de fleste hormonelle præventionsmidler doseres i mikrogram frem for milligram.
Rapporteringen om luftkvalitet har gjort mikrogrammet velkendt for offentligheden. Fine partikler måles i mikrogram pr. kubikmeter, og Verdenssundhedsorganisationens retningslinje for årlig eksponering for PM2,5 er fem mikrogram pr. kubikmeter. Grænseværdier for nitrogendioxid, svovldioxid og ozon skrives på samme måde, så tallet i en nyhed om forurening er næsten altid et antal mikrogram i en kubikmeter luft.
Toksikologien arbejder her, fordi både virkning og fare vokser med dosen. Digoxin ordineres i nogle hundrede mikrogram i døgnet og bliver farligt kort derover, skjoldbruskkirtelhormon udleveres i trin på 25 mikrogram, og opioidet fentanyl virker i doser på titals mikrogram, hvilket er grunden til, at ulovligt blandede pulvere med det så ofte er dødelige. Den analytiske kemi møder enheden fra den anden side: nutidige instrumenter påviser sprøjtemidler, metaller og lægemidler i vand ved indhold på mikrogram pr. liter, og grænseværdierne skrives på det niveau. Et mikrogram er usynligt, vejer mindre end et støvkorn, og er alligevel den naturlige enhed både for den dosis, der helbreder, og den, der dræber.
Et mikrogram svarer til 0,001 milligram, en milliontedel gram og ettusinde nanogram.