Omregning fra 3 Long tons til Gram

=

Byt om

Formel til omregning af Long tons (t) til Gram (g)

Mere information

Omregningstabel Long tons til Gram

Long tons (t)Gram (g)
1 Long ton1016046.9088 g
2 Long tons2032093.8176 g
3 Long tons3048140.7264 g
4 Long tons4064187.6352 g
5 Long tons5080234.544 g
10 Long tons10160469.088 g
20 Long tons20320938.176 g
25 Long tons25401172.72 g
50 Long tons50802345.44 g
100 Long tons101604690.88 g

Referenceværdier for masse

ReferenceLong tons (t)Gram (g)
A sheet of A4 paper (80 gsm)0.00000492103 t5 g
One litre of water0.000984207 t1000 g
Average adult human0.0688945 t70000 g
A small car1.37789 t1400000 g

Prøv vores andre enhedsomregnere

LængdeMasseTemperaturEnergiRumfangHastighedTidDataTrykFrekvensDataoverførselshastighedVolumenstrømVinkelAreal

Information om Long ton (t)

Long ton er en masseenhed, der svarer til 2240 pund, eller omkring 1016,047 kilogram. Det er det britiske imperiesystems ton, undertiden kaldet imperieton eller bruttoton, og det ligger inden for halvanden procent fra det metriske ton, hvilket både er bekvemt og en vedvarende fejlkilde.

Tre ton kappes om det samme ord. Long ton er 2240 pund, short ton eller det amerikanske ton er 2000 pund, og det metriske ton er 1000 kilogram, omkring 2204,6 pund. Long ton og det metriske ton afviger med cirka seksten kilogram, for lidt til at ses i et groft skøn og nok til at betyde noget over en skibslast. Kontrakter, tolddeklarationer og råvarenoteringer navngiver derfor tonnet udtrykkeligt i stedet for at stole på sammenhængen.

Dens opbygning følger resten af imperiesystemet: tyve hundredweight à 112 pund. Derfra kommer de 2240, og det gør long ton til den naturlige top på en kæde fra pund over stone og hundredweight til ton, hvor hvert trin er et helt antal af det foregående.

Britisk søfart, minedrift og stålindustri brugte det i langt over et århundrede, og det lever videre i visse maritime sammenhænge og i ældre teknisk litteratur. Krigsskibes deplacement angives stadig ofte i long ton, og derfor kan offentliggjorte tal for historiske skibe afvige et par procent alt efter, hvilket ton kilden har brugt.

Søfarten forvirrer ordet yderligere ved at bruge ton om ting, der slet ikke er masser. Et registerton er hundrede kubikfod lukket rum og bruges til at måle et skib til havneafgifter; et fragtton kan være masse eller rumfang, alt efter hvad der giver den højeste afgift; og deplacementet, det tal hvormed orlogsskibe beskrives, er massen af det vand, et skrog fortrænger, historisk angivet i langton. At læse et skibs oplysninger betyder derfor at kontrollere, hvilket ton der menes, før noget sammenlignes. Dødvægten, altså last, brændstof og forsyninger, er en masse og angives i dag i metriske ton, men ældre registre angiver den i langton.

Et long ton svarer til 2240 pund, cirka 1016,047 kilogram eller 1,12 short ton.


Information om Gram (g)

Grammet er en masseenhed, der svarer til en tusindedel kilogram. Dets symbol er g. Selv om kilogrammet er SI-basisenheden, er det grammet, der bærer præfikserne, så milligram og mikrogram er bygget på grammet og ikke på kilogrammet.

Den skævhed er historisk. Det oprindelige metersystem fra 1795 definerede grammet som massen af en kubikcentimeter vand ved smeltende is temperatur. Det var tænkt som basisenhed, men en normal på et gram er for let til at fungere som praktisk reference: et støvkorn eller et fingeraftryk ændrer den måleligt. I stedet blev det tusind gange tungere kilogram gjort til normal, og SI arvede ordningen, hvilket efterlader basisenheden som den eneste med et præfiks i sit eget navn.

Madlavning uden for den engelsktalende verden kører på gram, og i stigende grad også indenfor. At veje mel frem for at måle det i rumfang fjerner den største fejlkilde ved bagning, for en kop mel kan variere med tyve procent alt efter, hvor hårdt den er pakket. Professionelle bagere arbejder udelukkende i gram og udtrykker opskrifter som procent af melvægten.

Næringsdeklarationer angiver protein, fedt, kulhydrat, sukker og fibre i gram, så enheden er hverdagsvalutaen i kostberegning. Posten prissætter breve og små pakker i gram, og ædelmetaller handles ganske vist i troy ounce, men sælges til offentligheden i gramstænger.

Det er desuden den enhed, SI-præfikserne hæfter sig til, hvilket er grunden til, at systemet har en grundenhed, der allerede bærer et præfiks. Mindre og større masser navngives ud fra grammet og aldrig ud fra kilogrammet: en tusindedel gram er et milligram, ikke et mikrokilogram, og en million gram er et megagram, bedre kendt som ton. Reglen sparer sproget for et sæt dobbelte præfikser, som ellers ville være uundgåelige, men efterlader kilogrammet i den ejendommelige stilling at være den eneste grundenhed, hvis navn indeholder et. Portotakster viser grammet i dagligt brug: brevtaksterne trappes ved 20, 50 og 100 gram, og et ark kontorpapir vejer omkring fem.

Et gram svarer til 0,001 kilogram, ettusinde milligram eller cirka 0,035 ounce.