Omregning fra 25 Megahertz til Mikrohertz

Information om Megahertz (MHz)

Megahertzen er en frekvensenhed, der svarer til en million hertz. Symbolet er MHz. Den dækker den del af radiospektret, som bærer størstedelen af radiofonien og kortdistancekommunikationen, og den var i to årtier den enhed, computeres hastighed blev målt i.

FM-radioen optager 87,5 til 108 megahertz næsten overalt, et bånd valgt efter Anden Verdenskrig, fordi det lå højt nok til de brede kanaler, frekvensmodulation kræver, og lavt nok til, at sendere og modtagere kunne bygges billigt. Jordbaseret fjernsyn tog nabobåndene, og overgangen fra analog til digital udsendelse frigjorde store dele af dem til mobiltelefoni.

Flyveradioen ligger lige over FM-radioen, fra 118 til 137 megahertz, og bruger amplitudemodulation i stedet for den tydeligere frekvensmodulation. Valget er bevidst: når to luftfartøjer sender samtidig, giver amplitudemodulationen et hørbart svævningshyl, der advarer alle om overlapningen, mens frekvensmodulationen ganske enkelt ville tage det stærkeste signal og tavst miste det svageste.

Computerprocessorer blev angivet i megahertz fra slutningen af 1970'erne til omkring år 2000. Den oprindelige IBM PC kørte på 4,77 megahertz, og det megahertzkapløb, der fulgte, sluttede, da klokfrekvenserne gik i stå omkring fire gigahertz på grund af varmen, hvorefter fabrikanterne konkurrerede på antallet af kerner i stedet. Hukommelsesbussens hastigheder og skærmenes tidsstyring angives stadig ofte i megahertz.

Medicinsk ultralyd arbejder mellem cirka 2 og 18 megahertz. Højere frekvenser giver finere opløsning, men trænger mindre dybt ind, så en undersøgelse af maven bruger lavere frekvens end en undersøgelse af en overfladisk struktur, og operatøren vælger proben derefter.

Radiofrekvensidentifikation, garageportsfjernbetjeninger, trådløse mikrofoner, maritim VHF og amatørradio bor alle i dette område. Det gør også de overtoner, der får dårligt skærmet elektronik til at forstyrre hinanden, og derfor koncentrerer myndighedernes prøvning sig om udstråling i titusinder og hundreder af megahertz.

Mobiltelefonien har gjort enheden til et pengespørgsmål. Frekvenser bortauktioneres i blokke målt i megahertz, og stater har hentet titals milliarder på båndene ved 700, 800, 900, 1800 og 2600 megahertz. Fysikken sætter værdien af hvert enkelt: lavere frekvenser når længere og trænger bedre ind i bygninger, så båndene 700 og 800 dækker landdistrikter billigt, mens de højere bærer flere data over kortere afstande og passer til byer. En udbyders dækningskort og dens datahastigheder følger altså af, hvilke megahertz den fik købt, hvilket er grunden til, at auktionerne følges lige så nøje som ethvert andet salg af statslige aktiver.

Én megahertz svarer til en million hertz, 1000 kilohertz eller 0,001 gigahertz.

Information om Mikrohertz (µHz)

Mikrohertzen er en frekvensenhed, der svarer til en milliontedel hertz. Symbolet er µHz. Én mikrohertz er én cyklus pr. million sekunder, godt elleve og et halvt døgn, så enheden måler fænomener, der vender tilbage på uger, måneder eller år.

Asteroseismologien er der, hvor den bruges mest. Stjerner svinger, og frekvenserne af disse svingninger afhænger af deres indre opbygning på samme måde, som en klokkes tonehøjde afhænger af form og godstykkelse. Sollignende stjerner klinger ved nogle tusinde mikrohertz, røde kæmper ved nogle titaller og de største udviklede stjerner under et. Rumteleskoper som Kepler og TESS målte disse frekvenser for hundredtusinder af stjerner ved at se deres lysstyrke variere med få milliontedele.

Teknikken giver størrelser, som ingen anden metode kan levere. Ud fra svingningsspektret udleder en astronom en stjernes masse, radius og alder, og en stjernes alder er ellers næsten umulig at bestemme. Sådan fastlægges i dag aldrene på stjerner med planeter og dermed på deres planetsystemer.

Også gravitationsbølgeastronomien har gjort krav på båndet. Det planlagte rumobservatorium LISA skal være følsomt mellem omkring 100 mikrohertz og én hertz, et område, der rummer sammensmeltende supermassive sorte huller og de mange tusinde tætliggende dobbelthvide dværge i vores egen galakse. Jordbaserede detektorer når ikke disse frekvenser, fordi seismisk støj drukner dem.

Geofysikken bruger enheden til de langsomste tidevandskomponenter, herunder de fjortendages og månedlige månetidevand og de halvårlige og årlige soltidevand, som tilsammen giver de langperiodiske variationer, tidevandsvarsler må regne med. Polbevægelsen, vaklen i Jordens rotationsakse, har en periode på fjorten måneder svarende til omkring 0,8 mikrohertz.

Klima- og havforskningen når endnu længere ned. El Niño-sydlige oscillation vender uregelmæssigt tilbage hvert andet til hvert syvende år, langt under en hundrededel mikrohertz, og lange iskerner opløser endnu langsommere cyklusser.

Jorden selv giver et lærebogseksempel. Dens rotationsakse vandrer i en lille cirkel med en periode på omkring 433 døgn, den Chandlerske vaklen der blev opdaget i 1891, hvilket er en frekvens på omkring 0,027 mikrohertz. At påvise den krævede årtiers positionsastronomi, for et så langsomt signal kan kun skilles fra driften ved at iagttage mange cyklusser. Det er båndets almindelige vilkår: en måling ved en mikrohertz kræver en optegnelse på mindst nogle millioner sekunder, helst nogle titals millioner, så instrumenter må være stabile i årevis, før deres data kan læses. Enheden hører derfor til de tålmodige videnskaber og ikke til de hurtige.

Én mikrohertz svarer til 0,000001 hertz, én cyklus pr. million sekunder eller 1000 nanohertz.