Omregning fra 20 Teraoktetter til Kibibit

Information om Teraoktet (To)

Teraoktetten er en enhed for digital information på tusind milliarder oktetter, altså tusind gigaoktetter. Symbolet er To. Det er den moderne harddisks enhed og det punkt, hvor personlig lagring holdt op med at være noget, man skulle styre med omhu.

Én teraoktet rummer cirka to hundrede og halvtreds tusind fotografier fra en telefon, eller to hundrede timers højopløst video, eller en kvart million sange. For den, der hverken er erhvervsfotograf eller filmklipper, er en enkelt teraoktet mere lagring, end et helt liv af almindelige filer vil fylde.

Harddiske til hjemmebrug passerede én teraoktet i 2007 og når i dag tyve eller mere. Halvlederdiske kom til de samme rummeligheder langsommere og til højere pris, men med langt større hurtighed, og de to teknikker deler nu markedet mellem rummelighed og ydeevne i stedet for at konkurrere lige på.

Det er ved teraoktetten, at forskellen mellem decimalt og binært bliver synlig nok til at irritere. En disk solgt som én teraoktet rummer nøjagtig tusind milliarder oktetter; styresystemet deler fire gange med 1024 og melder 0,909 tebioktetter, som det plejer at mærke som 931 gigaoktetter. Manglen synes at være 7 procent, skønt intet i virkeligheden er gået tabt. Ved petaoktetten giver samme regnestykke en kløft på 12 procent.

Sikkerhedskopiering og arkivering bor på denne skala. En husstands fuldstændige samling af fotografier, dokumenter og video rummes som regel i nogle få teraoktetter, hvilket er grunden til, at eksterne diske sælges netop i det interval. Skylagringstjenester prissætter også pr. teraoktet, og økonomien i at holde en anden kopi af alt bærer kun, fordi lagringens stykpris er faldet hurtigere, end mængden er vokset.

I fagligt arbejde er teraoktetten en daglig mængde og ingen milepæl. En optagedag i høj opløsning giver flere teraoktetter råmateriale. En omgang genomsekventering giver nogle hundrede gigaoktetter, så et beskedent laboratorium frembringer teraoktetter om ugen. Begge felter har måttet bygge deres arbejdsgange om det at flytte data, der ikke er plads til på noget net på rimelig tid.

Én teraoktet svarer til 1 000 000 000 000 oktetter, 1000 gigaoktetter, 8 terabit eller omkring 0,9095 tebioktetter.

Information om Kibibit (Kibit)

Kibibitten er en enhed for digital information på 1024 bit. Symbolet er Kibit. Det er den første af de binære forstavelser, et sæt enheder, som Den Internationale Elektrotekniske Kommission bestemte i 1998 for at gøre en ende på en forvirring, der havde løbet gennem databehandlingen siden tresserne.

Problemet var ligetil. Datamater adresserer hukommelse i topotenser, så hukommelse kom i klumper på 1024 i stedet for 1000. Ingeniørerne lånte den metriske forstavelse kilo til den mængde, fordi 1024 ligger nær 1000, og for små tal var tilnærmelsen harmløs. Men lagring og overførsel talte i sande tusinder, så samme forstavelse betød to forskellige ting alt efter, hvilken del af maskinen der blev beskrevet.

IEC's løsning var at forme nye navne. Kibi er en sammentrækning af kilo binært, og mønstret fortsætter med mebi, gibi, tebi, pebi, exbi, zebi og yobi. Hver er 1024 gange den under, og hvert symbol har formen af et stort bogstav fulgt af et lille i: Ki, Mi, Gi, Ti og så videre. Kilobitten betyder derefter tusind bit og intet andet.

Én kibibit er 128 oktetter, og afstanden til én kilobit er 2,4 procent. Den lille forskel er grunden til, at de to blev forvekslet så længe: i denne størrelse mærker ingen det. Fejlen hober sig op med 2,4 procent ved hvert trin, når 5 procent ved mebibitten, 7 procent ved gibibitten og 21 procent ved yobibitten, og dér blev tvetydigheden for alvor dyr.

Optagelsen har været delvis og ujævn. Standardiseringsorganer, Linux-kernen og størstedelen af den tekniske dokumentation bruger IEC-forstavelserne rigtigt. Forbrugerprogrammer gør det i vid udstrækning ikke, og mange skriver stadig KB, mens de deler med 1024. Følgen er, at en læser ofte må slutte sig ud fra sammenhængen til, hvilken skik et tal følger, hvilket er præcis, hvad standarden blev skrevet for at forhindre.

I praksis ses kibibitten mest i databladene for små hukommelseskredse, i de serielle hukommelser indbyggede systemer bruger, og i protokoldokumenter, hvor en nøjagtig topotens har betydning. Overalt hvor 1024 menes og ikke 1000, er dette den rette enhed.

Én kibibit svarer til 1024 bit, 128 oktetter eller 1,024 kilobit.