| Ångström (Å) | Nautiske leagues (nlea) |
|---|---|
| 1 Ångström | 1.79985601152 × 10-14 nlea |
| 2 Ångström | 3.59971202304 × 10-14 nlea |
| 3 Ångström | 5.39956803456 × 10-14 nlea |
| 4 Ångström | 7.19942404608 × 10-14 nlea |
| 5 Ångström | 8.9992800576 × 10-14 nlea |
| 10 Ångström | 1.79985601152 × 10-13 nlea |
| 20 Ångström | 3.59971202304 × 10-13 nlea |
| 25 Ångström | 4.4996400288 × 10-13 nlea |
| 50 Ångström | 8.9992800576 × 10-13 nlea |
| 100 Ångström | 1.79985601152 × 10-12 nlea |
| Reference | Ångström (Å) | Nautiske leagues (nlea) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 2.97 × 109 Å | 0.0000534557 nlea |
| Average adult human height | 1.7 × 1010 Å | 0.000305976 nlea |
| A football pitch (length) | 1.05 × 1012 Å | 0.0188985 nlea |
| A marathon | 4.2195 × 1014 Å | 7.59449 nlea |
| Height of Mount Everest | 8.849 × 1013 Å | 1.59269 nlea |
Ångströmmen er en længdeenhed, der svarer til en timilliardtedel af en meter, altså 0,1 nanometer. Den har navn efter Anders Jonas Ångström, den svenske fysiker, der brugte den i sit kort over solspektret i 1868. Symbolet er Å, et bogstav lånt fra det svenske alfabet.
Ångströmmen lever videre, fordi den passer til atomernes skala. Et brintatom har en radius på omkring 0,5 Å. En enkeltbinding mellem to kulstofatomer måler cirka 1,5 Å. Udtrykt i nanometer giver disse tal ubekvemme decimaler, og derfor foretrækker krystallografer, spektroskopikere og strukturbiologer stadig den ældre enhed. Proteinstrukturer i offentlige databaser beskrives fortsat ved deres opløsning i ångström, og en struktur, der er løst bedre end 2 Å, regnes for at være af høj kvalitet.
Også det synlige lys’ bølgelængder falder i et bekvemt område. Rødt lys ligger nær 7000 Å og violet nær 4000 Å. Røntgenstrålingens bølgelængder samler sig omkring 1 Å, og det er netop derfor, at røntgendiffraktion afslører afstandene mellem atomer: sonden og målet har samme størrelse.
Ångströmmen indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem. BIPM nævner den blandt de enheder, der må bruges sammen med SI, men fraråder nye anvendelser og foretrækker nanometer eller pikometer. Den anbefaling har haft begrænset virkning inden for de områder, hvor enheden sidder dybt. Halvlederfremstillingen er et tydeligt eksempel. Procesknuder blev benævnt i nanometer i årtier, men efterhånden som strukturerne skrumpede, begyndte branchen at angive tykkelsen af gateoxidet i ångström, og Intel døbte en generation af sin teknologi Angstrom-æraen.
Ældre videnskabelig litteratur skal læses med omtanke. Før ångströmmen blev knyttet til meteren, var den defineret ud fra en bestemt spektrallinje hos cadmium, og værdier offentliggjort i begyndelsen af det 20. århundrede kan afvige en smule fra nutidens. Den Internationale Astronomiske Union vedtog den spektroskopiske definition i 1907, og den gjaldt, indtil meteren selv blev omdefineret ud fra krypton i 1960. Forskellen er lille, men reel, og den betyder noget, når historiske spektralmålinger sammenlignes med nutidige.
Omregningen er enkel. En ångström svarer til 10-10 meter, 0,1 nanometer eller 100 pikometer. Ti ångström giver en nanometer.
Den nautiske league er en længdeenhed, der svarer til tre sømil, altså nøjagtig 5556 meter. Den er omkring 728 meter længere end landleaguen, fordi den bygger på sømilen på 1852 meter og ikke på den engelske mil.
Enheden hører hjemme i en tid, hvor den var det praktiske mål for kystjurisdiktion. Kanonskudsreglen, der blev formuleret i 1600- og 1700-tallet, gik ud på, at en stats myndighed rakte så langt, som den kunne forsvares fra land, en afstand der efter sædvane blev sat til tre sømil. Den afstand blev normen for søterritoriet og blev udtrykt som en sø-league. Derfor angiver mange ældre traktater og love søgrænser i leagues.
Tremilsgrænsen holdt i århundreder, før den smuldrede i løbet af 1900-tallet. Staterne gjorde efterhånden krav på bredere farvande, og De Forenede Nationers havretskonvention afgjorde sagen i 1982 ved at fastsætte et søterritorium på tolv sømil og en eksklusiv økonomisk zone på to hundrede. Begge tal er angivet i sømil og ikke i leagues, og den ældre enhed gik ud af juridisk brug.
Søkort og sejladsbeskrivelser fra sejlskibenes tid brugte leaguen rutinemæssigt til at angive afstande til havs og sigtbarheden af landkendinger. At læse disse kilder korrekt kræver, at man ved, hvilken league der menes, eftersom det samme ord kunne betyde en landleague, en sø-league eller en spansk eller portugisisk variant, og forskellene er store nok til at betyde noget, når en historisk position skal rekonstrueres.
I dag har enheden ingen navigatorisk rolle. Søkort er inddelt i sømil, og afstande til søs angives på samme måde. Den nautiske league optræder kun i historiske og juridiske tekster.
Enheden ligger desuden bag et velkendt tal i sigtberegninger. Fra en højde på omkring tre meter over havet ligger horisonten cirka en nautisk league borte, hvilket er grunden til, at tremilsgrænsen omtrentligt svarede både til, hvad en udkig kunne se, og til, hvad en kanon kunne nå.
En nautisk league svarer til 3 sømil, 5556 meter, 5,556 kilometer eller cirka 3,452 engelske mil.