| Reference | Miles (mi) | Millimeter (mm) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 0.000184547 mi | 297 mm |
| Average adult human height | 0.00105633 mi | 1700 mm |
| A football pitch (length) | 0.065244 mi | 105000 mm |
| A marathon | 26.2188 mi | 42195000 mm |
| Height of Mount Everest | 5.49851 mi | 8849000 mm |
Den engelske mil er en længdeenhed, der svarer til 5280 fod, 1760 yard eller nøjagtig 1609,344 meter. Symbolet er mi. Den er den vigtigste enhed for vejafstande i USA og Storbritannien.
Navnet kommer af latinsk mille passus, tusind skridt, hvor et skridt talte to trin. Den enhed målte omkring 1479 meter, mærkbart mindre end nutidens mil. Den engelske mil voksede til sin nuværende længde, fordi den blev afstemt med furlongen, et ældre landbrugsmål. For at milen kunne rumme otte furlong krævedes 5280 fod, og parlamentet fastsatte det tal ved lov i 1593. Derfor kaldes enheden undertiden statute mile for at skelne den fra andre historiske mil.
Sådanne varianter var talrige. Den skotske mil, den irske mil og forskellige tyske og nordiske mil afveg alle fra hinanden, nogle betydeligt. Den svenske mil, der stadig bruges i dagligsproget, er ti kilometer.
Vejskilte, hastighedsgrænser og kilometertællere bruger milen i USA, Storbritannien, Liberia og Myanmar, og hastigheder angives i miles i timen. Storbritanniens holdning er bevidst blandet: afstande og hastigheder er britiske, mens de fleste andre officielle mål er metriske, en ordning der har overlevet gentagne forslag om ændring.
Atletikken beholder milen som den eneste ikke-metriske distance med fortsat international status. Verdensrekorder godkendes på den engelske mil ved siden af de metriske distancer, i høj grad på grund af den historiske vægt af firemintersgrænsen, som Roger Bannister brød i 1954. Den nuværende rekord ligger under 3 minutter og 44 sekunder.
Brændstofforbrug i USA udtrykkes som miles pr. gallon, og luftfart og søfart bruger den særskilte sømil, der med 1852 meter er længere og har en anden oprindelse.
De Forenede Staters kort er tegnet på den. Den statslige landmåling, påbegyndt i 1785, delte de vestlige områder i townships på seks engelske mil i kvadrat, hver med seksogtredive sektioner på en kvadratmil, og hver sektion på 640 acre faldt rent i fjerdedele og fjerdedeles fjerdedele. Vejene fulgte sektionslinjerne, hvilket er grunden til, at så stor en del af det amerikanske Midtvesten er et gitter af lige veje en mil fra hinanden, og til at gårde der beskrives i fjerdedels sektioner i stedet for i acre. Den, der flyver over Iowa eller Kansas, ser milen tegnet over et helt landskab, to århundreder efter at landmålerne lagde den ud.
En engelsk mil svarer til 1760 yard, 5280 fod, 8 furlong eller 1609,344 meter. Et fem kilometer langt løb er cirka 3,107 engelske mil.
Millimeteren er en tusindedel af en meter og skrives mm. Det er den mindste streg på de fleste linealer og målebånd, hvilket gør den til den praktiske nedre grænse for dagligdags måling i lande, der bruger metersystemet.
Teknisk tegning har så godt som overalt lagt sig fast på millimeteren. Maskintegninger angiver mål i millimeter som standard, oftest uden overhovedet at skrive enheden, fordi konventionen er underforstået. Dermed undgår man de decimaltegn, centimeter ville medføre, og de store tal, mikrometer ville kræve. En del på 45,5 mm er lettere at læse og sværere at misforstå end en på 4,55 cm eller 45500 µm.
Meteorologien bruger millimeteren til nedbør. En aflæsning på 25 mm betyder, at regnen ville stå 25 millimeter dybt på en plan flade uden afløb, hvilket svarer til 25 liter pr. kvadratmeter. Sne angives normalt som dybde i centimeter og særskilt som vandmængde i millimeter.
Lægevidenskaben bruger enheden til tumorstørrelser, sårmåling og målene på anatomiske strukturer ved billeddiagnostik. Brilleordinationer angiver pupilafstanden i millimeter. Blodtryk beholder den ældre enhed millimeter kviksølv, hvis navn bevarer højden af en kviksølvsøjle.
Papir, plade og glas angives med tykkelse i millimeter. Et almindeligt kontorpapir er omkring 0,1 mm tykt. Vinduesglas i boliger er typisk 4 mm. Kalibre for våben og ammunition angives ofte i millimeter, som 9 mm.
Også befæstelsesdele følger enheden tæt. Metriske skruer og bolte betegnes med deres nominelle diameter i millimeter, så en M8-bolt har et otte millimeters gevind. Nøgle- og topstørrelser mærkes på samme måde, målt over hovedets plane sider. Derfor rummer et metrisk værktøjssæt en ubrudt række af størrelser i stedet for de tommebrøker, et britisk sæt bygger på.
Lægevidenskaben måler tryk med den lige så vel som afstand. Blodtrykket angives i millimeter kviksølv, højden af den kviksølvsøjle trykket ville bære, så en sund værdi på 120 over 80 henviser til to længder og ikke direkte til nogen kraft. Aftalen stammer fra kviksølvmanometeret og har overlevet ethvert instrument, der afløste det, for tallene er fortrolige for enhver nulevende kliniker. Samme enhed måler øjets indre tryk, det centrale venetryk og blodgassernes partialtryk, og i vakuumarbejde optræder den som torr, hvilket er en millimeter kviksølv under et andet navn.
En millimeter svarer til 1000 mikrometer, 0,1 centimeter eller 0,001 meter. Det er cirka 0,03937 tomme, så 25,4 millimeter giver præcis en tomme.