Omregning fra 20 Petaoktetter per sekund til Bit per sekund

Information om Petaoktet per sekund (Po/s)

Petaoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind teraoktetter pr. sekund, eller otte petabit pr. sekund. Symbolet er Po/s. Den beskriver den samlede indre båndbredde hos de største beregningsmaskiner snarere end nogen enkelt forbindelse, og findes som sum og ikke som en takt, noget kan holde på egen hånd.

Det tydeligste tilfælde er sammenkoblingsnettet i en superdatamat af exaklasse. En sådan maskine har titusinder af knuder, hver knyttet til nettet med hundreder af gigaoktetter pr. sekund, og summen over hele vævet når petaoktetter pr. sekund. Det tal er grunden til, at sådanne maskiner kan køre én enkelt beregning spredt over hele systemet i stedet for mange små uafhængige.

Hukommelsesbåndbredden lægges sammen på samme måde. En maskine med ti tusind acceleratorer, hver med flere teraoktetter pr. sekund lokal båndbredde, har samlet titals petaoktetter pr. sekund. Om den sum betyder noget, afhænger helt af beregningen: et problem, der kan deles, så hver knude mest arbejder på egne data, kan bruge den; et, der ikke kan, kan ikke.

Datacentrenes net når også dette område. Den samlede kapacitet af omkoblingsvævet inde i et meget stort anlæg, med hver forbindelse mellem hvert skab medregnet, måles i petaoktetter pr. sekund. Konstruktionsmålet er, at hver server skal nå enhver anden ved næsten fuld hastighed, hvilket kræver langt mere indre kapacitet end anlæggets ydre forbindelser.

Som skala ville én petaoktet pr. sekund overføre hele indholdet af et stort nationalarkiv på ét sekund eller fylde hver harddisk, der fremstilles på et døgn, på cirka et minut. Intet lagringssystem kan fodre data i den takt, og intet kan optage dem; tallet beskriver bevægelse inde i en maskine, mellem hukommelse og processorer, hvor intet som helst lagres.

Enheden tjener også i den optiske forskning, hvor en enkelt fiber, der bærer én petabit pr. sekund, er 125 teraoktetter pr. sekund, og et forsøgssystem, der lægger flere sådanne fibre sammen, nærmer sig petaoktetten. De tal kommer fra laboratorier og ikke fra noget udlagt.

Én petaoktet pr. sekund svarer til 1000 teraoktetter pr. sekund, 8 petabit pr. sekund eller omkring 0,8882 pebioktetter pr. sekund.

Information om Bit per sekund (bit/s)

Bitten pr. sekund er dataoverførselshastighedens grundenhed. Symbolet er bit/s, ofte skrevet bps. Den tæller, hvor mange binære afgørelser en kanal bærer på et sekund, og hver anden enhed for overførselshastighed er et mangefold af den.

Da den er en hastighed, har den formen af en mængde delt med tid, præcis som meter pr. sekund eller liter pr. sekund. Det gør regningen enkel: en forbindelse med et vist antal bit pr. sekund, ganget med en varighed i sekunder, giver det samlede antal overførte bit, og at dele med otte omdanner det til oktetter.

Enheden må skelnes fra bauden, som tæller symboler pr. sekund og ikke bit. Tidlige modemer sendte én bit pr. symbol, så de to tal faldt sammen, og ordene blev brugt i flæng. Moderne oplæg koder flere bit i hvert symbol — ved at ændre fase og amplitude samtidig — så en kanal på 3000 baud kan bære 33 600 bit pr. sekund. Kun bithastigheden beskriver, hvor megen information der flytter sig.

Claude Shannon fastlagde det teoretiske loft i 1948. En kanals kapacitet i bit pr. sekund afhænger af dens båndbredde og af forholdet mellem signal og støj, og intet kodningsoplæg kan overskride den. Hvert fremskridt i modem- og radiokonstruktion siden da har været et forsøg på at komme nærmere den grænse, og nutidens systemer holder sig inden for en brøkdel af en decibel fra den.

I praksis er en forbindelses rå bithastighed aldrig den takt, hvormed nyttige data ankommer. Protokolhoveder, fejlrettende koder, kvitteringer og gensendelser tærer på kapaciteten, og den brugbare andel er som regel 90 til 95 procent på en trådbunden forbindelse og betydeligt mindre på en delt trådløs.

Enkelte bit pr. sekund angives sjældent, da næsten enhver kanal er hurtigere. Undtagelserne er kommunikation i det dybe rum, hvor en sonde milliarder af kilometer borte kan sende data tilbage med nogle titals bit pr. sekund, og visse strømbesparende følernet, der sender en håndfuld bit med lange mellemrum for at spare batteriet.

Én bit pr. sekund svarer til 0,125 oktetter pr. sekund, 0,001 kilobit pr. sekund eller omkring 0,0009766 kibibit pr. sekund.