Omregning fra 20 Kubikdecimeter til Pints

Information om Kubikdecimeter (dm³)

Kubikdecimeteren er en rumfangsenhed på en tusindedel kubikmeter, skrevet dm³. Den er rumfanget af en terning med ti centimeters kant, og siden 1964 har den været literens nøjagtige definition. De to er den samme størrelse, og valget mellem dem er hele metersystemets klareste eksempel på et navn, der vælges efter, hvad det gør ved en beregning.

Kemien foretrækker kubikdecimeteren af en bestemt grund. Koncentrationen skrives i mol pr. kubikdecimeter, og enhver anden størrelse i samme beregning udtrykkes i meter, kilogram og sekunder eller deres forstavelsesformer. At holde rumfanget som en længde i tredje gør, at enhederne i en ligning forkortes ved et blik, uden at nogen behøver at huske, at en liter er en tusindedel kubikmeter.

Derfor skriver britisk og Commonwealth-kemiundervisning mol dm⁻³, hvor amerikansk skriver molær. En enmolær opløsning og en opløsning på én mol pr. kubikdecimeter er identiske, men kun den sidste form gør dimensionerne synlige. Den, der uddannes med den, kan efterprøve et svar ved at se på enhederne, hvilket er den mest pålidelige vane til at fange fejl i kvantitativ kemi.

Gasrumfang følger samme aftale. Én mol ideal gas fylder 22,4 kubikdecimeter ved nul grader Celsius og én atmosfære, og omkring 24,0 kubikdecimeter ved stuetemperatur, så en reaktionsstøkiometri omregnes til et måleligt rumfang i ét skridt. Disse hører til skolekemiens mest citerede tal, og de skrives næsten altid i dm³ frem for i liter.

Andre steder vinder literen let. Ingen køber brændstof, mælk eller maling i kubikdecimeter, og ingen drikkevareetiket bærer symbolet, fordi navnet liter er kortere, ældre og forstås af alle. Kubikdecimeteren lever videre, hvor det er en formel og ikke en kunde, der læser tallet.

Forholdet til naboerne er værd at holde klart netop på grund af tredje potens. Én kubikdecimeter rummer tusind kubikcentimeter, ikke hundrede, og tusind kubikdecimeter bliver én kubikmeter. Hvert trin i længde er en faktor ti og hvert trin i rumfang en faktor tusind, og derfra kommer størstedelen af de fejl, der begås med denne enhed.

Én kubikdecimeter svarer til 1 liter, 1000 kubikcentimeter, 0,001 kubikmeter eller cirka 61,02 kubiktommer.

Information om Pint (pt)

Pinten i det britiske system er en rumfangsenhed på præcis 568,26125 milliliter. Symbolet er pt. Det er tyve britiske flydende unser, en ottendedel britisk gallon og en halv britisk quart. Det er den eneste britiske enhed, som de fleste i Storbritannien og Irland stadig bruger hver uge, og den overlever, fordi den er det lovlige mål for fadøl.

Den retlige stilling er nøje fastlagt. Fadøl og cider i Det Forenede Kongerige må kun sælges i tredjedelspints, halve pints og multipla af en halv pint, og glasset selv skal bære et kontrolmærke, der attesterer, at det rummer det angivne mål. Den, der skænker for lidt, kan retsforfølges, så pinten er en af de få hverdagsenheder, hvis rigtighed faktisk håndhæves.

Mælken holder det andet fodfæste. Mælk solgt i returglas må stadig måles i pints, og derfor bestilles leveringer til døren i pints, mens supermarkedets kartoner bærer liter. Den opdeling viser godt, hvordan metriseringen forløb i Storbritannien: den ændrede butikkerne og lod traditionerne være.

Den amerikanske pint er en anden størrelse, og forskellen er stor. En amerikansk flydende pint er 473 milliliter mod 568 for den britiske, så den britiske pint er omkring en femtedel større, og den, der bestiller en pint i New York, får mærkbart mindre end i Dublin. Det amerikanske huskeord om, at en pint er et pund verden over, gælder kun den amerikanske pint; en britisk pint vand vejer et og et kvart pund.

Det vægtforhold var engang selve definitionen. Det britiske system blev bygget, så en gallon vand vejede ti pund, hvilket gør, at en pint vejer præcis et og et kvart pund, og det ældre britiske remseord siger det ligeud. Siden 1985 udledes pinten i stedet af den metrisk fastlagte gallon, men forholdet holder stadig tæt nok til at duge som kontrol.

Under pinten går den britiske kæde videre til gill på en fjerdedel pint og til flydende unse på en tyvendedel. Ovenover kommer quart og gallon. Ingen af de trin er decimale, og derfor er pinten i dag den eneste overlevende: den er det ene led i kæden, mennesker holder direkte i hånden, og resten af regningen er stille flyttet til liter.

Én britisk pint svarer til 568,26125 milliliter, 20 britiske flydende unser, 0,125 britiske gallons eller cirka 1,201 amerikanske flydende pints.