Omregning fra 20 Mikrojoule til Terajoule

Information om Mikrojoule (µJ)

Mikrojoulen er en energienhed, der svarer til en milliontedel joule, altså 0,000001 joule. Symbolet er µJ. Den er skalaen for små levende væsener, for korte laserimpulser og for den strøm, en føler bruger på at vågne, og den er den mindste energienhed, der stadig beskriver hændelser, et menneske kan bemærke uden hjælpemidler.

Her bor insekterne. En loppe på et halvt milligram, der springer tyve centimeter, bruger omkring én mikrojoule, og en myg i vandret flugt bærer godt en fjerdedel af det. At løfte et gram en tiendedel millimeter koster det samme. Det er den slags størrelser, der gør enheden håndgribelig: ikke usynlige i princippet, blot for små til at betyde noget, medmindre noget gentager dem millioner af gange i sekundet.

Antændelsessikkerheden skrives i dette område, og tallene afgør, hvordan udstyr må bygges. Den mindste energi, der antænder en blanding af brint og luft, ligger omkring 17 mikrojoule; for de fleste kulbrintedampe drejer det sig om nogle hundrede. Egensikkert udstyr til raffinaderier, kornsiloer og miner godkendes ved at vise, at ingen fejl kan frigive mere, end blandingen kræver, og derfor gennemgås kredsløb til farlige områder i mikrojoule og ikke i volt.

Instrumenter med pulseret lys angives i mikrojoule næsten uden undtagelse. En lidar til køretøjer sender impulser på nogle få mikrojoule mange tusind gange i sekundet, lasermærkningsanlæg bruger titals til hundredtals, og femtosekundforstærkere til mikrobearbejdning ligger i områdets øverste del. Energien pr. impuls afgør, hvad strålen kan skære, afbilde eller lyse på uden fare, og middeleffekten alene besvarer ikke det spørgsmål.

Elektronik med lavt forbrug lægger budget i de samme størrelser. En passiv radiobrik henter nogle få mikrojoule ud af læserens felt og skal afvikle hele sin udveksling inden for dem. En kortdistanceudsendelse koster titals mikrojoule, et kvartsurværk cirka én i sekundet, og en temperaturføler, der vågner, måler og sover igen, kan klare sig med under ti. Batteritiden i sådanne apparater er regnestykker udført i mikrojoule.

Ovenover overtager millijoulen, og virkningerne bliver mekaniske: en gnist, man mærker, et klik, man hører, en lille genstand, der falder. Nedenunder overtager nanojoulen, og virkningerne bliver optiske og elektroniske. Mikrojoulen optager det smalle bånd derimellem, og derfor mødes så mange fagområder, der ellers ikke deler noget som helst, i den samme forstavelse.

Én mikrojoule svarer til 0,000001 joule, cirka 6,24 × 10¹² elektronvolt eller omkring 2,78 × 10⁻¹⁰ watttimer.

Information om Terajoule (TJ)

Terajoulen er en energienhed, der svarer til tusind gigajoule, altså 1 000 000 000 000 joule. Symbolet er TJ. Det er den enhed, hvori lande bogfører deres energi, og den optræder langt oftere i offentlig statistik end i noget teknisk katalog, fordi den er skåret til en bys årsforbrug og ikke til en maskines.

Den internationale energibogføring kører på den. Det Internationale Energiagentur udgiver nationale energibalancer i terajoule, og de drivhusgasopgørelser, der indsendes under De Forenede Nationers klimaramme, opgør brændselsforbruget i samme enhed. Emissionsfaktorerne er angivet i samme ånd: at brænde én terajoule naturgas frigiver omkring 56 ton kuldioxid, dieselolie omkring 74 og stenkul omkring 95, hvilket gør ethvert energital direkte til et udledningstal.

Produktionen beskrives også her. En vindmølle på tre megawatt med en realistisk kapacitetsfaktor giver cirka 33 terajoule på et år. En enkelt last flydende naturgas i et stort skib rummer næsten 3800 terajoule, og derfor kan én leverance dække ugers gasbehov i et lille land. Batterier i netskala måles derimod stadig i brøkdele af en terajoule.

Ødelæggende energi når også skalaen. Et kiloton TNT er præcis 4,184 terajoule, så bomben over Hiroshima frigav omkring 63 terajoule. Et jordskælv af styrke fem udstråler cirka to terajoule seismisk energi, og hvert helt trin på skalaen ganger det med omkring toogtredive, hvilket er grunden til, at en hændelse af styrke syv er tusind gange så stor som en af styrke fem.

Enheden markerer desuden en grænse for, hvordan energi drøftes. Under den hører størrelserne til bygninger, køretøjer og apparater, og striden gælder virkningsgrader. Ved den og over den hører de til politikken: brændselsimport, støtteordninger, udledningsmål og netplanlægning. Det er den samme fysik, der måles, men terajoulen er dér, hvor samtalen holder op med at være teknisk og bliver politisk.

Over terajoulen fortsætter stigen med petajoulen, der bruges om hele nationale sektorer, og exajoulen, der bruges om verdenssummer: det globale forbrug af primær energi ligger på godt 600 exajoule om året. At læse den stige nedad igen er et spørgsmål om at flytte kommaet tre pladser ad gangen.

Én terajoule svarer til 1 000 000 000 000 joule, cirka 277,8 megawatt-timer eller omkring 239 gigakalorier.