Omregning fra 20 Centipascal til Millipascal

Information om Centipascal (cPa)

Centipascalen er en trykenhed på en hundrededel pascal. Symbolet er cPa. Den er en fuldt gyldig metrisk sammensætning, som næsten ingen skriver, og at forstå, hvorfor den er ubenyttet, siger mere om, hvordan tryk faktisk noteres, end en liste over anvendelser nogensinde kunne.

Forstavelsen centi har en stor succes bag sig, centimeteren, og den succes kom af meterens menneskelige skala. En meter er for lang til en håndsbredde og en millimeter for kort, så centimeteren udfyldte et virkeligt hul. Trykket har intet tilsvarende hul. Pascalen er allerede så lille, at en yderligere deling giver tal, som intet instrument i almindelig brug kan skille ad.

Én centipascal er hundrededelen af trykket fra et ark papir på et bord. Det er trykforskellen over en millimeter luft, eller omtrent hvad et sandkorn udøver bredt ud over en negl. Intet inden for teknik, meteorologi eller byggepraksis har brug for den finhed: tæthedsprøver køres ved halvtreds pascal, ventilation ved nogle hundrede og vejret ved titusinder.

Hvor tryk mindre end én pascal virkelig tæller — akustikken og vakuumarbejdet — springer skikken lige til millipascalen og mikropascalen, fordi de passer ind i den tusindtrinsstige, som resten af målesystemet bruger. Et lydtryk på 20 millipascal skrives sådan og ikke som 2 centipascal, skønt de to er det samme, fordi alt omkring det på siden står i tusindtrinsenheder.

Enheden er ikke desto mindre veldefineret, og det er metersystemet, der virker, som det blev tænkt. Hver forstavelse forenes med hver enhed uden undtagelse, så en læser, der aldrig har set cPa, alligevel kan tyde det på stedet alene ud fra forstavelsen. Et system med huller ville kræve en tabel; et uden dem kræver kun reglen.

Enkelte optrædener sker alligevel. Ældre instrumenthåndbøger bruger den undertiden, en enkelt national standard nævner den i forbifarten, og nogle få fagområder tager den op lokalt, når deres tal netop falder mellem én og hundrede i den enhed. En omregner må kunne håndtere den netop for de tilfældes skyld.

Én centipascal svarer til 0,01 pascal, 10 millipascal, 0,1 decipascal eller omkring 0,00000145 pund pr. kvadrattomme.

Information om Millipascal (mPa)

Millipascalen er en trykenhed på en tusindedel pascal. Symbolet er mPa. Pascalen er allerede en meget lille enhed — den er trykket fra et ark papir, der ligger på et bord — så en tusindedel af den er mindre end næsten ethvert tryk, et menneske møder. Den lever videre, fordi to fag virkelig arbejder i den størrelse: akustikken og viskositeten.

Lyd er en trykbølge, og de tryk, der indgår, er ganske små. En almindelig samtale i en meters afstand bærer et lydtryk på omkring 20 millipascal. En hvisken ligger nærmere 2, og høretærsklen, den svageste lyd et sundt ungt øre kan opfange, er 0,02 millipascal, altså 20 mikropascal. En højlydt rockkoncert når nogle få pascal. Hele det brugbare område for menneskelig hørelse ligger dermed mellem en hundrededel millipascal og nogle tusinde af dem.

Derfor angives lyd i decibel og ikke i trykenheder. Et område, der spænder over en faktor million, er uhåndterligt i lineære tal, så akustikken tager logaritmen og forankrer den ved høretærsklen. Men decibelen er slet ingen trykenhed: bag hvert decibeltal ligger et tryk i pascal eller millipascal, og kalibrering af instrumenter sker i de virkelige enheder.

Den anden brug er mærkeligere, for den handler slet ikke om tryk. Dynamisk viskositet måles i pascalsekunder, og næsten enhver væske, man bryder sig om, lander i millipascalsekundens område. Vand ved stuetemperatur er 1 mPa·s med rigeligt nøjagtighed til praktiske formål. Det svarer tilfældigvis til én centipoise i det ældre CGS-system, så overgangen til SI lod hver viskositetstabel være talmæssigt uændret, og derfor slog millipascalsekundet igennem, hvor millipascalen alene ikke gjorde det.

Med den skala i hånden bliver tallene læselige. Benzin ligger omkring 0,6 mPa·s, olivenolie omkring 80, honning på flere tusinde og glycerol ved cirka 1400. Blodplasma ligger omkring 1,3 og fuldblod nærmere 4, hvilket er en af grundene til, at blodstrømning er sværere at beregne end vandstrømning.

For trykket selv dukker millipascalen uden for akustikken op i vakuumarbejde og i de mest følsomme laboratoriemålinger: de trykforskelle, der driver en langsom gasstrøm, eller resttrykket i et kammer, der er pumpet hårdt ned. Der er naboenhederne mikropascalen under og pascalen over.

Én millipascal svarer til 0,001 pascal, tusind mikropascal, 0,00001 millibar eller omkring 0,000000145 pund pr. kvadrattomme.