| Milligram (mg) | Kilogram (kg) |
|---|---|
| 1 Milligram | 0.000001 kg |
| 2 Milligram | 0.000002 kg |
| 3 Milligram | 0.000003 kg |
| 4 Milligram | 0.000004 kg |
| 5 Milligram | 0.000005 kg |
| 10 Milligram | 0.00001 kg |
| 20 Milligram | 0.00002 kg |
| 25 Milligram | 0.000025 kg |
| 50 Milligram | 0.00005 kg |
| 100 Milligram | 0.0001 kg |
| Reference | Milligram (mg) | Kilogram (kg) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (80 gsm) | 5000 mg | 0.005 kg |
| One litre of water | 1000000 mg | 1 kg |
| Average adult human | 70000000 mg | 70 kg |
| A small car | 1.4 × 109 mg | 1400 kg |
Milligrammet er en masseenhed, der svarer til en tusindedel gram eller en milliontedel kilogram. Dets symbol er mg. Det er den mindste masse, de fleste kender ved navn, og den, der står trykt på næsten enhver medicinæske og næringsdeklaration.
Farmacien er bygget på det. Tabletstyrker angives i milligram stort set overalt, fra en paracetamoltablet på 500 mg til en dosis på 5 mg af et hjertelægemiddel, og dosering efter kropsvægt skrives i milligram pr. kilogram. Enheden passer til opgaven, fordi det terapeutiske interval for de fleste perorale lægemidler ligger mellem et og tusind milligram, så doser kan angives som hele tal uden præfikser og decimaler.
Næringsdeklarationer bruger det til mineralerne og til alt, der findes i mængder, som er for små til gram. Natrium, calcium, kalium, magnesium, jern og C-vitamin står i milligram, og det samme gør kolesterol. Koffeinindholdet skrives på samme måde: en stærk kop kaffe indeholder omkring 100 mg, og i flere lande kræver myndighederne en advarsel på energidrikke over 150 mg pr. liter.
I laboratoriet er milligrammet det bekvemme arbejdsområde for en analysevægt, der typisk viser tiendedele milligram og falder til ro på få sekunder. Under det bliver vejning en øvelse i at beherske træk, statisk elektricitet og operatørens egen kropsvarme, og derfor tilberedes mængder under et milligram som regel ved at opløse en større afvejet masse og udtage en alikvot i stedet for at veje direkte.
Retten og folkesundheden låner det, hver gang en grænse skal kunne håndhæves. Spirituskørsel bestemmes i store dele af Europa som 50 milligram alkohol pr. 100 milliliter blod, og i Det Forenede Kongerige som 80; fødevareforskrifter begrænser natrium, tilsætningsstoffer og forureninger i milligram pr. kilogram; og køretøjers udstødningskrav skrives i milligram pr. kilometer for partikler og kvælstofilter. I hvert tilfælde må tallet være lille nok til at betyde noget biologisk og stort nok til at måles sikkert i et almindeligt prøvelaboratorium, og der ligger milligrammet netop. En kop kaffe bærer omkring 100 milligram koffein, et nyttigt holdepunkt for hele skalaen.
Et milligram svarer til 0,001 gram, ettusinde mikrogram og en milliontedel kilogram.
Kilogrammet er massens basisenhed i Det Internationale Enhedssystem. Dets symbol er kg. Det er den eneste basisenhed, hvis navn bærer et præfiks, en arv fra det tidlige metersystem, som aldrig er blevet ryddet op.
I mere end et århundrede var kilogrammet defineret ved en enkelt genstand: en cylinder af platin og iridium opbevaret på Det Internationale Bureau for Mål og Vægt i Sèvres uden for Paris. Fyrre officielle kopier blev fordelt til medlemsstaterne og sammenlignet med prototypen med lange mellemrum. Sammenligningerne afslørede en langsom afvigelse på adskillige tiere af mikrogram mellem prototypen og kopierne over hundrede år, uden at det kunne afgøres, hvilken der havde ændret sig. En enhed, der kun kunne defineres ved en genstand, ingen kunne efterprøve, var pinlig for et system bygget på reproducerbarhed.
Omdefineringen trådte i kraft den 20. maj 2019. Kilogrammet fastlægges nu ved at give Plancks konstant en eksakt værdi, 6,62607015 gange ti opløftet til minus fireogtredive joulesekunder, hvilket binder massen til tid og længde gennem kvantemekanikken. I praksis sker realiseringen med en Kibble-vægt, der vejer en masse op mod en elektromagnetisk kraft, hvis størrelse kendes i elektriske termer, eller ved at tælle atomerne i en næsten perfekt siliciumkugle. Ethvert veludstyret laboratorium kan i dag realisere enheden selv.
Hverdagen berøres ikke af noget af dette. Kropsvægt, indkøb, bagagegrænser, fragt og massesiden i næsten enhver ingeniørberegning angives i kilogram, og den internationale prototype ligger fortsat i sit boks som en historisk genstand snarere end som en definition.
At virkeliggøre den nye bestemmelse kræver et instrument i stedet for en genstand. En Kibblevægt holder en masse mod en elektromagnetisk kraft, hvis værdi følger af Plancks konstant, og sammenligner således mekanisk og elektrisk effekt direkte, og en anden metode tæller atomerne i en næsten fuldkommen kugle af silicium-28, hvis diameter og gitterafstand kendes til nogle få dele på en milliard. De to veje stemmer inden for en snes mikrogram pr. kilogram, og ethvert laboratorium, der bygger en, kan i dag fremstille sin egen primærnormal. Det er den praktiske gevinst ved ændringen: masse behøver ikke længere føres tilbage til én enkelt cylinder i et boksrum, og intet uheld med den kan rykke enheden.
Et kilogram svarer til 1000 gram, omkring 2,20462 pund eller cirka 35,274 ounce.