| Millipascal (mPa) | Hektopascal (hPa) |
|---|---|
| 1 Millipascal | 0.00001 hPa |
| 2 Millipascal | 0.00002 hPa |
| 3 Millipascal | 0.00003 hPa |
| 4 Millipascal | 0.00004 hPa |
| 5 Millipascal | 0.00005 hPa |
| 10 Millipascal | 0.0001 hPa |
| 20 Millipascal | 0.0002 hPa |
| 25 Millipascal | 0.00025 hPa |
| 50 Millipascal | 0.0005 hPa |
| 100 Millipascal | 0.001 hPa |
| Reference | Millipascal (mPa) | Hektopascal (hPa) |
|---|---|---|
| Atmospheric pressure at sea level | 101325000 mPa | 1013.25 hPa |
| Healthy blood pressure (120 mmHg) | 16000000 mPa | 160 hPa |
| A car tyre | 220000000 mPa | 2200 hPa |
| A racing bicycle tyre | 600000000 mPa | 6000 hPa |
Millipascalen er en trykenhed på en tusindedel pascal. Symbolet er mPa. Pascalen er allerede en meget lille enhed — den er trykket fra et ark papir, der ligger på et bord — så en tusindedel af den er mindre end næsten ethvert tryk, et menneske møder. Den lever videre, fordi to fag virkelig arbejder i den størrelse: akustikken og viskositeten.
Lyd er en trykbølge, og de tryk, der indgår, er ganske små. En almindelig samtale i en meters afstand bærer et lydtryk på omkring 20 millipascal. En hvisken ligger nærmere 2, og høretærsklen, den svageste lyd et sundt ungt øre kan opfange, er 0,02 millipascal, altså 20 mikropascal. En højlydt rockkoncert når nogle få pascal. Hele det brugbare område for menneskelig hørelse ligger dermed mellem en hundrededel millipascal og nogle tusinde af dem.
Derfor angives lyd i decibel og ikke i trykenheder. Et område, der spænder over en faktor million, er uhåndterligt i lineære tal, så akustikken tager logaritmen og forankrer den ved høretærsklen. Men decibelen er slet ingen trykenhed: bag hvert decibeltal ligger et tryk i pascal eller millipascal, og kalibrering af instrumenter sker i de virkelige enheder.
Den anden brug er mærkeligere, for den handler slet ikke om tryk. Dynamisk viskositet måles i pascalsekunder, og næsten enhver væske, man bryder sig om, lander i millipascalsekundens område. Vand ved stuetemperatur er 1 mPa·s med rigeligt nøjagtighed til praktiske formål. Det svarer tilfældigvis til én centipoise i det ældre CGS-system, så overgangen til SI lod hver viskositetstabel være talmæssigt uændret, og derfor slog millipascalsekundet igennem, hvor millipascalen alene ikke gjorde det.
Med den skala i hånden bliver tallene læselige. Benzin ligger omkring 0,6 mPa·s, olivenolie omkring 80, honning på flere tusinde og glycerol ved cirka 1400. Blodplasma ligger omkring 1,3 og fuldblod nærmere 4, hvilket er en af grundene til, at blodstrømning er sværere at beregne end vandstrømning.
For trykket selv dukker millipascalen uden for akustikken op i vakuumarbejde og i de mest følsomme laboratoriemålinger: de trykforskelle, der driver en langsom gasstrøm, eller resttrykket i et kammer, der er pumpet hårdt ned. Der er naboenhederne mikropascalen under og pascalen over.
Én millipascal svarer til 0,001 pascal, tusind mikropascal, 0,00001 millibar eller omkring 0,000000145 pund pr. kvadrattomme.
Hektopascalen er en trykenhed på hundrede pascal. Symbolet er hPa. Den er præcis én millibar, og den lighed er hele grunden til, at den findes: da meteorologien gik over til SI-enheder i 1980'erne, lod hektopascalen hvert barometer, hvert kort og hver udsigt beholde sine tal uændrede og blot skifte navnet ovenover.
Vejret er dens hjem og næsten dens eneste brug. Normalt lufttryk ved havoverfladen er 1013,25 hektopascal, et fast højtryk viser 1020 til 1035, og et dybt atlantisk lavtryk kan falde under 950. Isobarer på et vejrkort tegnes med fire hektopascals mellemrum, så linjernes tæthed er et direkte billede af, hvor hårdt vinden vil blæse.
Storms styrke opgøres på samme måde. Centertrykket i en tropisk orkan er det mest citerede mål for dens styrke, og det laveste havoverfladetryk, der nogensinde er målt, var 870 hektopascal i tyfonen Tip i 1979. Et fald på nogle titals hektopascal på et døgn er nok til at forvandle almindeligt vejr til et voldsomt uvejr.
Højden ændrer aflæsningen støt. Nær havoverfladen falder trykket med omkring én hektopascal for hver otte meter, man kommer op, og derfor virker en barometrisk højdemåler overhovedet, og derfor reagerer et barometer derhjemme på at blive båret op ad en trappe. Den gradient svækkes med højden, så sammenhængen gælder kun i de nederste kilometer.
Luftfarten hænger sikkerhedsmæssigt på enheden. Den, der flyver, indstiller sin højdemåler efter en lokal trykværdi angivet i hektopascal, så alle i samme luftrum måler højde fra samme reference, og over en fastsat overgangshøjde skifter alle luftfartøjer til standardindstillingen 1013 hektopascal, så den lodrette adskillelse bevares uanset vejret. Nordamerikansk praksis bruger tommer kviksølv til samme formål, og de to må aldrig forveksles.
Ved omregning er én hektopascal præcis én millibar, 0,1 kilopascal og omkring 0,0295 tommer kviksølv. Det sidste tal er det, man skal holde øje med, for en aflæsning på 30 tommer kviksølv og en på 1016 hektopascal beskriver den samme eftermiddag.
Én hektopascal svarer til 100 pascal, 1 millibar, 0,1 kilopascal eller cirka 0,0295 tommer kviksølv.