Omregning fra 20 Megahertz til Hertz

Information om Megahertz (MHz)

Megahertzen er en frekvensenhed, der svarer til en million hertz. Symbolet er MHz. Den dækker den del af radiospektret, som bærer størstedelen af radiofonien og kortdistancekommunikationen, og den var i to årtier den enhed, computeres hastighed blev målt i.

FM-radioen optager 87,5 til 108 megahertz næsten overalt, et bånd valgt efter Anden Verdenskrig, fordi det lå højt nok til de brede kanaler, frekvensmodulation kræver, og lavt nok til, at sendere og modtagere kunne bygges billigt. Jordbaseret fjernsyn tog nabobåndene, og overgangen fra analog til digital udsendelse frigjorde store dele af dem til mobiltelefoni.

Flyveradioen ligger lige over FM-radioen, fra 118 til 137 megahertz, og bruger amplitudemodulation i stedet for den tydeligere frekvensmodulation. Valget er bevidst: når to luftfartøjer sender samtidig, giver amplitudemodulationen et hørbart svævningshyl, der advarer alle om overlapningen, mens frekvensmodulationen ganske enkelt ville tage det stærkeste signal og tavst miste det svageste.

Computerprocessorer blev angivet i megahertz fra slutningen af 1970'erne til omkring år 2000. Den oprindelige IBM PC kørte på 4,77 megahertz, og det megahertzkapløb, der fulgte, sluttede, da klokfrekvenserne gik i stå omkring fire gigahertz på grund af varmen, hvorefter fabrikanterne konkurrerede på antallet af kerner i stedet. Hukommelsesbussens hastigheder og skærmenes tidsstyring angives stadig ofte i megahertz.

Medicinsk ultralyd arbejder mellem cirka 2 og 18 megahertz. Højere frekvenser giver finere opløsning, men trænger mindre dybt ind, så en undersøgelse af maven bruger lavere frekvens end en undersøgelse af en overfladisk struktur, og operatøren vælger proben derefter.

Radiofrekvensidentifikation, garageportsfjernbetjeninger, trådløse mikrofoner, maritim VHF og amatørradio bor alle i dette område. Det gør også de overtoner, der får dårligt skærmet elektronik til at forstyrre hinanden, og derfor koncentrerer myndighedernes prøvning sig om udstråling i titusinder og hundreder af megahertz.

Mobiltelefonien har gjort enheden til et pengespørgsmål. Frekvenser bortauktioneres i blokke målt i megahertz, og stater har hentet titals milliarder på båndene ved 700, 800, 900, 1800 og 2600 megahertz. Fysikken sætter værdien af hvert enkelt: lavere frekvenser når længere og trænger bedre ind i bygninger, så båndene 700 og 800 dækker landdistrikter billigt, mens de højere bærer flere data over kortere afstande og passer til byer. En udbyders dækningskort og dens datahastigheder følger altså af, hvilke megahertz den fik købt, hvilket er grunden til, at auktionerne følges lige så nøje som ethvert andet salg af statslige aktiver.

Én megahertz svarer til en million hertz, 1000 kilohertz eller 0,001 gigahertz.

Information om Hertz (Hz)

Hertzen er SI-enheden for frekvens og svarer til én cyklus pr. sekund. Symbolet er Hz. Det er en afledt enhed, hvis dimension ganske enkelt er et divideret med tid, så en størrelse i hertz tæller, hvor mange gange noget gentages på et sekund.

Den er opkaldt efter Heinrich Hertz, der mellem 1886 og 1889 frembragte og påviste radiobølger i laboratoriet og dermed bekræftede Maxwells forudsigelse om, at lys og elektromagnetiske bølger er samme fænomen. Enheden blev antaget internationalt i 1960 og afløste det ældre og mere bogstavelige perioder pr. sekund, som stadig ses en gang imellem på gammelt udstyr.

Lyden optager skalaens nederste del. Menneskets hørelse går fra omkring 20 hertz til 20 000 hertz, selv om den øvre grænse falder med alderen og i midten af livet som regel ligger et godt stykke under 16 000 hertz. Musikalsk tonehøjde er frekvens: a'et over det enstregede c er ved overenskomst sat til 440 hertz, og hver oktav er en fordobling, så den samme tone en oktav højere bliver 880 hertz.

Elnettet skifter med 50 hertz i størstedelen af verden og med 60 hertz i Nordamerika samt dele af Japan og Sydamerika. Opdelingen er historisk snarere end teknisk og stammer fra konkurrerende udstyrsstandarder i slutningen af det nittende århundrede, og den forklarer, hvorfor apparater og ure, der afhænger af netfrekvensen, ikke uden videre kan flyttes mellem regioner.

Skærme og datateknik bruger den hele tiden. En skærm, der opdaterer med 60 hertz, tegnes om tres gange i sekundet, og højere takt mindsker synlig bevægelsesuskarphed. Processorers klokfrekvenser, før i megahertz og i dag i gigahertz, tæller det samme: hvor mange gange i sekundet det indre ur slår.

Enheden gælder desuden alt periodisk, der ikke er en bølge. En puls på 60 slag i minuttet er én hertz, et pendul med et sekunds periode svinger med én hertz, og frekvensen for en roterende aksel i omdrejninger pr. sekund udtrykkes på samme måde.

Én hertz svarer til én cyklus pr. sekund, 1000 millihertz eller en tusindedel kilohertz.