| Long tons (t) | Mikrogram (μg) |
|---|---|
| 1 Long ton | 1016046908800 μg |
| 2 Long tons | 2032093817600 μg |
| 3 Long tons | 3048140726400 μg |
| 4 Long tons | 4064187635200 μg |
| 5 Long tons | 5080234544000 μg |
| 10 Long tons | 10160469088000 μg |
| 20 Long tons | 20320938176000 μg |
| 25 Long tons | 25401172720000 μg |
| 50 Long tons | 50802345440000 μg |
| 100 Long tons | 101604690880000 μg |
| Reference | Long tons (t) | Mikrogram (μg) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (80 gsm) | 0.00000492103 t | 5000000 μg |
| One litre of water | 0.000984207 t | 1 × 109 μg |
| Average adult human | 0.0688945 t | 7 × 1010 μg |
| A small car | 1.37789 t | 1.4 × 1012 μg |
Long ton er en masseenhed, der svarer til 2240 pund, eller omkring 1016,047 kilogram. Det er det britiske imperiesystems ton, undertiden kaldet imperieton eller bruttoton, og det ligger inden for halvanden procent fra det metriske ton, hvilket både er bekvemt og en vedvarende fejlkilde.
Tre ton kappes om det samme ord. Long ton er 2240 pund, short ton eller det amerikanske ton er 2000 pund, og det metriske ton er 1000 kilogram, omkring 2204,6 pund. Long ton og det metriske ton afviger med cirka seksten kilogram, for lidt til at ses i et groft skøn og nok til at betyde noget over en skibslast. Kontrakter, tolddeklarationer og råvarenoteringer navngiver derfor tonnet udtrykkeligt i stedet for at stole på sammenhængen.
Dens opbygning følger resten af imperiesystemet: tyve hundredweight à 112 pund. Derfra kommer de 2240, og det gør long ton til den naturlige top på en kæde fra pund over stone og hundredweight til ton, hvor hvert trin er et helt antal af det foregående.
Britisk søfart, minedrift og stålindustri brugte det i langt over et århundrede, og det lever videre i visse maritime sammenhænge og i ældre teknisk litteratur. Krigsskibes deplacement angives stadig ofte i long ton, og derfor kan offentliggjorte tal for historiske skibe afvige et par procent alt efter, hvilket ton kilden har brugt.
Søfarten forvirrer ordet yderligere ved at bruge ton om ting, der slet ikke er masser. Et registerton er hundrede kubikfod lukket rum og bruges til at måle et skib til havneafgifter; et fragtton kan være masse eller rumfang, alt efter hvad der giver den højeste afgift; og deplacementet, det tal hvormed orlogsskibe beskrives, er massen af det vand, et skrog fortrænger, historisk angivet i langton. At læse et skibs oplysninger betyder derfor at kontrollere, hvilket ton der menes, før noget sammenlignes. Dødvægten, altså last, brændstof og forsyninger, er en masse og angives i dag i metriske ton, men ældre registre angiver den i langton.
Et long ton svarer til 2240 pund, cirka 1016,047 kilogram eller 1,12 short ton.
Mikrogrammet er en masseenhed, der svarer til en milliontedel gram eller en tusindedel milligram. Det officielle symbol er µg, skrevet med det græske bogstav my.
I sundhedsvæsenet er det symbol en kendt risiko. Håndskrevet læses µg let som mg, en fejl på tusind gange, og forvekslingen har kostet patienter livet. Sikkerhedsorganer som Institute for Safe Medication Practices anbefaler derfor, at der skrives mcg på recepter og etiketter, og de fleste hospitalssystemer kræver det nu. Forkortelsen hører ikke til SI og ville være forkert i en videnskabelig artikel, men på en medicinliste er den det sikreste valg.
Mikronæringsstofferne lever på denne skala. Vitamin B12, folat, jod, selen, biotin og K-vitamin doseres i mikrogram, og de daglige behov spænder fra få mikrogram til nogle hundrede. D-vitamin angives enten i mikrogram eller i internationale enheder, hvor et mikrogram svarer til fyrre IE, en dobbelt konvention, der skaber vedvarende forvirring på kosttilskudsetiketter. Også stærkt virkende lægemidler bruger enheden: fentanyl, levothyroxin, digoxin og de fleste hormonelle præventionsmidler doseres i mikrogram frem for milligram.
Rapporteringen om luftkvalitet har gjort mikrogrammet velkendt for offentligheden. Fine partikler måles i mikrogram pr. kubikmeter, og Verdenssundhedsorganisationens retningslinje for årlig eksponering for PM2,5 er fem mikrogram pr. kubikmeter. Grænseværdier for nitrogendioxid, svovldioxid og ozon skrives på samme måde, så tallet i en nyhed om forurening er næsten altid et antal mikrogram i en kubikmeter luft.
Toksikologien arbejder her, fordi både virkning og fare vokser med dosen. Digoxin ordineres i nogle hundrede mikrogram i døgnet og bliver farligt kort derover, skjoldbruskkirtelhormon udleveres i trin på 25 mikrogram, og opioidet fentanyl virker i doser på titals mikrogram, hvilket er grunden til, at ulovligt blandede pulvere med det så ofte er dødelige. Den analytiske kemi møder enheden fra den anden side: nutidige instrumenter påviser sprøjtemidler, metaller og lægemidler i vand ved indhold på mikrogram pr. liter, og grænseværdierne skrives på det niveau. Et mikrogram er usynligt, vejer mindre end et støvkorn, og er alligevel den naturlige enhed både for den dosis, der helbreder, og den, der dræber.
Et mikrogram svarer til 0,001 milligram, en milliontedel gram og ettusinde nanogram.