| Mikrosekunder (µs) | Centisekunder (cs) |
|---|---|
| 1 Mikrosekund | 0.0001 cs |
| 2 Mikrosekunder | 0.0002 cs |
| 3 Mikrosekunder | 0.0003 cs |
| 4 Mikrosekunder | 0.0004 cs |
| 5 Mikrosekunder | 0.0005 cs |
| 10 Mikrosekunder | 0.001 cs |
| 20 Mikrosekunder | 0.002 cs |
| 25 Mikrosekunder | 0.0025 cs |
| 50 Mikrosekunder | 0.005 cs |
| 100 Mikrosekunder | 0.01 cs |
| Reference | Mikrosekunder (µs) | Centisekunder (cs) |
|---|---|---|
| A blink of an eye | 100000 µs | 10 cs |
| One heartbeat at rest | 830000 µs | 83 cs |
| Half of a football match | 2.7 × 109 µs | 270000 cs |
| A full day | 8.64 × 1010 µs | 8640000 cs |
Mikrosekundet er en tidsenhed, der svarer til en milliontedel sekund eller en tusindedel millisekund. Symbolet er µs, skrevet med det græske bogstav my, og formen us optræder, hvor det tegn er ubekvemt at taste.
Det ligger helt under tærsklen for menneskelig erfaring. Intet af det, et menneske gør eller sanser, foregår på denne skala, og enheden tilhører derfor udelukkende instrumenterne. Lyset tilbagelægger omkring trehundrede meter på ét mikrosekund, cirka længden af tre fodboldbaner, hvilket lægger et fast gulv for, hvor hurtigt et signal kan krydse et rum, et printkort eller et kontinent.
Satellitnavigation afhænger af, at det måles nøjagtigt. En modtager udregner sin position ud fra ankomsttiderne for signaler fra flere satellitter, og en fejl på ét mikrosekund i den tidsmåling giver en positionsfejl på omkring trehundrede meter. Derfor bærer satellitterne atomure, og derfor korrigerer systemet for relativistiske virkninger: urene i kredsløb går måleligt hurtigere end ure på jorden, med omkring otteogtredive mikrosekunder pr. døgn, og uden den korrektion ville navigationen drive kilometer af sted i løbet af timer.
Elektronikken arbejder bekvemt på denne skala. Koblingstiden i en effekttransistor, pulsbredden i radar, intervallet mellem samples ved hurtig dataopsamling og svartiden i en analog-digital-omsætter angives alle i mikrosekunder. En mikrocontroller på én megahertz fuldfører én instruktionscyklus pr. mikrosekund, hvilket gør enheden til den naturlige valuta for tidsstyring i indlejrede systemer.
Fysik og kemi bruger den til forløb, der er hurtige, men ikke ekstreme. Myoner dannet i den høje atmosfære har en middellevetid på omkring 2,2 mikrosekunder, og alene det, at de når jorden, er et direkte eksperimentelt belæg for tidsforlængelsen. Også visse fluorescensafklinger, gasfasereaktioner og stødbølgefænomener ligger i dette område.
Lydteknikken møder den ved digital sampling. Ved den gængse hastighed på 44 100 samples pr. sekund varer ét sample omkring 22,7 mikrosekunder, og den tidsflimren, der forringer omsætterens ydeevne, måles i brøkdele af det.
Ét mikrosekund svarer til 0,000001 sekunder, 0,001 millisekunder eller 1000 nanosekunder.
Centisekundet er en tidsenhed, der svarer til en hundrededel sekund. Symbolet er cs. Navnet udtales næsten aldrig, men den størrelse, det betegner, hører til de mest velkendte i verden, eftersom det er den opløsning, hvormed konkurrenceidrætten offentliggør sine resultater.
Svømning, atletik, cykling, roning og skøjteløb angiver alle deres tider på hundrededele sekund. Valget er ikke vilkårligt. Elektronisk tidtagning kan skelne langt finere intervaller, men de fysiske usikkerheder i selve konkurrencerne gør finere tal meningsløse. I svømning er den tilladte tolerance for længden af en bane sådan, at to baner kan afvige nok til at betyde noget på tusindedele sekund, og derfor nægter grenen at skille svømmere ad under hundrededelen og uddeler i stedet delte medaljer.
Atletikken når samme slutning ad en anden vej. Sprinttider registreres internt på tusindedelen, men offentliggøres på hundrededelen, rundet op, så ingen atlet godskrives en hurtigere tid end den, vedkommende løb. Reglen betyder, at et håndtaget og et elektronisk taget resultat ikke er sammenlignelige, og verdensrekorder kræver fuldautomatisk tidtagning netop fordi forskellen mellem de to beløber sig til flere centisekunder.
Uden for idrætten optræder enheden mest forklædt. Video med halvtreds billeder i sekundet rykker ét billede frem hvert andet centisekund, og den sansetærskel, hvor en forsinkelse begynder at føles som træghed i et interaktivt system, ligger omkring ti centisekunder. Industrielle reguleringssløjfer og programmerbare styringer arbejder ofte med cyklustider i dette område, hurtige nok til at følge maskinerne og langsomme nok til at forblive beregningsmæssigt billige.
Selve navnet er usædvanligt, fordi SI-præfikset centi sjældent sættes foran sekund. Milli og mikro er langt almindeligere, og når der er brug for en hundrededel sekund, siger man som regel netop det i stedet for at ty til et navn med præfiks.
Fotografien møder størrelsen ved lukkertider omkring hundrededelen, cirka den længste en rolig hånd kan holde et normalobjektiv uden synlig uskarphed.
Ét centisekund svarer til 0,01 sekunder, 10 millisekunder eller 10 000 mikrosekunder.