| Teraliter (TL) | Kiloliter (kL) |
|---|---|
| 1 Teraliter | 1000000000 kL |
| 2 Teraliter | 2000000000 kL |
| 3 Teraliter | 3000000000 kL |
| 4 Teraliter | 4000000000 kL |
| 5 Teraliter | 5000000000 kL |
| 10 Teraliter | 10000000000 kL |
| 20 Teraliter | 20000000000 kL |
| 25 Teraliter | 25000000000 kL |
| 50 Teraliter | 50000000000 kL |
| 100 Teraliter | 100000000000 kL |
| Reference | Teraliter (TL) | Kiloliter (kL) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 5 × 10-15 TL | 0.000005 kL |
| A can of soft drink | 3.3 × 10-13 TL | 0.00033 kL |
| A wine bottle | 7.5 × 10-13 TL | 0.00075 kL |
| A bathtub | 1.5 × 10-10 TL | 0.15 kL |
| An Olympic swimming pool | 0.0000025 TL | 2500 kL |
Teraliteren er en rumfangsenhed på tusind gigaliter, altså 1 000 000 000 000 liter. Symbolet er TL. Den er præcis én kubikkilometer, og sådan skrives størrelsen næsten altid, for på denne skala er det, der måles, ikke længere en beholder, men et stykke af planeten.
Søerne er den oplagte anvendelse. Bajkalsøen rummer omkring 23 600 kubikkilometer ferskvand, mere end nogen anden sø på jorden, og Lake Superior omkring 12 100. Alene de to tal udgør en femtedel af verdens ufrosne overfladeferskvand, og det er til den slags udsagn, enheden findes.
Floder beskrives efter det rumfang, de flytter, og ikke efter det, de rummer. Amazonfloden udleder omkring 6600 kubikkilometer om året i Atlanterhavet, mere end de næstfølgende floder tilsammen, og menneskets samlede indvinding af ferskvand fra alle kilder ligger på cirka 4000 kubikkilometer om året. At stille de to tal ved siden af hinanden i samme enhed er en af de klareste måder at udtrykke vandforbrugets omfang på.
Også is måles her, og tallene er større endnu. Grønlands indlandsis indeholder næsten 2,9 millioner kubikkilometer, og i de seneste årtier har den mistet nogle hundrede om året, et tal, der omregnes direkte til millimeter havniveau, fordi havets areal er kendt. Den antarktiske indlandsis er endnu en størrelsesorden større.
Havet selv sætter loftet. Alt havvand på jorden beløber sig til omkring 1,335 milliarder kubikkilometer, så én teraliter er cirka en milliarddel af det. Under havet er de største forvaltede vandmasser byggede magasiner, og selv de største rummer kun nogle titals kubikkilometer.
I praksis er navnet teraliter sjældent, og kubikkilometeren er det normale. Hydrologi, glaciologi og klimavidenskab bruger alle km³, og et tal angivet i teraliter kommer snarere fra et vandselskab, der forlænger sin egen gigaliterskala opad, end fra en videnskabelig kilde. De to er identiske, så der kræves ingen omregning, blot genkendelse.
Én teraliter svarer til 1 000 000 000 000 liter, 1 000 000 000 kubikmeter, 1 kubikkilometer eller 1000 gigaliter.
Kiloliteren er en rumfangsenhed på tusind liter og dermed præcis én kubikmeter. Symbolet er kL. De to navne betegner den samme størrelse, og hvilket der dukker op, afhænger helt af fag og land: vandværker på den sydlige halvkugle siger kiloliter, hvor europæiske siger kubikmeter.
Husholdningsvandet er der, hvor de fleste møder den. Australske, newzealandske og sydafrikanske vandregninger udstedes i kiloliter, takster fastsættes som en pris pr. kiloliter med stigende trin for højt forbrug, og tørkerestriktioner udtrykkes som en tildeling på så og så mange kiloliter pr. husstand pr. kvartal. En almindelig familie bruger mellem halvtreds og to hundrede om året, så årsregningen holder sig på tre cifre.
Da enheden er lig med én kubikmeter, bærer den desuden en usædvanlig håndgribelig betydning. Én kiloliter vand vejer ét ton og ville fylde en terning med en meters kant, så en husstandstildeling på hundrede kiloliter er hundrede ton vand, leveret, pumpet og renset. At sige det sådan er en af grundene til, at enheden dukker op i sparekampagner lige så tit som på regninger.
Bulkvæskelogistikken bruger den om lasten. En blød tank anbragt inde i en container bærer omkring fireogtyve kiloliter vin, saft eller spiseolie, tankbiler klassificeres i kiloliter, og depotlagring planlægges i tusindvis. Japansk oliestatistik udgives i kiloliter frem for i tønder, hvilket gør japanske energital besværlige at sammenligne med dem fra lande, der bruger tønden.
Industrien foretrækker i almindelighed kubikmeteren til den samme størrelse, fordi den er Det Internationale Enhedssystems sammenhængende form, og fordi den ganges rent med meter løftehøjde, kvadratmeter flade og andre dimensionelle størrelser. Kiloliteren lever videre, hvor det målte stof er en væske solgt til offentligheden, altså netop dér, hvor et navn med ordet liter i sig læses mere naturligt.
Omregningen er triviel den ene vej og ubekvem den anden. Én kiloliter er præcis én kubikmeter og præcis tusind liter, men 264,2 amerikanske gallons og 220 britiske, og omkring 6,29 tønder råolie, hvoraf ingen er runde tal.
Én kiloliter svarer til 1000 liter, 1 kubikmeter, cirka 264,2 amerikanske gallons eller omkring 220 britiske gallons.