| Amerikanske flydende pints (pt) | Teraliter (TL) |
|---|---|
| 1 Amerikansk flydende pint | 4.73176473 × 10-13 TL |
| 2 Amerikanske flydende pints | 9.46352946 × 10-13 TL |
| 3 Amerikanske flydende pints | 1.419529419 × 10-12 TL |
| 4 Amerikanske flydende pints | 1.892705892 × 10-12 TL |
| 5 Amerikanske flydende pints | 2.365882365 × 10-12 TL |
| 10 Amerikanske flydende pints | 4.73176473 × 10-12 TL |
| 20 Amerikanske flydende pints | 9.46352946 × 10-12 TL |
| 25 Amerikanske flydende pints | 1.1829411825 × 10-11 TL |
| 50 Amerikanske flydende pints | 2.365882365 × 10-11 TL |
| 100 Amerikanske flydende pints | 4.73176473 × 10-11 TL |
| Reference | Amerikanske flydende pints (pt) | Teraliter (TL) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.0105669 pt | 5 × 10-15 TL |
| A can of soft drink | 0.697414 pt | 3.3 × 10-13 TL |
| A wine bottle | 1.58503 pt | 7.5 × 10-13 TL |
| A bathtub | 317.006 pt | 1.5 × 10-10 TL |
| An Olympic swimming pool | 5283441 pt | 0.0000025 TL |
USA's flydende pint er en rumfangsenhed på præcis 473,176473 milliliter. Symbolet er pt. Det er seksten amerikanske flydende unser og en ottendedel amerikansk gallon. Den er mærkbart mindre end den britiske pint på 568 milliliter, fordi den amerikanske pint rummer seksten flydende unser, hvor den britiske rummer tyve.
Den forskel på fire unser er hele historien om de to pints. Begge systemer nedstammer fra de samme middelalderlige engelske mål, men Storbritannien byggede sin væskekæde om i 1824 omkring en gallon på ti pund vand, mens USA beholdt den ældre vingallon på 231 kubiktommer. Pinten arvede forskellen, og en britisk pint er i dag omkring en femtedel større end en amerikansk.
Remsen lever videre, fordi den amerikanske pint passer ind i den. Tanken om, at en pint er et pund verden over, gælder den amerikanske pint, eftersom seksten flydende unser vand vejer 1,04 pund, og den falder i Storbritannien, hvor en pint vand vejer et og et kvart pund. Udtrykket minder nyttigt om, at remser om mål rejser dårligere end målene selv.
Fadøllet er der, hvor forskellen bliver synlig for den rejsende, og hvor amerikansk praksis er løsere end britisk. Der findes intet føderalt krav om, at et glas solgt som pint skal rumme en pint, og det udbredte sekstenunseglas rummer den mængde kun fyldt til randen, så en øl skænket med skum indeholder mindre. Flere delstater har lovgivet om spørgsmålet netop, fordi det britiske systems kontrollerede glas ikke har noget amerikansk modstykke.
Husholdningsemballagen bruger den uophørligt. Mælk, fløde, is og bløde frugter sælges i pintbeholdere, og en doneret blodenhed kaldes i daglig tale en pint, skønt den rummer omkring 470 milliliter. Kvalitetsis i pintbæger hører til landets mest genkendelige detailformater.
Dertil findes en amerikansk tør pint på 551 milliliter til frugt og grønt, og intet i ordet skiller den ud. En pint fløde og en pint blåbær er altså forskellige mængder med omkring seksten procents forskel, den slags enkelthed, der først bliver synlig, når nogen prøver at omregne en opskrift.
Én amerikansk flydende pint svarer til 473,176 milliliter, 16 amerikanske flydende unser, 0,125 amerikanske gallons eller cirka 0,833 britiske pints.
Teraliteren er en rumfangsenhed på tusind gigaliter, altså 1 000 000 000 000 liter. Symbolet er TL. Den er præcis én kubikkilometer, og sådan skrives størrelsen næsten altid, for på denne skala er det, der måles, ikke længere en beholder, men et stykke af planeten.
Søerne er den oplagte anvendelse. Bajkalsøen rummer omkring 23 600 kubikkilometer ferskvand, mere end nogen anden sø på jorden, og Lake Superior omkring 12 100. Alene de to tal udgør en femtedel af verdens ufrosne overfladeferskvand, og det er til den slags udsagn, enheden findes.
Floder beskrives efter det rumfang, de flytter, og ikke efter det, de rummer. Amazonfloden udleder omkring 6600 kubikkilometer om året i Atlanterhavet, mere end de næstfølgende floder tilsammen, og menneskets samlede indvinding af ferskvand fra alle kilder ligger på cirka 4000 kubikkilometer om året. At stille de to tal ved siden af hinanden i samme enhed er en af de klareste måder at udtrykke vandforbrugets omfang på.
Også is måles her, og tallene er større endnu. Grønlands indlandsis indeholder næsten 2,9 millioner kubikkilometer, og i de seneste årtier har den mistet nogle hundrede om året, et tal, der omregnes direkte til millimeter havniveau, fordi havets areal er kendt. Den antarktiske indlandsis er endnu en størrelsesorden større.
Havet selv sætter loftet. Alt havvand på jorden beløber sig til omkring 1,335 milliarder kubikkilometer, så én teraliter er cirka en milliarddel af det. Under havet er de største forvaltede vandmasser byggede magasiner, og selv de største rummer kun nogle titals kubikkilometer.
I praksis er navnet teraliter sjældent, og kubikkilometeren er det normale. Hydrologi, glaciologi og klimavidenskab bruger alle km³, og et tal angivet i teraliter kommer snarere fra et vandselskab, der forlænger sin egen gigaliterskala opad, end fra en videnskabelig kilde. De to er identiske, så der kræves ingen omregning, blot genkendelse.
Én teraliter svarer til 1 000 000 000 000 liter, 1 000 000 000 kubikmeter, 1 kubikkilometer eller 1000 gigaliter.